- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
558

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin - Mønje, se Bly - Mørch, Otto - Mørd - Møre, se Norge - Mörike, Eduard - Møris. — Mørissjø - Mörk, Jakob Henrik - Mørkfos, se Glommen - Mörner. — Grev Karl Mörner. — Grev Hjalmar Mörner - Mørser (Morter), se Kanon - Mørtel. — Den sædvanlige Mørtel (Luftmørtel). — Hydraulisk Mørtel (se Cement) - Møsadlen - Möser, Justus - Møsien. — Nedremøsien, omtrent det nuværende Bulgarien, og Øvremøsien, det nuværende Serbien - Möskirch - Møtrik, se Skrue - N - Naademidler - Naadensaar ell. Naadsensaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sprog var nogle Prøver af en Oversættelse af
Odysseen (1816 og 1825). 1819 gik han til
Kina som Prest paa et Skib; underveis skrev
han „Optegnelser paa en Reise til Kina“, og
flere Digte. Efter Hjemkomsten fra den
toaarige Reise begyndte han at arbeide paa en
Roman med Stof fra Reformationstiden, men
omarbeidede den senere til en Nutidsfortælling,
hvoraf imidlertid kun Fragmentet „En dansk
Students Eventyr“ blev fuldendt. 1822 blev han
Lærer i Latin og Græsk ved Metropolitanskolen
og kaldtes 1826 til Lektor i Filosofi ved
Kristiania Universitet. Her fortsatte han sine
filologiske og filosofiske Studier, men vantrivedes
saaledes i den endnu lille og paa aandeligt Liv
forholdsvis fattige By, at han 1831 med Glæde
modtog en ham tilbudt Ansættelse som Professor
i Filosofi i Kjøbenhavn. Fra hans sidste
Leveaar stammer en Række filosofiske og kritiske
Opsatser samt Digte. Han var en kraftig og djerv
Personlighed, som i sin Poesi gik Virkeligheden
adskillig nærmere ind paa Livet end de øvrige
danske Digtere paa den Tid; hans Humor er sund,
om ogsaa ofte grovkornet, og hans Stil
fortræffelig. Som Kritiker udøvede han betydelig
Indflydelse. Hans samlede Skrifter er udgivne i 6
Bind (1855—56).

Mønje, se Bly.

Mørch, Otto, dansk Naturforsker, f. 1828, d.
1878, udmærkede sig navnlig som Konkyliolog og
skrev fremragende Arbeider over Danmarks og
dets Bilandes Bløddyrsfauna.

Mørd, Søn af Valgard Gode, en lovkyndig,
men tillige listig og ondskabsfuld Islænding, var
med i Overfaldet paa Gunnar af Lidarende og
deltog siden i Høskuld Hvitanesgodes Drab.
Ligeledes skyldte Mordbranden paa Bergthorshval hans
Rænker.

Møre, se Norge.

Mörike, Eduard, tysk Digter, f. 1804, d. 1875,
var en Tid Prest i Nærheden af Weinsberg og
senere Lærer i Stuttgart. Han hørte som
Digter til den saakaldte schwabiske Skole og skrev
tiltrækkende Folkelivsbilleder fra Schwaben
saavelsom Digte og Eventyr, alt præget af dyb
Poetisk Følelse og mild Humor. Han oversatte ogsaa
Anakreon og Theokrit.

Møris, ifølge græske Forfattere fra Oldtiden
Navn paa en gammelægyptisk Konge, som skulde
have ladet den store Mørissjø (Birket-el-Karun
i den nuværende Provins Fayum) grave.
Antagelsen af en Konge med dette Navn er opstaaet
af en feil Udtydning af Sjøens Navn. Den Konge,
som lod Sjøen grave, var Amenemha den tredie,
som tilhørte det 12te Dynasti og regjerede ca.
2200 f. Kr.

Mörk, Jakob Henrik, svensk Forfatter, f. 1714,
d. 1763, blev 1743 Prest. Han var Sveriges
første egentlige Romanforfatter og udmærkede sig
især ved sit smukke Sprog; af hans Arbeider kan
nævnes „Adalriks och Göthildas Äfventyr“
(1742—45) og „Thecla“ (1748—58).

Mørkfos, se Glommen.

Mörner, Navn paa en svensk adelig Slægt.
Af dens Medlemmer var Grev Karl Mörner
(f. 1755, d. 1828) Statholder i Norge 1816—18.
— Grev Hjalmar Mörner, f. 1794, d. 1837,
var en fremragende Maler, som især havde sin
Styrke i Fremstillingen af Scener af Folkelivet
samt i Karikaturtegninger.

Mørser (Morter), se Kanon.

Mørtel kaldes den Masse, hvormed ved
Bygningsarbeider Fugerne mellem Stenene udfyldes,
og som ved at stivne og hærdes forbinder dem
med hverandre. Den sædvanlige Mørtel
(Luftmørtel) bestaar af en nøie gjennemarbeidet
Blanding af lædsket Kalk, Sand og Vand. Visse
Kalkarter faar den Egenskab at hærdes under Vand
og benyttes derfor til hydraulisk Mørtel (se
Cement); denne kan ogsaa fremstilles af
almindelig Kalk med Tilsætning af saakaldt hydraulisk
Tilslag (Puzzolanjord o. lign.)

Møsadlen, et henved 4,000 Fod høit Fjeld
paa Hindø i Nordlands Amt.

Möser, Justus, tysk Statsmand, Publicist og
Historiker, f. 1720, d. 1794, studerede
Retsvidenskaben i Jena og Göttingen og virkede derpaa
som Sagfører, idet han især tog sig af de Fattige
og Undertrykte. Senere indehavde han flere høie
Embeder i Osnabrück; saaledes var han fra 1763
i 20 Aar under Hertug Fredrik af Yorks
Mindreaarighed Regentens første Raadgiver. Af hans
Skrifter er hans „Osnabrückische Geschichte“ (2
Bd., 1768) og hans „Patriotische Phantasien“
(1775—86) de mest fremragende.

Møsien, i Oldtiden en romersk Provins i
Syd for Nedre-Donau; den deltes i
Nedremøsien, der omtrent svarede til det nuværende
Bulgarien, og Øvremøsien, det nuværende
Serbien. 378 kom Landet i Vestgothernes
Besiddelse; i det 17de Aarh. besattes det af Serber
og Bulgarer.

Möskirch, Landsby i Storhertugdømmet
Baden, 5 Mil nord for Konstans, er bekjendt af
den Seier, som den franske Marskal Moreau 5te
Mai 1800 her vandt over Østerrigerne under
Kray.

Møtrik, se Skrue.

*



N.

N, i de moderne Alfabeter det 14de Bogstav,
var det 13de i det latinske og græske, i hvilket
sidste det hed Ny (ν). Den er en Nasallyd, men
regnedes tidligere til Liqvidae. Som kemisk Tegn
betyder N Kvælstof (Nitrogenium).

Naademidler, i den kristelige Dogmatik
Benævnelse paa de Midler, hvorved Guds Naade
meddeles det enkelte Menneske; derhen regnes
Sakramenterne, Guds Ord og Bønnen.

Naadensaar ell. Naadsensaar, Retten for
geistlige Embedsmænd eller deres Arvinger til i
det første Aar efter sin Afgang fra Embedet at
oppebære en vis Del af dets Indtægter. Denne
Ret er nu væsentlig ophævet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free