Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Myrer. — Amazonmyren. — Stikmyrer. — Egentlige Myrer. — Myresyre. — Myrespiritus - Myresluger eller Myrebjørn. — Den store Myresluger eller Yurumi - Myriade - Myriapoder, se Tusindben - Myrmalm, se Jern - Myrmidoner. — Myrmidon - Myron - Myrrha - Myrsnipe, ogsaa kaldt Myrspove - Myrte. — Den almindelige Myrte - Myruld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myrefluger
„Myreæg“. Myrerne lever selskabelig i store
Kolonier, hvis langt overveiende Befolkning bestaar af
Arbeidere; undertiden forekommer foruden disse
endnu en anden kjønsløs Form med store Hoveder
og Kjæver, Soldaterne. Koloniens Bolig er af
forskjellig Indretnina, fnart anbragt i Jorden,
snart i Traftubber ell. lign. og snart bygget over
Jorden i Form af en sterre eller mindre Tue af
Kviste, Bar o. lign. Boligen er gjennemkrydset
af Gange, som fMr til forskjellige Rum for Hun??
nerne, for VEggene, Larverne, Pupperne o. s. v.;
de sidfinavnte siabes af Arbeiderne ved godt Veir
ud af Tuen og bringes om Aftenen tilbage. Par
ringen foregaar i Luften paa en varm Sommer??
dag; nogle af de befrugtede Hunner vender tilbage
til Tuen, hvor de senere opholder fig og lagger
3Eg, medens andre udvandrer og danner nye
Kolonier. Myrerne samler ikke Bintcrforraad ;
om Vinteren ligger de i Regelen i Dvale inde i
sine Boliger. Flere Arter benytter sig af Blad??
lusene som ensiags Melkekyr, idet de bringer
dem til at give fra sig en ftd Sukkersaft, som de
har indsuget af den Plante, hvorpaa de sidder fast,
og som da Myrerne med Begjarlighed fortarer.
Myrerne Pleier dem omhyggelig, flytter dem fra
forenede Planter over ftaa friste o. s. v. Hos
flere Myrearter beftaar Slaveri; saaledes arbeider
f. Ex. Amazonmyren (Polyergus) ikke felv, men
rMer Pupperne fra andre Myrearter; naar dis
ses Forvandling er tilende, maa de tjene som
Amazonmyrernes Slaver og stabe F?<de til dem.
Der gives et stort Antal Slagter og Arter af
Myrernes Familie; flere, isar i de varmere Lande,
gj^r stor Stade paa ??gre og Plantninger. Deres
hele Familie deles i to Hovedgrupper,
Stikmyrer (Myrmica),som har en??raad, og
egentlige Myrer (Formica), som mangler Braad,
men har en Kjertel, der afsonorer Myresyre, som
bringes ind i de ved deres Bid frembragte S??ar
og bringer dem til at svie. — Myresyre er i
koncentreret Form en farvefts, starkt surt lug??
tende Vadste med en brandende Smag; den kry??
Miserer ved 0° og koger ved 99°. Den sindes
i Myrernes Giftkjertler og rimeligvis ogsaa hos
flere andre Insekter; ligesaa indeholdes d??n i
Brandnesler og i forraadnet Ved af Naaletraer.
Kunstig kan den ftemftilles paa mange forstjellige
Maader, saaledes ved Oxydering af Traspiritus
(Methylalkohol). Dens Salte har stor Lighed
med Eddikesyrens. Da den med Lethed reducerer
de ædle Metallers Oxyder, kan man i Fotografien
anvende den istedenfor Pyrogallussyre. —
Myrespiritus er et Præparat, der undertiden
anvendes i Medicinen som udvortes Middel; den
fremstilles ved at destillere Myrer med Alkohol
og Vand; dens virksomme Bestanddele er
Myresyre og Myreolie.
Myresluger eller Myrebjørn
(Myrmecophaga), Slægt af Gumlernes Gruppe, har en
lang, tynd Snude, liden Mund, som ganske
mangler Tander, og en lang, udstrækkelig og ved store
Spytkjertler klæbrig Tunge, ved hvis Hjelp den
fanger Myrer og Termiter efter først at have
udgravet deres Boliger. De nedsluger Stene til
Søndermaling af Føden i Maven. Den store
Myresluger eller Yurumi (Myrmecophaga
jubata) bllver næsten 2 Meter lang og har en
lang, busket Hale, som under Gangen lægges
frem over Ryggen; den langhaarede Pels er
sortgraa. Den saavelsom de øvrige Arter af Slægten
lever i Sydamerika.
Myriade, gr., et Antal af 10,000; figurlig
en stor, utællelig Mængde.
Myriapoder, se Tusindben.
Myrmalm, se Jern.
Myrmidoner, i Oldtiden en Folkestamme i
Fthia i Thessalien, nedstammede efter Mythen fra
Myrmidon, Søn af Zeus og Eurymedusa.
Efter et andet Sagn var de ved Forvandling
opstaaede af Myrer. Ifølge de homeriske Digte
kjæmpede de under Akhilleus foran Troia.
Myron, en af Oldtidens største græske
Billedhuggere, var fra Bøotien og uddannede sig under
Ageladas, som ogsaa var Fidias’s og Polyklets
Lærer. Hans Verker støbtes for det meste i
Bronce, dog efterlod han sig ogsaa Arbeider i
Marmor og Træ. Han fremstillede med
Forkjærlighed Athleter i forskjellige Stillinger; af
hans berømte Diskobol (Diskuskaster) er flere
Kopier og Efterligninger opbevarede. Mest
Berømmelse vandt han dog ved sine mesterlige
Fremstillinger af Dyr; der nævnes især en i
Bronce støbt Ko, som omtales med den største
Ros af flere af Oldtidens Forfattere. Hans
kunstneriske Hovedfortrin synes at have været en
fuldstændig Naturtroskab i Opfatning og
Fremstilling; dog vedblev han i enkelte Detaljer,
navnlig Haarenes Behandling, at beholde en vis
arkaiserende Stivhed.
Myrrha kaldes den størknede Saft af det i
Arabien hjemmehørende Balsamtræ (s. d.).
Saften udflyder af Barken i gule, olieagtige Draaber,
som efterhaanden størkner og bliver mørkere.
Myrrha lugter balsamisk og smager aromatisk og
bittert; den bestaar af en Blanding af Harpix,
atherisk Olie, Gummi, Salte og Vand. Den
anvendes i Medicinen og benyttedes tidligere ved
Balsamering af Lig.
Myrsnipe, ogsaa kaldt Myrspove (Limosa
rufa), Fugl af Sumpfuglenes Orden og Sneppernes
Familie, bliver indtil 15 Tommer lang, er
oventil sortagtig med rødbrune Flekker. Den
forekommer i den sydlige Del af Norge,
fornemmelig paa Jæderen, hvor den om Høsten sees
vadende langs Strandbredden for at søge Føde.
Dens Kjød er meget velsmagende.
Myrte (Myrtus), Planteslægt af
Myrtefamilien, der hører til den 12te Klasse i Linnés
System, omfatter Træer og Buske med
altidgrønne Blade, hvide Blomster med kugleformet
Underbæger og en 2—4rummet, blaasort Bærfrugt.
Den almindelige Myrte (Myrtus
communis) er en Busk paa indtil 1 Meters Høide; den
hører hjemme i Landene omkring Middelhavet og
dyrkes i de fleste Lande, dels i Haver, dels i
Potter i Værelser. Der gives flere Varieteter med
enkelte eller fyldte Blomster, større eller mindre
Blade; det er den smaabladede Afart, som
almindelig dyrkes i Potter og benyttes til Brudekranse.
Flere amerikanske Arters Bær er søde og
velsmagende.
Myruld (Eriophorum), Sumpplante af
Halvgræsarternes Familie, med haarformet
Blomsterdække, som efter Afblomstringen udvoxer til en
hvid, lang Uld og som saadan giver Myrene et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
