- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
563

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon. — Napoleon den første, Bonaparte. — Napoleon den anden. — Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis Napoleon Bonaparte. — Napoleon den fjerde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mpoleon

Overbefalingen over Arméen i Italien og afreiste
did faa Dage efter sit Bryllup. Herren var i en
s??rgelig Forfatning og neppe 40,000 Mand ftcerk,
medens Fienden, de forenede Bsterrigere og Sar
diuier, havde 57,000 Mand i Marken. Men ved
sin Felttogsplan og sine Proklamationer opnaaede
den unge General at indgyde baade Officerer og
Soldater Mod, og det v??rede ikke mange Uger,
inden han efter en Roekke heldige Kampe kunde
trenge Vsterrigerne tilbage til Po. Sardinierne
maatte nu slutte Baabenstilstand mod at ovcrgive
tre Fcestninger; Napoleon gik derpaa over Po og
Adda og holdt i Mai som Seierherre sit ludtog
i Mailand. I LFbet af faa Uger var hele Lom
bardiec indtil Adige erobret og Vsterrigerne inde
stuttede i Mantua. Efter disse glimrende Bedrif
ter begyndte Napoleon at handle som sin egen
Herre uden at bryde sig synderlig om Regjerin
gens Befalinger. Fyrsterne af Panna, Modena
og Sardinien samt Paven maatte slutte Vaaben
stilstand og kjpbe Freden ved allehaande Afstaael
ser. I Slutningen af Juli rnkkeoe en ny Mer
rigst Herr under Wurmser frem til Adige for at
untscrtte Mantua; men Napoleon slog den ved
Lonato, Castiglione, Roveredo og Bassano, og til
Slutning blev Wurmser ogsaa iudesluttet i Man
tua. Eudnu en ny Armé under Alvinczy havde
ikke bedre Lykke med sig; dm blev slagen ved
Caldiero og Arcole i Novbr. og ved Rivoli i
Januar 17!)?, hvorefter den blev trangt tilbage
til Tyrol; Mantua blev derpaa 2den Febr. npdt
til at kapitulere. Nu var hele Lombardiet erobret,
og Turen kom til Paven, som havde vist en tve
tydig Holdning. Napoleon gjorde Indfald i Kirke
staten og tvang Paven til at aftrcede Legatio
nerne. Han greb nu Offensiven mod Bsterrige;
efter et dristigt Tog over de jnliste Alper ind i
Istrien, Karnthen og Steiermark tvang han Vster
rige til Fredsprcelimincererne i Leoben 18de April,
hvorved Lombardiet afstodes til Frankrige. Til
Gjengjeld skulde Bsterrige have Venedig, som nu
blev okkuperet af Fraustmcrndene og 17de Oktbr.
ved Freden i Campoformio overladtti! Bsterrige.
Lombardiet med Modena og Legationerne blev
derftaa forvandlet til den cisalpinske Republik (s. d.)
og Genua til den lignriske Republik (s. Genua). I
December 1797 vendte Napoleon tilbage til Frank
rige, hvor han blev . modtagen med Enthusiasme.
Direktoriet var imidlertid bange for hans Popu
laritet og hans Egenraadighed og ftgte efter Paa
stud til snarest mulig at faa ham bort fra Paris
igjen. Det greb derfor med Begjcrrlighed hans
Plan om et Tog til Orienten og satte ham i
Spidsen for en Erpedition, som skulde erobre
LEgypten, forat Frankrige derfra kunde rrue Eng
lands ostinoiske Besiddelser. En Flaade og Land
gangstropper organiseredes i Toulon, og 18de Mai
1798 afseilede Expeditionen, ledsaget af mange
Videnskabsmomd og Kunstnere. Underveis indto
ges Malta; 30te Juni landede Napoleon i Alex
andria, seirede 21de Juli over Mamelukkernes
Hcer ved Pyramiderne og drog 4 Dage efter ind
i Kairo. Ved den engelske Flaades Seier over
den franske ved Akubir Iste Aug. blev imidlertid
Napoleon afstaaren fra al Forbindelse med Frank??
rige. Han lod sig dog ikke forskrekke, men tog
ivrig fat paa at organisere det erobrede Land.
Vaaren 1799 trcengte han frem til Syrien og be-

Napoleon

leirede St. Jean d’Acre, men maatte vende cm
med uforrettet Sag; derimod stog han og ad’
spredte 25de Juli ved Abukir en tyrkisk Hcer.
Imidlertid var den anden Koalitionskrig udbrndt,
og da Lykken var Franskmcendene ugunstig, beslnt
tede han sig til at vende hjem; 21de Aug. over
gav han Kommandoen i ZEgypten til Kleber og
kom i Oktober tilbage til Paris. Der herstede
paa dette Tidspunkt stor MisnFie med Direkco
rialregjeringen; denne Omstcrndighed benyttede
Napoleon. Han forenede sig med Sieuès og med
flere indflydelsesrige Generaler og iverksatte SratZ
kupet af 18de Brumaire (9de Noobr. 1799), hvor
ved Direktariet styrtedes og Konsulatet indfprlcs.
Som ??Fprstekonsul" var Napoleon nu faktisk ene
raadende i Frankrige; han flyttede ind i Tuileri
erne og holdt et glimrende Hof, medens haus
egenmcrgtige Optrcrden vakte baade Royalisternes
og Republikanernes MisnFie. Fra begge Kanter
blev han gjentagne Gange truet af Mordatcen
tater. Imidlertid begyndte han atter at tcenke paa
Krigsbedrifter. Norditalien var under hans Fra
vcrr i LEgypten gaaet tabt, og det gjaldt nu at
gjenerobre det. I Mai 1800 foretog han sit be??
rMte Tog over Alperne og vandt 14de Juni ved
Marengo en afgj^rende Seier, som endte Feltto<
get og medf??rte den cisalpinste Republiks Gjen
oprettelse. Foruden at sikre og uovide Frank
riges Magt udadtil benyttede ogsaa Napoleon sit
Herred??mme til at foretage vigtige Foranstaltnin
ger i den indre Styrelse. Fsrvaltningen omor
ganiseredes, Politiet forftcrrkedes og fik betydelig
Magt, og ved Konkordatet med Paven af 15de
Aug. 1801 blev den katholske Religion gjeninWrt,
dog saaledes, at Geistlighedeu blev afhcengig af
Staten og ikke fik det inddragne Kirkegods tilbage.
1802 fik Napoleon sin Vcrrdighed som F??rstekon
sul, der oprindelig var fastsat til 10 Aar, forlcen
get med 10Aar til og udnaevntes s. A. til FKste
kunsul paa Livstid ; kort efter forandredes Forfat
ningen derhen, at han ncesten fik en uindskram
ket Fyrstes Magt, og endelig lod han sig,
efterat Cadoudals Sammensvcrrgelse var opda
get og strengt straffet, ved hvilken Leilighet?? han
Plettede sig med lustitsmordet paa Hertngen af
Enghien, af Senatet 18de Mai 1804 udraabe
til ??de Franstes Keiser". 2den Decbr. s. A. lod
han sig og sin Gemalinde i Notre-Damekirken
krone af Paven, som i dette Biemed var hentet
fra Rom, og ftaasatte sig selv Keiserkronen ; i Mai
1805 lod han sig i Mailand krone med Longobar’??
dernes gamle lernkrone som Konge af Italien.
Det nye Keiserhof glimrede ved en storartet Pragt,
og den forhenv??rende Friheds- og Lighedsmand
omgav sig med en ny arvelig Adel; alle Institu
tioner, som mindede om Republiken, blev omhyg
gelig fjernede. Imidlertid var den tredie Koali
tion mod Frankrige indgaaet, og Napoleon maatte
fra de Planer, han ucerede mod England, vende
sig mod de forbundne Russere og Bsterrigere. I
Septbr. 1805 gik han over Rhinen, fik Vaiern,
Wiirtemberg og Baden paa sin Side, tvang en
Merrigst Hcer til at kapitulere ved Ulm og drog
i Novbr. ind i Schönbrunn ved Wien. Ved
Efterretningen om den franske og spanske Flaades
totale Nederlag ved Trafalgar og da det saa ud
til, at ogsaa Preussen vilde tiltræde Koalitionen,
saa Napoleons Stilling ikke heldig ud; men han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free