Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Neer, Aart van der. — Eglon Hendrik van der Neer - Neerwinden - Nees von Esenbeck, Christian Gottfried. — Theodor Friedrich Ludwig Nees v. Esenbeck - Nefrït, ogsaa kaldet Tade (grøn Sten). — Nefrït (Dele i Hornblenden) - Neftys, se Gudelære, den ægyptiske - Negation. — Negativ - Negenøje, se Stensuger - Neger. — Negroïder - Negerslaveri. — Negrenes Emancipation - Negl - Negligé. — Negligere. — Negligence - Negociation - Negotiorum gestio, uanmodet Forretningsførelse (s. d.) - Negri, Christoforo - Negritos, d. s. s. Australnegre eller Papua’s (s. d.) - Negroïder, se Neger - Negroponte, se Euboia - Negruzzi, Konstantin - Nehemias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremragende Kunstner. Især forstod han med Mesterskab
at fremstille Vand i Maaneskin samt
Vinterlandskaber og natlige Ildebrande. — Hans Søn Eglon
Hendrik van der Neer, f. 1643, d. 1703,
uddannede sig under J. Vanloo og var en dygtig
Fremstiller af Landskaber og historiske Scener.
Han var v. d. Werffs Lærer.
Neerwinden, Landsby i Provinsen Lüttich i
Belgien, bekjendt af to blodige Slag, nemlig 29de
Juli 1693, da den franske Marskal Luxembourg
her slog de forenede Englændere, Østerrigere og
Hollændere, og 18de Marts 1793, da den franske
General Dumouriez blev slaaet af Østerrigerne.
Nees von Esenbeck, Christian Gottfried,
tysk Botaniker og Naturfilosof, f. 1776, d. 1858,
blev 1818, efter at have virket som praktiserende
Læge, Professor i Botanik i Erlangen. 1819
flyttede han i samme Egenskab til Bonn, 1831
til Breslau. 1848 reiste han til Berlin, men
blev udvist derfra og 1851 suspenderet fra sit
Embede paa Grund af sin Deltagelse i
Arbeiderbevægelserne; 1852 blev han dømt fra Embedet.
Han har indlagt sig store Fortjenester af den
botaniske Systematik saavelsom af
Plantefysiologien; som original Tænker aabenbarede han sig i
sit „System der speculativen Philosophie“ (1841).
— Hans Broder Theodor Friedrich Ludwig
Nees v. Esenbeck, f. 1787, d. 1837, var
Professor og Inspektør for den botaniske Have i Bonn
og gjorde sig ligeledes fortjent som Botaniker.
Nefrït, ogsaa kaldet Tade, en grøn, seig,
serpentinlignende, men haard Sten, som ikke er
krystalliseret, bruges af Nysélanderne til
Stenvaaben og benyttes ellers til forskjellige udskaarne
Sager, som Sabelgreb, Signeter o. lign. Den
blev allerede forarbeidet af de gamle Mgyptere.
— Nefrït kaldes ogsaa de herskende Bestanddele
i Hornblenden.
[[** NB Ovenstående artikkel skal erstattes med artikkel Nefrït i Tillegg, Bind 3, s. 472 **]]
Neftys, se Gudelære, den ægyptiske.
Negation (af lat. negare), Benegtelse. —
Negativ, benegtende.
Negenøje, se Stensuger.
Neger (af lat. niger, sort), Benævnelse paa
de sorte Beboere af Afrika. De skilles ifølge alle
ethnografiske Systemer fra de andre Folkestammer
som en særegen Race og har i det hele meget
bestemte Racekjendetegn. De hører til de
skjævtandede Langhoveder (prognathe Dolichocefaler) og
staar saaledes ved Siden af Papuerne paa et
forholdsvis lavt Trin af Udvikling. Deres
Benbygning er ialmindelighed særdeles stærk og
massiv; navnlig er Hjerneskallen tyk og haard.
Hovedet er sammentrykt fra Siderne, Ansigtet som Følge
deraf forholdsvis langt og smalt; dets nedre
Partier er mere fremstaaende end hos Europæerne,
og Ansigtsvinkelen er hyppig kun lidet over 70°.
Næsen er bred, tyk og flad, med store Næsebor,
Munden bred med tykke Læber. Skjægvexten er i
Almindelighed meget svag; Haaret er uldkruset og
af ca. 8 Centimeters Længde. Huden er mere eller
mindre dybt sort, fløielsblød og uddunster stedse
en ubehagelig Lugt. Negertypen er i udpræget
Skikkelse overordentlig hæslig; men kun paa
forholdsvis faa Steder optræder den i fuld Renhed,
mest i de hede Lavlande i det indre Afrika.
Negrene deler sig i et meget stort Antal Stammer
med indbyrdes forskjellige Sprog. — Til Negrene
hører ikke følgende afrikanske Folkeslag: Berber
og Kopter i Nord, Abessinier, Bedsja, Gallaer og
Nubier i Øst, Fellataherne i Sudan samt de
sydafrikanske Stammer (søndenfor Ækvator i det
østlige, søndenfor 8° n. B. i det vestlige), hvilke
sammenfattes under Benævnelsen Negroïder.
Negerslaveri har i den nyere Tid været
den mest udbredte Form for Slaveri (s. d.) og
har især hersket i Amerika, saavel i Nord- som
Sydamerika, og paa de vestindiske Øer.
Negerslaverne udførtes fra Afrika og var i Amerika
Gjenstand for formelig Handel. Allerede i
forrige Aarhundrede havede mange Røster sig mod
denne grove Krænkelse af Menneskerettighederne,
og flere europæiske Magter afskaffede
Negerslaveriet i sine Kolonier; det vedblev imidlertid at
bestaa saavel i de fleste spansk-amerikanske Lande som
i de Forenede Stater, indtil Negrenes
Emancipation, d. v. s. deres Sidestillen med den
hvide Befolkning, ved den store amerikanske
Borgerkrig (se Forenede Stater) blev gjennemført.
Nu forekommer Negerslaveriet væsentlig kun paa
Kuba og nogle andre Øer i Vestindien.
Negl kaldes hos Mennesket den Horndannelse,
som i Form af en hvelvet Plade bedækker den
yderste Del af Fingrenes og Tæernes øvre Flade.
Til Neglene hos Mennesket svarer analoge
Dannelser hos andre høiere Hvirveldyr, saaledes Kløer
hos Rovdyr, Fugle m. fl. og Klover eller Hove
hos Drøvtyggerne og Tykhuderne.
Negligé (udt. neglisje), fr., egentl. „forsømt“;
Morgen- eller Natdragt. — Negligere (udt.
neglisjere), forsømme, ikke bekymre sig om. —
Negligence (udt. neglisjangs), Forsømmelighed.
Negociation, Underhandling.
Negotiorum gestio, lat., uanmodet
Forretningsførelse (s. d.).
Negri, Christoforo, italiensk politisk og
økonomisk Forfatter, f. 1809, var 1841—48
Professor i Statsvidenskaberne i Padua, deltog i
Revolutionen og maatte derfor udvandre til
Piemont; han blev nu Præsident for Universitetet i
Turin og senere ansat i Udenrigsministeriet; i
denne Stilling forestod han Konsulatvæsenet, som
han reformerede grundig. Efterat den italienske
Regjering var flyttet til Florens, grundlagde han
der det italienske geografiske Selskab, hvis
Præsident han i flere Aar var. 1867 trak han sig
tilbage fra sit Embede og har senere beskjeftiget sig
med sine geografiske Forskninger. Hans
Hovedverk er „La storia politica dell’ antichità
paragonata alla moderna“ (1866).
Negritos, d. s. s. Australnegre eller Papua’s
(s. d.).
Negroïder, se Neger.
Negroponte, se Euboia.
Negruzzi, Konstantin, rumænsk Digter, f. 1808,
d. 1868, studerede i Jassy og Bessarabien, hvor
han lærte Puschkin at kjende, udgav 1840 sammen
med Cogalniceanu og Alessandri „Dacia literara“
og blev 1861 Minister under Fyrst Cusa. Hans
vigtigste poetiske Arbeider er de episke Digte med
Emner fra Rumæniens Historie „Aprodal Purice“
og „Lapusneanu“. Han er især bleven af
Betydning som Mønster i sproglig Henseende.
Nehemias, en fornem Israelit, var
Mundskjænk hos den persiske Konge Artaxerxes
Longimanus og sendtes af denne 444 f. Kr. som persisk
Statholder til Jerusalem, hvor han lod Mure og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
