Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Natrovfugle, se Ugler - Natskygge, se Søtvider - Natsommerfugle, se Sommerfugle - Natsværmere eller Natfly - Natter, Johann Lorenz - Nattergal. — Sylvia Philomela - Natt och Dag. — Sten Bosson Natt och Dag. — Magnus Bengtson. — Bo Stensson. — Nils Bosson - Natur - Naturalia non sunt turpia - Naturalier. — Naturaliekabinet - Naturalisation - Naturalisme - Naturel - Naturfilosofi - Naturforsker - Naturkræfter - Naturlige Børn, Børn fødte udenfor Ægteskab, se uægte Børn - Naturlove - Naturreligion - Naturret - Naturvidenskab. — Naturhistorie. — Naturlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Natrovfugle, se Ugler.
Natskygge, se Søtvider.
Natsommerfugle, se Sommerfugle.
Natsværmere eller Natfly, en talrig
Insektgruppe af de Skjælvingedes Orden, med
børsteformede Følehorn og brede, fladt nedliggende
Vinger. De er som Larver i Almindelighed meget
graadige og gjør ofte stor Skade. Herhen hører
Pileboreren (Cossus ligniperda), Humlefalænen
(Hepialus humuli), Græsflyet, Melmøllet og
Klædemøllet.
Natter, Johann Lorenz, tysk Stempel- og
Stenskjærer, f. 1705, d. 1763, uddannede sig i
Italien ved at efterligne de antike Gemmer til
en saadan Dygtighed, at flere af hans Kopier ikke
er at skjelne fra Originalerne. Senere opholdt
han sig afvexlende i de fleste europæiske Lande og
arbeidede for Hofferne.
Nattergal (Sylvia Luscinia), en liden,
graabrun, paa Bugen hvidgraa Sangfugl, som er
udbredt over hele Europa undtagen Norge og det
mellemste og nordlige Sverige. Den lever af
Insektlarver og Bær og opholder sig i Løvskove.
Nattergalen er berømt for sin smukke Sang, som
kan høres om Aftenen i Rugetiden (før St. Hans);
den fanges let og lader sig tæmme, hvorfor den
ofte holdes i Bur. En anden Art, Sylvia
Philomela, forekommer især i Ungarn og Polen og
har noget forskjellige Vinger fra den førstnævnte;
dens Sang er stærkere, men ikke saa behagelig.
Natt och Dag, en svensk Adelsslægt. —
Sten Bosson Natt och Dag, d. 1411,
Rigsraad og Lagmand i Nerike, var med at indkalde
Dronning Margrete til Sverige. — Magnus
Bengtson, f. 1434, d. 1477, dræbte Engelbrekt
Engelbrektsson og blev senere Rigsraad og
Lagmand. — Bo Stensson, f. 1400, d. 1469,
blev gift med Karin Svensdotter Sture; deres
Søn, Nils Bosson, antog Moderens
Familienavn og blev Stamfader til de yngre Sturer.
Natur (lat. natura, af nasci, d. e. fødes, blive
til), i Almindelighed i videre Forstand alt
existerende, som bliver til og udvikler sig efter bestemte
Love. I snevrere Forstand stilles Naturen som det
ubevidste, materielle i Modsætning til det aandelige.
I daglig Tale modsættes Begreberne Natur og
Kunst, idet ved sidstnævnte forstaaes den menneskelige
frembringende Virksomhed og hvad denne
frembringer.
Naturalia non sunt turpia, latinsk
Ordsprog: „Hvad der er naturligt, er ikke stygt“.
Naturalier, Naturgjenstande, navnlig Dyr,
Planter og Mineralier; Naturaliekabinet,
Samling af Naturalier, tidligere Benævnelse for
Muséer, indeholdende Naturgjenstande.
Naturalisation, Optagelse af en Udlænding
blandt et Lands Indfødte, saaledes at han i alle
Henseender faar lige Rettigheder med disse.
Naturalisation af Fremmede sker i Norge ved en
Beslutning af Storthinget.
Naturalisme, i Filosofien den
Verdensanskuelse, som ikke anerkjender andre eller høiere
Principer end Naturen og saaledes ikke anerkjender
noget overnaturligt. I Æsthetiken forstaar man i
den senere Tid ved Naturalisme en Kunstretning,
som med Opgivelse af Kravet paa Idealitet og
Skjønhed beflitter sig paa at gjengive det naturlige
i dets Nøgenhed og paa en strengt korrekt Maade
og ogsaa i Fremstillingen af Menneskelivet gaar ud
fra et forherskende Træk af Naturnødvendighed. — I
en anden Forstand betegner Naturalisme en
Kunstudøvelse, der forsmaar Kunstregler, methodisk
Uddannelse og Studium og kun vil umiddelbart
følge naturlig Sans og Talent.
Naturel, de medfødte
Natureiendommeligheder hos et Individ.
Naturfilosofi, den filosofiske Videnskab om
Naturen, en Forening af Metafysik og
Naturvidenskab (se Filosofi).
Naturforsker, den, som studerer
Naturvidenskaberne, især den, som uden at være udelukkende
Specialist i nogen af dem beskjeftiger sig med
flere eller alle.
Naturkræfter, de Kræfter, som er virkende
i Naturen og bevirker de deri foregaaende
Bevægelser og Forandringer (saaledes Tyngdekraften,
Varmen o. s. v.)
Naturlige Børn, Børn fødte udenfor
Ægteskab, se uægte Børn.
Naturlove, de Regler, efter hvilke
Naturkræfterne virker.
Naturreligion, Dyrkelse af personificerede
Naturkræfter som Guder.
Naturret (Naturens Ret, naturlig Ret)
kaldtes tidligere et System af Retsregler, som antoges
at kunne udledes enten af den menneskelige
Natur (eller rettere forskjellige Sider af denne)
eller af den menneskelige Fornuft, og som derfor
tilkjendtes Gyldighed ved Siden af eller endog
fremfor den af Staten anerkjendte Ret. Theorien
herom udvikledes først af Hugo Grotius (s. d.)
og holdt sig som den herskende omtrent indtil
Udgangen af forrige Aarh. En Række af
betydelige Filosofer og Retslærde (hvoriblandt Hobbes,
Pufendorf, Thomasius, Leibnitz, Wolf og
Rousseau samt til en vis Grad Kant) hyldede Theorien
og fremstillede med den til Udgangspunkt
Naturretten i mere eller mindre udførlige Systemer.
I vor Literatur kan nævnes Holbergs
„Introduktion til Natur- og Folkeretten“. Det viste sig
dog efterhaanden og navnlig, efterat Rousseaus’s
„contrat social“ som „Naturret“ havde forkyndt
Lærdomme, der i lige høi Grad stred mod de
fleste tidligere Naturretslæreres Meninger og mod
de bestaaende Samfundsindretninger, at et saadant
abstrakt, almengyldigt Retssystem ikke lader sig
opstille og saaledes heller ikke kan tillægges
Betydning som virkelig bindende Ret. Theorien er
derfor nu forlængst ganske forladt. Det erkjendes
nu, at al Ret er positiv. Forsaavidt der
fremdeles tales om Naturret eller naturlige
Retsgrundsætninger, menes herved kun saadanne Sætninger,
som uafhængige af det bestaaende i sig selv maa
erkjendes som stemmende med den menneskelige
Natur og Samfundsforholdenes Væsen, saa at de
burde være Ret. Dette bliver de imidlertid først,
saafremt de paa en eller anden Vei, navnlig gjennem
Sædvane eller ved Lov, opnaar Anerkjendelse af
Samfundet.
Naturvidenskab, Videnskaben om den
materielle Natur. Den deles i Almindelighed i
Naturhistorie, som omfatter Zoologi, Botanik og
Mineralogi (se disse Art.), og Naturlære, som
omfatter Fysik og Kemi (s. d.) og i det hele
behandler Naturlovene og Naturfænoménerne i
Almindelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
