- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
565

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon. — Napoleon den første, Bonaparte. — Napoleon den anden. — Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis Napoleon Bonaparte. — Napoleon den fjerde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Napoleon

Krigshistorien ved at melde om; Veiret blev i Novem
ber usedvanlig strengt, og Tusender af Soldater
bukkede under for Frost og Hunger. Overgangen
over Beresina 26de—28de November fuldendte
Herrens OplMning, og kun ringe Rester gjensaa
sit Hjem. Midt under dette Tilbagetog fik Keiseren
HM om M??lets Sammensvergelse i Paris; han
overgav Kommandoen til Murat og ilede inkog
nito til Paris, hvor han ankom 19de Decbr. Han
begyndte ftrax paa omfattende Rustninger og op
naaede virkelig Vaarcn 1813 at stille en ny stor
Arme i Marken; med denne beseirede han gjen
tagne Gange Russerne, der ftMedes af PreuS
seine, som nu havde reist sig. Imidlertid fandt
han det snart raadeligft at inolade sig paa Under
handlinger; da disse ikke fMe til noget Resultat,
begyndte Kampen igjen, idet ogsaa England,
Sverige og senere Bsterrige sluttede fig til hans
Fiender. Det tre Dages ??Folkeslag" ved Leipzig
i Oktober endte med Franstmomdenes fuldstcrn
dige Nederlag, og Napoleon maatte trcrkke sig til
bage til Frankrige; samtidig befriede Sp??men sig
ganske fra Franstmcrndene. De Allierede indlod
sig dog i Forhandlinger med ham og opstillede
som sit Forlangende, at det franske HerredMme
skulde indflrcrnkes til Frankriges ..naturlige Groend
ser", samt at de gamle Dynastier i de af ham
erobrede Lande skulde gjenindscettes. Paa hans
undvigende Svar gik de Allierede Nytaarsdag
1814 over Rhinen, medens en engelsk Armé under
Wellington over Pyrenceerne rykkede ind fra Sp??
men. Samtidig viste der sig for ftrste Gang
siden 1802 en Opvosition mod Keiseren i Depu
teretkammeret; han ovlMe det i Vrede, paalagde
egenmwgtig nye Skatter og udskrev Rekruter; men
Franstmcrndenes gamle Begeistring for ham var
borte. Doq blev Napoleon haardnakket ved at
afslaa alle Fredstilbud, blindt stolende paa sin
gamle Lykke. Efter flere uheldige Slag fattede
han den fortvivlede Beslutning at gaa til Lothrin
gen og der falde de Allierede i Ryggen. Men
de rykkede frem mod Paris, som 31te Marts
maatte kapitulere. Ved Efterretningen herom
trak han sig i Hast tilbage med Refterne af sin
Hoer til Fontainebleau, men afstod vaa sine Mar
stallers Forlangende fra at levere et Hovedslag.
Senatet besluttede imidlertid 3die April hans Af
scrttelse, og han takkede nu af til Fordel for sin
SM; dette blev imidlertid forkastet, og den 11te
April maatte han bekvemme sig til at aftakke uden
Betingelser; han skulde for Fremtiden have Ben
Elba som suveramt FyrstendMme og 2 Mill.
Frks. i aarlig Pension; 400 Mand af hans Garde
fik Lov til at ftlge ham. 20de April forlod han
Fontainebleau, indstibede sig efter at have maattet
taale alstens Forhaanelser af Folket, den 28de
April og ankom 3die Mai til Elba. — Efter en
kort Tid at have taget sig alvorlig af sit lille
FyrstendMmes Forvaltning begyndte han imid
lertid snart at omgaaes med driftige Planer.
Den franske Regjering opfyldte ikke sine Forplig??
telser mod ham, og dette ceggede ham til hans
djcrrve Forehavende; de Misforn^iedes Antal i
F.-ankrige var stort under det nye Regime, og
desuden var Tidspunktet ogsaa forsaavidt belei??
ligt, som Stormagterne netop paa Menerkongres
sen var komne i Strid om det polfle og det sach
siste Sp^rgsmaal. Under disse Omstcrndigheder gik

Napoleon

Napoleon i dybeste Hemmelighed 26de Febr. 1815
med 900 Soldater ombord paa et Skib og lan??
dede 1ste Marts paa Kysten af Provence. Ide
ftrste Dage efter hans Landgang viste Befolknin
gen sig vaNende; men efterhvert fom han drog
frem hilsedes han med stedse stcrrkere Jubel, og
de Tropper, som sendtes mod ham, gik samtlige
over til ham. Allerede den 20de Marts holdt han
sit Indtog i Paris, hvorfra Ludvig den attende
med Hoffet Dagen i Forveien var flygtet; hele
Frankrige havde han uden Sverdslag faaet vaa
sin Side. For at vinde de Liberale foretog han
Reformer i Forfatningen og Forvaltningen, hvor
efter han med Jubel hyldedes paa Marsmarken
Iste Juni. Men de europceiste Magter vilde ikke
anerkjende det gjenoprettede Keiserrige, og de For
haabninger, han havde stillet til deres Uenighed,
slog feil; de forenede sig tvertimod og udtalte en
formelig Achtserklcering mod ham. Imidlertid fik
han samlet en stoerk Hoer, hvormed han 14de Juni
rykkede ind i Belgien for at sl??a de der samlede
Englcendere og Preussere, ftrend Russerne og
Bsterrigerne fik Tid til at indfinde sig. Efterat
han 16de Juni havde staaet Preusserne ved Ligny,
vendte han sig mod Englcrnderne; i Slaget ve)
Waterloo kom Preusserne disse til Hjelp, og Franst
mcendene led et frygteligt Nederlag. 20de Juni
kom Napoleon efter en ilsom Flugt til Paris;
her var Stemningen atter slaaet om til Ligegyl
dighed for ham, og man begyndte paany at krceve
hans Tronfrasigelse. Den 22de Juni frasagde
han sig ogsaa for anden Gang Tronen til Fordel
for sin SM. Saaledes endte ??de 100 Dage."
Efter nogle Dages Ophold paa Malmaifon gik
Napoleon til Rochefort for derfra at begive sig
til Amerika; ved hans Ankomst 3die Juli var
imidlertid Havnen allerede sperret af engelske
Krigsstibe. For ikke at falde i FastlandSmagter
nes Hcrnder bestuttede han nu at appellere til
Englands Hjllimodighed ; han skrev et Brev til
Prinsregenten, hvori han udtalte, at han stillede
sig under Beskyttelse af deu Wrste og crdelmodigfte
af sine Fiender, og gik 15de Juli ombord paa
det engelske Liniestib ??Bellerofon". Han fik dog
ikke Tilladelse til at gaa i Land i Plymouth
eller stille sig under de engelske Loves Beskyttelse;
derimod blev de allierede MagterS Beslutning
ham meddelt. Han skulde deporteres til den en
gelste V St. Helena i Atlanterhavet. Den 7de
Aug. gik han ombord paa et engelsk Liniestib, fom
16de Oktbr. ankom til St. Helena. Her sik han
Ophold i en Bygning i Longwood, hvor han til
bragte sine sidste 6 Leveaar i Fcellesflab med nogle
af sine trofaste Generaler, som havde faaet Tilla
delse til at dele hans Exil. Den engelske Guver
n??r Hudson Lowe bevogtede ham nM og synes
at have behandlet ham langt strengere, end Njsd
vendigt var. De idelige Stridigheder med ham
i Forbindelse med det mindre sunde Klima under
gravede Napoleons Helbred, og den ste Mai 1821
d^de han af Mavekrcrft. Hans Lig blev begravet
i en liden romantisk Dal vaa Ven, et af hans
yndlingssteder, og Graven doekkedes af en simpel
Sten med et eneste „N“ som Indsirift. 1840 gav
den engelske Regjering Tilladelse til at opgrave
Liget, som derefter paa et franst Liniestib komman
deret af Prinsen af loinville ftrtes til Paris og
med stor HMidelighed bisattes i Invalidekirken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free