- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
576

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nebukadnezar eller Nebukadrezar, paa Mindesmærker Nebukadurrusur - Nebuloser, d. s. s. Stjernetaager (s. d.) - Neckar - Neckarvine - Necker, Jacques - Nedenæs Amt - Nederlandene, sædvanlig kaldet Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nebuloser

Interesse som de første Vidnesbyrd, der er
fremkomne herom udenfor Bibelens Meddelelser.

Nebuloser, d. s. s. Stjernetaager (s. d.).

Neckar, Flod i Tyskland, udspringer i
Schwarzwald, ved Grændsen mellem Würtemberg og
Baden, løber gjennem Nedreschwaben i en stor Bue
mod Øst, derpaa mod Nordost og Nord og endelig
mod Vest og Nordvest, indtil den ved Manheim
falder i Rhinen. Længden er 70½ Mil. Fra
Kanstatt er den seilbar for mindre, fra Heilbron
ogsaa for Drre FartKer.

Neckarvine kaldes de for det meste hvide Vine,
som produceres paa Strækningen fra Rottenburg i
Würtemberg til Neckarelz i Baden. De er i
Almindelighed tørre og ligner meget
Champagnevinene; i Eslingen tilberedes deraf en god
mousserende Vin.

Necker, Jacques, berømt franst Stats- og
Finansmand, f. i Genf 1732, d. 1804, kom 1750
som Handelsbetjent til Paris, hvor han derpaa
etablerede sig som Bankier og under
Syvaarskrigen samlede en stor Formue. Efter at have
trukket sig tilbage fra Forretningen blev han
Ministerresident for Genf ved det franske Hof. 1769
udgav han et økonomisk Skrift, hvori han viste sig
som en Tilhænger af Merkantilsystemet; lignende
Anskuelser fremholdt han ogsaa i „Essai sur la
législation et le commerce des grains“
(1775),
som vakte stor Opsigt, og som 1776 skaffede ham
Posten som Finansraad efter Turgot. 1777 kom han
med Titel af Generaldirektør i Spidsen for det
franske Finansvæsen, uden dog i Egenskab af
Protestant at kunne faa Stemme i Statsraadet. Han
foretog flere til Ordningen af Finanserne sigtende
Forholdsregler og forstod at forbedre den daarlige
økonomiske Tilstand ganske væsentlig; men hans
Indskrænkninger i Udgifterne til Husholdningen
gjorde ham yderst forhadt ved Hoffet og hos
Dronningen, og da han 1781 i sin „Compte-rendu au roi“
gjorde Rede for Finansernes Tilstand og forlangte
Stemme i Statsraadet, blev han pludselig
fjernet fra sit Embede. Han bosatte sig nu paa
Godset Coppet ved Genf og udgav „De
l’administration des finances“
, et Skrift, som endnu
mere ophidsede hans Fiender. 1787 vendte han
tilbage til Paris, men blev kort efter udvist, da
han dadlede Calonnes ødsle Forvaltning. Efterat
Loménie de Briennes daarlige Styrelse havde
frembragt en voldsom Krise, blev imidlertid
Ludvig den sextende nødt til 1788 atter at indkalde
Necker og gjøre ham til Generalkontrolør for
Finanferne og til Statsminister. Han havde allerede
1779 fremsatte Forslag om Provinsialstændernes
Indkaldelse; nu erklærede han sig ogsaa for
Indkaldelsen af Rigsstænderne og forøgede derved
betydelig sin Popularitet. Men 11te Juni 1789
gav Kongen ham atter pludselig Afsked og
paalagde ham at forlade Landet. Ved Efterretningen
derom brød Urolighederne i Paris den 12te—14de
Juli løs, og Kongen maatte skyndsomt kalde ham
tilbage. Nu virkede han for Indførelsen af et
Tokammersystem efter engelsk Mønster og bestræbte
sig af alle Kræfter for at bringe Finanserne i
Orden. Revolutionen voxede ham imidlertid
over Hovedet, og han kunde ikke hævde sin
Stilling ligeoverfor Nationalforsamlingens første
Kapaciteter; efterat hans Forslag om et Laan
var forkastet og Mirabeaus om Udstedelsen af
Assignater vedtaget, tog han i September 1790 sin
Afsked, hvorefter han tilbragte Resten af sit Liv
paa Coppet, beskjeftiget med Affattelsen af sit
Skrift om den franske Revolution m. fl. literære
Arbeider. Han var Fader til den berømte
Forfatterinde Madame de Staël.

Nedenæs Amt, der foruden det egentlige
Nedenæs ogsaa omfatter Raabygdelaget (s. d.),
ligger i Kristianssands Stift og grændser mod
Nordvest, Nord og Nordost til Stavanger og
Bratsberg Amter, mod Øst og Syd til Skagerak,
og mod Sydvest og Vest til Lister og Mandals
Amt. Størrelsen er 163 geogr. (72 norske) Kv.mil
og Folkemængden ca. 72,000. Amtet er
gjennemskaaret af en Række fra Nord mod Syd løbende
Dalfører, begrændsede af tildels temmelig høie
Fjeldrækker; Dalene gjennemstrømmes af tildels
betydelige Vasdrag, hvoraf de vigtigste er
Nisserelv, Topdalselv og Otterelv (s. d.). Kysten er
steil og klippefuld og danner flere Fjorde, men har
forholdsvis faa større Øer. Af Indsjøer findes
en Mængde, dog er de fleste temmelig smaa.
Blandt de største kan nævnes Byglandsfjord,
Fyrisvand og Nisservand. Amtet deles i 2
Fogderier, 4 Sorenskriverier, 24 Herreder og 5
Bykommuner: Arendal, Grimstad, Østerrisør,
Tvedestrand og Lillesand. De vigtigste
Næringsveie er Agerbrug, Kvægavl, Skovdrift, Skibsfart
og Fiskeri. Især indtager Amtet en fremragende
Plads med Hensyn til Skibsfarten, og dets
Kyststrækninger besidder en ansélig Stok udmærkede
Sjømænd. Inden Amtet findes talrige
Malmleier; Bergverksdriften omfatter Jern, Kobber og
Nikkel. Ogsaa Fabrikdriften staar paa et forholdsvis
høit Trin; 1875 fandtes 140 Fabrikanlæg med over
2000 Arbeidere, af hvilke 55 befattede sig med
Maskintilvirkning og 52 med Tilvirkning af
Trævarer. Amtet har gode Veie, og for Tiden (1883)
virkes der for at faa en Jernbane opigjennem
Sætersdalen. — Nedenæs Amt udgjør en Del
af det tidligere Agder, nemlig den østre Del
deraf. Indbyggerne, som kaldtes Egder, havde
tidlig egne Konger. Paa Harald haarfagres Tid
herskede paa Agder en Kong Kjøtve, som tillige
med sin Søn Torer Haklang kjæmpede mod Harald
i Slaget i Hafsfjord. Ved Rigets Deling 900 fik
Haralds Søn Olav Agder, og ca. 986
indførtes Kristendommen her. Senere forekommer
Navnet sjeldnere i Historien. I Begyndelsen af
det 16de Aarh. nævnes Nedenes Len, som
indtil 1580 var adskilt fra Raabygdelaget. De
dansk-norske [[** beholdes bindestrek? **]] Kongers Feider med Nabomagterne havde
liden Indflydelse paa denne Landsdel, der laa for
langt borte fra de egentlige Krigsskuepladse.
Derimod led Distriktet meget i Krigsaarene
1808—14, dels ved, at Handelen stansede, dels derved, at
en stor Del af de her hjemmehørende Skibe faldt i
Fiendens Hænder. Senere har Velstanden
tiltaget jevnt og Næringsveiene er blevne forbedrede.
— Nedenes Amt sender 4 Repræsentanter til
Storthinget.

Nederlandene, sædvanlig kaldet Holland,
Kongerige i Vesteuropa, mellem 50° 45′ og 53°
30′ n. 8., omgives i Nordvest og Nord af
Nordsjøen og begrændses i Øst af Preussen, i Syd af
Belgien, er 583½ Kv.mil stort og har ca. 4
Millioner Indb. Nesten hele Landet er Lavland og
danner en Fortsættelse af den store tyske Slette.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free