Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon. — Napoleon den første, Bonaparte. — Napoleon den anden. — Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis Napoleon Bonaparte. — Napoleon den fjerde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Napoleon
seirede med Glans i det berMte Trekeiserstag ved
Aufterlitz 2den Decbr.; Russerne drog hjem,
Preussen maatte stutte et ydmygende Forlig, og
Vsterrige tabte ved Presburgerfreden 26de Decbr.
den sidste Rest af sine Besiddelser i Italien for
uden Tyrol m. m. Samtidig erklcrrede Napoleon
det neapolitanste Dynasti for afsat, og inden faa
Uger var hele den italienske Halvjj besat af Franst
mcendene. Hans Forbundsfeller i Tystland,
Baiern og Würtemberg, belMnedes derimod med
Titel af Kongeriger og fik sine Grendser udvi??
dede. Ester sin Tilbagekomst til Paris i Januar
1806 begyndte han at uddele Troner til sine
Slcrgtninger og knytte de tyste Fyrster til sig ved
Slegt- og Svogerflabsbaand. Hans Broder Josef
Bonaparte blev Konge af Neapel, en anden Broder,
Ludvig, blev Konge af Holland, Keiferens Sted
fM Eugen Beauharuais Vicelonge i Italien, hans
Svoger Joachim Murat Storhertug af Berg;
han S??stre Elife og Pauline fik italienste Fyrsten??
demmer. Ved det i Marts udstedte Familiestatut
blev samtlige Familiens Medlemmer gjorte til
Keiserens afhengige Vasaller. S. A. omdannedes
det tyste Keiserrige til det saakaldte Rhinforbund,
hvis ??Protektor" Napoleon blev. Nu fik imid
lertid Frankrige ogfaa Krig med Preussen. I
Dobbeltstagtt ved lena og Auerstadt stog Napo
leon de preussifie Tropper 14de Oktober 1806,
hvorefter han 27de Oktober drog triumferende
ind i Berlin; i November var alt Laud ind??
til Weichfel besat af Franstmandene. Efterat
Russerne havde forenet sig med Preusserne, blev
deres forenede Hare slagne ved Eylan 7de og Bde
Februar 1807 og ved Friedland 14de Juni, hvor
efter Rusland og Preusfen maatte stutte Fred i
Tilsit 7de og 9de Juli. Medens Rusland op??
naaede fordelagtige Betingelser, mistede Preussen
Halvparten af alle sine Provinser; af de erobrede
Lande vestenfor Elben dannede Napoleon Konge
riget Westfalen, som han tildelte sin Broder
Jerôme, medens de preussisk-polste Provinser un
der Navn af Hertugdpmmet Warschau gaves til
Kongen af Sachsen. Nu vendte Napoleon sit
Blik mod den pyreneiste Halv?. Dynastiet Bra
ganza i Portugal erkleredes for afsat, og franste
Tropper besatte Landet; i Mai 1808 tvang han
den spanske Konge Karl den fjerde og dennes SM
Ferdinand den syvende til at frasige sig sine Krav
paa Spaniens Krone, som derpaa gaves til Josef
Bonaparte, medens dennes tidligere Rige Neapel
tilfaldt Joachim Murat. Spanierne lod sig imid
lertid ikke godvillig paanjide den nye Konge, og
der opstod en Befrielseskrig, som understMedes af
England og tvang Napoleon til vedvarende at
holde en stor Del as sine Tropper paa den pyre
nceiste Halv?. Vel seirede Napoleon ved sin Per
sonlige Nerverelse og drog i Decbr. 1808 ind i
Madrid, men allerede efter kort TidsForlM blev
han nM til at vende tilbage, da Bsterrige gjorde
store Rustninger. I April stog han gjentagne
Gange Vsterrigerne, forfulgte dem nedad Donau
vg indtog 13de Mai Wien; 17de Mai udstedte
han et Dekret, if??lge hvilket Kirkestaten indlem
medes i det franste Keiserd??mme; Paven (Pius
den syvende) fprtes fangen til Frankrige. Kort
efter led Napoleon under Forsket paa at gaa
over Donau sit fyrste Nederlag ved Aspern og
Esling ; men efter at have forenet sig med Prins
Napoleon
Eugen gik han atter over Donau, feirede ste
og 6te Juli ved Wagram og fik en Uge efter
istand Vaabenstilstanden i Znaim. Ved Freden i
Schonbrunn 14de Oktbr. maatte Bsterrige afstaa
henved 1,800 Kv.mil Land, som dels Medes til
HerwgdMmet Warfchau, dels omdannedes til et
fransk Guvernement under Navn af de Illyriste
Provinser. Ide samme Dage, som Fredsslut
ningen fandt Sted, truedes Napoleons Liv af
Stapss’s [[** navnet er Frederic Stabs **]] Attentat, som han dog lykkelig nndgik.
— Efter Freden i Schönbrunn nedlagde Napoleon
fine seierrige Vaaben for at beskjeftige sig med
at befeste sin Trone og organisere sit Berdens
rige. Flere fortjenstfulde Foranstaltninger med
hensyn til den indre Adminiftration blev iverk
satte, medens der paa den anden Side ogsaa fore
toges adstilligt, som var ??betinget stadeligt, f. Cx.
IndfMlsen af Kontinentalsystemet, som var bereg
net paa at tilseie Englands Handel et alvorligt
Knak. For at sikre sit Dynasti lod Napoleon sig
ved en Senatsbestutning af 16de Decbr. 1809
stille fra sin barnl??se LEgtefelle losefine, hvor
efter han i April egtede en Datter af sin gamle
Fiende Keiser Frans af Bsterrige, Erkehertug
inde Marie Lovise. Det eneste Barn af dette
JEgtestab var en SM, som blev opkaldt ester
Faderen og ftrax efter sin F??dsel fik Titelen
??Konge af Rom". Paa dette Tidspunkt naaede
Napoleons Magt og Overmod sit H^idepuntt og
begyndte at vekke Uvillie endog inden hans egen
Familie, som han saa rigelig havde betenkt, men
som han tillige holdt i et afgjort Underdanig
hedsforhold. Josef Bonaparte tilblld at nedlegge
Kronen; ligesaa Ludvig Bonaparte, der ogsaa virke
lig gjorde det, hvorefter Holland 1810 blev ind
lemmet i Frankrige. Dette blev s. A. ogsaa Til??
faldet med Republiken Wallis, Hanseftcrderne Ham??
burg, Bremen og Lybek, HertugdMmet Olden??
burg og en Del af Hannover. — Den streng??
hed, hvormed Napoleon ftgte at overholde Konn
nentalsystemet, bragte ham endelig i Strid med
Rusland, efterat han i flere Nar havde staaet i et
personligt Venstabsforhold til Keiser Alexander den
fyrste. Denne negtede at overholde Kontinental
systemet lcenger og lod engelste Varer indf^res
til Rusland. Napoleon benyttede Anledningen,
idet han nu vilde gj^re det as med den eneste
jevnbyrdige Medbeiler, han endnu havde i Europ??.
Men dette Skridt ledede til hans Fald, netop som
hans Magt stod Paa det HMte. Vaaren 1812
begav han sig til Tyskland efter at have opbudt
alle sine Vasaller og Forbundsfeller til et Felt
tog mod Rusland; efter i Dresden at have samlet
de tyste Fyrster om sig gik han til den store
Arme, som han havde trukket samme ved Weichsel,
og som i det hele talte ca. ½ Million Mand.
24de Juni overskred han Niemen, stog Russerne
17de Aug. ved Smolenfl og 7de Septbr. ved
Borodino og drog 14de Septbr. som Seierherre
ind i Moskva, hvor han agtede at opholde sig
Vinteren over. Men allerede nceste Dag blev
Byen stukken i Brand. Ilden rasede i 5 Dage
og Fdelllgde hele den rige By; mange af de franske
Soldater omkom. Efter en Maaneds forgjeves
Fredsunderhandlinger maatte Napoleon endelig
beslutte sig til at trække sig tilbage med sin af
Kampe og Savn allerede stærkt svækkede Hær.
Dette Tilbagetog er et af de sørgeligste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
