Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nederlandene, sædvanlig kaldet Holland - Nedschd ell. Nedjd. — Riâd - Neefs, Pieter, den ældre. — Pieter Neefs, den yngre - Neer, Aart van der. — Eglon Hendrik van der Neer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Neverlandene
nordamerikanske Staters Frihedskamp mod
Englænderne; indenlands udbrød der 1787 en
Opstand af et Parti, som var fiendtlig sindet mod Huset
Oranien („Patrioterne“), og det lykkedes først ved
preussisk Bistand at betvinge den. Under den
franske Revolution forenede Statholderen sig med
den franske Republiks Modstandere, hvilket vakte
megen Uvillie blandt det anti-oraniske Parti; dette
modtog derfor med Begeistring Pichegru, da han
1795 med en fransk Armé gjorde Indfald i
Landet. Statholderen blev nødt til at flygte, og
Franskmændene opførte sig nu som Landets
Herrer, gav det Navn af „Den bataviske Republik“
og foreskrev det en ny Forfatning efter fransk
Mønster, hvilken senere ofte blev forandret. Denne
Tilstand medførte store Tab for Nederlandene,
hvis Finanser kom i Uorden, og hvis Handel og
Sjøfart led et stort Knæk, ligesom det tabte flere
af sine Kolonier. Da Napoleon var bleven Keiser,
omdannede han 1806 den bataviske Republik til
Kongeriget Holland og satte sin Broder
Ludvig Bonaparte til dets Konge. Hans Herredømme
blev dog ikke af lang Varighed, da han var altfor
selvstændig til i et og alt at ville bøie sig for
sin keiserlige Broders Villie; 1810 takkede han af,
hvorpaa Nederlandene kom til at dele Skjebne
med Belgien og indlemmedes i det franske
Keiserdømme. Da Napoleons Magt var bleven knækket
ved Slaget ved Leipzig 1813, kom den gamle
Statholderslægt tilbage, idet Vilhelm den femtes
Søn overtog Regjeringen som Konge under Navn
af Vilhelm den første. 1814 vedtog de
nederlandske Notabler en Forfatning, som 1815 ogsaa
udstraktes til Belgien, efterat det paa
Wienerkongressen var blevet bestemt, at Belgien skulde føies
til de nordlige Nederlande; Staten fik Navn af
De forenede Nederlande. 1814 fik
Nederlandene ogsaa en stor Del af sine tabte Kolonier
tilbage. Belgierne, hvis Notabler havde voteret
mod den Forfatning, der var bleven dem
paatvungen, og som tillige af andre Grunde ikke med
Glæde fandt sig i Foreningen, gjorde Opstand
1830; ved en Vaabenstilstand 1833 maatte deres
Fordringer foreløbig godkjendes, og ved den
endelige Fred 1839 anerkjendte Nederlandene
Belgiens Selvstændighed. Som Følge af denne
Adskillelse blev Nederlandenes Forfatning 1840 ændret
i flere Punkter, og Kongen maatte gjøre
væsentlige Indrømmelser; men allerede s. A. takkede han
af til Fordel for sin Søn Vilhelm den anden,
under hvis Regjering de sidste Tvistemaal med
Belgien blev endelig bilagte. Samtidig bragte
den dygtige Finansminister van Hall Orden i
Landets Pengevæsen. Efterat Kongen allerede
tidligere havde indrømmet den af Faderen
afslaaede Ministeransvarlighed, maatte han 1848 give
efter for Ønskerne om en Forfatningsrevision og
kalde et liberalt Ministerium til Roret. Da der
var indkaldt et grundlovgivende Andetkammer med
et fordoblet Antal Medlemmer, kom flere vigtige
Forfatningsreformer istand; s. A. revideredes den
gjeldende, fra det franske Herredømmes Tid
stammende Civillovbog. Vilhelm den anden døde 1849;
hans Søn, der fulgte ham paa Tronen som
Vilhelm den tredie, gjorde frivillig Afkald paa
Halvdelen af Civillisten og kaldte de Liberales
Fører, Professor Thorbecke, til Førsteminister.
Uagtet der under hans Funktionstid saavel af ham
Neer
selv som af Finansministeren v. Bosse blev
foretaget en Række vigtige Reformer, blev dog
Ministeriet afskediget allerede 1853, og Kongen kaldte
et konservativt Ministerium til Roret. Dette blev
staaende i længere Tid og efterfulgtes af andre
Ministerier i samme Aand, skjønt de bestandig
havde Minoritet i Kamrene. Under disse
Omstændigheder formaaede Ministrene intet andet at
faa sat igjennem, end hvad der stemte med den
liberale Kammermajoritets Ønsker. Den offentlige
Opinion mod Regjeringen blev imidlertid i
Aarenes Løb saa stærk, at Kongen endelig 1862 maatte
tage et nyt liberalt Ministerium under Thorbecke.
I hans Funktionstid ophævedes 1863
Negerslaveriet endelig i de vestindiske Besiddelser, efterat
Beslutning derom allerede tidligere var fattet.
Det lykkedes ikke Thorbecke at satte sit Program,
hvortil bl. a. hørte vigtige Skattereformer, helt
igjennem, og desuden opstod der Splid mellem
ham og Kolonialministeren Fransen van de
Putte om de bagindiske Øers Beskatningssystem;
denne Strid bevirkede Thorbeckes og de Liberales
Fjernelse fra Magten og Indsættelsen af et
konservativt Ministerium i Juni 1866. Da Krigen
mellem Preussen og Østerrige s. A. udbrød og
det tydske Forbund opløstes, benyttede
Nederlandene sig af disse Omstændigheder til at faa al
Forbindelse mellem Limburg og Tyskland
ophævet; 1867 udvirkede Regjeringen ogsaa paa
Londonerkonferencen, at Luxemburg blev erklæret for
neutralt Land. 1868 kom de Liberale atter til
Magten, og nu vedtoges Love om Dødsstraffens
Afskaffelse, Stempelafgiftens Ophævelse for
Bladenes vedkommende, Indførelse af det metriske
Maal- og Vegtsystem m. v. 1871 blev
Thorbecke igjen Minister, men døde allerede 1872 og
efterfulgtes af Fr. v. d. Putte og de Vries, som
arbeidede videre paa de allerede begyndte
Reformer i Indien. Da Andetkammeret 1874 havde
forkastet Regjeringens Udkast til en mere liberal
Valglov, gik Ministeriet af og fulgtes af et moderat
konservativt under Heemskerk. Dette var fra først
af ingenlunde populært, men støttedes af den Uvillie,
som begyndte at gjøre sig gjeldende i Landet over
andet Kammers stærkt oppositionelle Holdning.
Dette tvang Kammeret til mere Maadehold, og
Ministeriet fik derfor flere af sine Forslag
igjennem, saaledes de nye Love om Statens
Jernbaner og om den høiere Undervisning. 1877
maatte Heemskerk takke af, da hans Udkast til
Forandring af Folkeskoleloven af 1857 ikke vandt
Bifald af noget Parti. Et nyt liberalt Ministerium
under Kappeyne van der Copello blev derpaa dannet.
Nedschd ell. Nedjd, en Høilandsstrækning i
det indre af Arabien, omfattende 5
Centralprovinser i Vahabiternes Rige. Hovedstaden Riâd
har 30,000 Indb.
Neefs, Pieter, den ældre, flamsk Arkitekturmaler,
f. ca. 1570, d. 1651, uddannede sig under den ældre
Steenwijk. Han malede med Forkjærlighed
Fremstillinger af det indre i Kirker, deriblandt
Antwerpens Domkirke, og udmærkede sig bl. a. ved
sin ypperlige Clairobscur. Frank, Breughel og
Teniers malede sædvanlig Figurstaffagen for ham.
— Hans Søn, Pieter Neefs, den yngre,
f. 1601, d. efter 1675, var ogsaa Arkitekturmaler.
Neer, Aart van der, hollandsk Landskabsmaler,
f. 1613 (eller 1619), d. 1683, var en særdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
