Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon. — Napoleon den første, Bonaparte. — Napoleon den anden. — Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis Napoleon Bonaparte. — Napoleon den fjerde - Napoleonider - Napoleonsdagen - Napŏli, se Neapel - Narbonne - Narcisfamilien. — Narcisslægten. — Paaskelilien. — Pintselilien - Nardini, Pietro - Narenta - Narew - Nargileh eller Vandpibe - Nargø - Narhval - Narkissos, i latinsk Form Narcissus - Narkose - Narkotin, se Opium - Narkotiske Stoffer - Narni - Naro - Narrefest - Narses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nærheden af Loudon, hvor han tilbragte Resten af sit
Liv; her døde han 9de Januar 1873 som Følge
af en Operation for Stensmerter. Han efterlod
sig flere literære Arbeider, som efter hans Død
blev udgivne; af hans i levende Live udkomne
Skrifter er foruden de allerede nævnte især at
mærke hans „Julius Cæsars Historie“ (2 Bd.,
1865—66), grundet paa Undersøgelser, som han
for sin Regning lod foretage af et stort Antal
lærde Arkeologer. — Hans Søn (se ovenfor)
proklameredes ved opnaaet Myndighedsalder af det
bonapartistiske Parti som dets Hoved under Navn
af Napoleon den fjerde, men faldt Vaaren 1879
i Krigen i Zululandet, i hvilken han deltog som
Frivillig i den engelske Armé.
Napoleonider, Ætlingerne af Napoleon den
første og hans Brødre.
Napoleonsdagen, Napoleon den førstes
Fødselsdag, 15de Angust, feiredes i Frankrige under
Keiserdømmet som Festdag.
Napŏli, [[** er aksenten (breve) reell? eller kun trykkangivelse? (vanligst om rumensk by?) **]] se Neapel.
Narbonne (udt. Narbonn), By i det franske
Departement Aude, ved Narbonnekanalen,
12 Mil sydvest for Montpellier, med 18,000 Indb.
og særdeles livlig Industri. Byen grundedes 118 f.
Kr. af den romerske Konsul Qvintus Marcius Rex
og havde i Middelalderen udstrakt Handel med
Orienten.
Narcisfamilien, Plantefamilie af de
énfrøbladede; herhen hører Narcisslægten (Narcissus),
som har underjordisk Løg, linieformede Blade og en
eller flerblomstrede Stilke, Blomster med langt,
cylindrisk Rør og 6delt Krave samt en Bikrone af
forskjellig Form. For sine smukke Blomsters
Skyld dyrkes flere Arter almindelig i Haver,
saaledes Paaskelilien (Narcissus
pseudonarcissus), med gule Blomster, og Pintselilien
(Narcissus poëticus), med hvide Perigonblade og
gul Bikrone, kantet med gulrødt. Pintseliliens
Blomster er vellugtende; baade den og
Paaskelilien har énblomstrede Stilke og er
narkotisk-giftige [[** bør bindestrek beholdes eller fjernes?? **]].
Nardini, Pietro, berømt italiensk Violinist,
f. 1722, d. 1793, var Tartinis mest fremragende
Elev. Fra 1770 var han Solo-Violinist og
Orkesterdirigent i Kapellet i Florens. Han var især
glimrende i sit Foredrag af Adagioer og skrev
flere Kompositioner for Violin, især af alvorlig
Karaktér.
Narenta, Flod i Dalmatien, kommer fra
Herzegowina og falder gjennem 12 Arme i det
Adriatiske Hav. Den er ca. 50 Mil lang og
bekjendt for sin Fiskerigdom.
Narew, Biflod til Bug, udspringer i Lithauen
og udmunder ved Sierok; den er 57 Mil lang
og seilbar.
Nargileh eller Vandpibe, en eiendommelig
Slags Tobakspibe, som er meget yndet i
Orienten. Hovedet sidder paa en lufttæt, helst med
Vand fyldt Beholder og kommunicerer kun med
denne gjennem et Rør, som udmunder under
Vandet; Piberøret udmunder paa Beholderens
indvendige Side over Vandet, saa at Røgen for
at komme til Munden maa passere Vandet,
hvorved den afkjøles og mister adskilligt af de deri
indeholdte giftige Stoffer.
Nargø, Ø i den Finske Bugt, 2 Mil nordvest
for Reval, med et Fyrtaarn.
Narhval, (Monodon monoceros), en Art af
Tandhvalerne, mangler Rygfinne og kan opnaa
en Længde af henimod 6 Meter. Af Farve er
den i voxen Tilstand gulhvid med mørkere
Pletter. Den er næsten ganske tandløs, naar undtages
Hjørnetænderne, som igjen til Gjengjeld hos
Hannen opnaar en betydelig Længde og voxer
frem af Munden i horizontal Stilling; det er
især den venstre, som kan blive lige til over 3
Meter lang; den er ret og udvendig spiralfuret.
Tanden tjener til samme Brug som Elfenben.
I Polaregnene, som er Narhvalens udelukkende
Opholdssted, spises dens Kjød.
Narkissos, i latinsk Form Narcissus, efter
de græske Sagn en skjøn ung Mand, som
forsmaaede alles Kjærlighed; til Straf herfor
opfyldte Nemesis ham med lidenskabelig Kjærlighed
til sit eget Billede, som han saa i Speil i en
Kilde, saa at han fortæret af Længsel sygnede
hen eller, efter andre Sagn, dræbte sig selv. Af
hans Blod opvoxede den efter ham opkaldte Blomst,
der hos Grækerne var Symbol paa
Forgjængeligheden og Døden.
Narkose, den Tilstand, hvori Organismen
kommer ved Nydelsen af narkotiske Midler.
Narkotin, se Opium.
Narkotiske Stoffer, bedøvende Midler,
kaldes en Gruppe som Lægemidler anvendelige Stoffer,
der allerede i forholdsvis ringe Mængder virker
lammende paa Hjernen og Rygmarven. Da
denne Lammelse selv ved smaa Doser kan medføre
Døden, regnes de narkotiske Stoffer til Giftene.
De fleste skriver sig fra Planteriget og
bestaar af Kulstof, Vandstof, Surstof og Kvælstof.
Blandt de mest bekjendte er Nikotin i Tobak,
Morfin i Opium, Stryknin i Bræknødden, Atropin
i Belladonna og Blaasyre i bitre Mandler o. a.
beslægtede Træers Frugter og andre Dele. Flere
af de narkotiske Midler benyttes i meget smaa
Kvanta som Nydelsesmidler, saaledes Morfin og
Nikotin. I den nyere Tid har desuden den
organiske Kemi ad synthetisk Vei forsynet os med
enkelte narkotiske Stoffer af stort Værd, som f. Ex.
Klorat og Kloroform.
Narni, By i den italienske Provins Perugia,
ved Floden Nera, med 10,000 Indb. Her var
Keiser Nerva født.
Naro, By paa Sicilien, sydost for Palermo,
med 11,000 Indb. og Handel med Sydfrugter.
Narrefest, kaldtes en Fest, som fra det 5te
Aarh. seiredes af Prester og Lægfolk med en
Række naragtige Ceremonier. Tiden var i
December og Januar, fra Jul til sidste Søndag
efter Helligtrekongersdag. Efterhaanden udartede
Narrefesterne til rene Karikaturer og Bespottelser
af det Hellige, og der udstedtes Forbud mod dem,
men først i Midten af det 16de Aarh. forsvandt
de ganske.
Narses, berømt græsk Hærfører i det 6te
Aarh., var af Fødsel en Persarmenier og levede som
Eunuk ved Hoffet hos Keiser Justinian den første, der
gjorde ham til sin Skatmester. 538 sendtes han,
efter allerede tidligere at have udmærket sig som
Feltherre, til Italien med en Hær for at støtte
Belisar mod Østgoterne, men kom i Uenighed
med ham og tilbagekaldtes 539. 552 sendtes han
atter til Italien med en Hær, sammensat af
mange forskjellige Nationer og slog Østgoterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
