Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nervesygdomme. — Materielle og dynamiske Nervesygdomme - Nervesystemet. — Nervefibre. — Nerveknude eller Ganglie. — Følenerver. — Bevægelssnerver. — Dt sympatiske eller vegetative Nervesystem - Nervus rerum gerendarum - Nervøs - Nesje eller Nesjar - Neslefamilien. — Nesleslægten. — Brændnesle. — Stornesle. — Urtica tenacissima og U. nivea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de, ved hvilken en saadan Forandring hidtil
ialfald ikke har ladet sig paavise. De første kaldes
materielle, de sidste dynamiske
Nervesygdomme. Da der imidlertid ikke godt kan tænkes
en sygelig Forandring af Nervevirksomheden uden
tilsvarende abnorme anatomiske eller kemiske
Tilstande i Nerverne, vil det rimeligvis i Fremtiden
lykkes at paavise saadanne Forandringer ogsaa for
de Sygdommes vedkommende, under hvilke de
hidtil ikke er blevne observerede. Efter
Ytringsmaaden kan man dele Nervesygdommene i
saadanne, hvorved Nervevirksomheden er svækket, og
saadanne, hvorved den er sygelig overdreven. Da
Nerverne dels er Følelses-, dels Bevægelsesnerver,
faar man i det hele 4 Klasser: de, som
karakteriseres af hemmet Virksomhed i Bevægelsesnerverne
(Lamhed), de, som medfører forhøiet Virksomhed
i Bevægelsesnerverne (Krampe), de, hvorunder
Følelsesnervernes Virksomhed er svækket
(Følesløshed), og de, under hvilke de samme Nervers
Virksomhed er sygelig anspendt (Hyperæsthesi,
Nervøsitet i den i daglig Tale brugelige Betydning
af dette Ord). Nervesygdommenes Aarsager er
af høist forskjellig Art, og Helbredelsesmaaderne
maa naturligvis rette sig efter de enkelte
Sygdomsarters Beskaffenhed. Ved den almindelige
Hyperæsthesi, den hyppigst forekommende Art af
Nervesygdomme, er Midler, som i det hele virker
styrkende paa Organismen, af gavnlig Virkning.
Nervesystemet er Apparatet for
Bevidsthedslivets Ytringer hos Dyrene og er eiendommeligt
for disse; hos de allerlaveste paa Grændsen
mellem Dyr og Planter staaende animalske
Organismer savnes dog alt Nervesystem. Nerverne er
udbredte til ethvert i nogen Henseende aktivt Organ
i det dyriske Legeme og mangler kun i de Væv,
hvis Forretning er en rent passiv, f. Ex.
Epidermis, Haarene, Neglene o. lign. Systemets
centrale Del er Hjernen og den fra samme
udgaaende Rygmarv. Saavel fra Hjernen som fra
Rygmarven udgaar talrige Nervetraade, og man
skjelner derfor mellem Cerebral- og
Spinalnervesystemet. De fra Hjernen (Bevidsthedslivets Sæde)
udgaaende Nervestrenge udgjør hos Mennesket 12
Par, de fra Rygmarven udgaaende 31—32. Disse
Strenge er omgivne af en Bindevævsskede og
forgrener sig stedse videre, idet hver enkelt af de
2⁄1000—2⁄100 Millimeter tykke Nervefibre ligger
hver for sig, endende i de forskjellige Organers
Substans med særegne Udvidelser. Antallet af de
enkelte Nervetraade er ikke paa langt nær saa stort
der, hvor den samlede Nervestreng gaar ud af
Hjernen eller Rygmarven, som længere ude i
Forgreningerne; de enkelte Traade kløver sig ofte i
flere Grene eller de ender i et lidet kugleformet
Legeme, Nerveknude eller Ganglie, der
bestaar af et større eller mindre Antal af
Nerveceller, og hvoraf der igjen udgaar flere
Nervetraade. Disse Nerveceller udgjør Hjernens og
Rygmarvens saakaldte graa Substans. — Nerverne
er efter sine Funktioner af to Slags, Følenerver
(sensible Nerver) og Bevægelsesnerver
(motoriske Nerver). De første leder Sanseindtryk af
enhver Art til Nervecentret, hvor Individet
derved bliver sig disse bevidst; til disse Nerver hører
Syns-, Høre-, Lugte-, Smags- og Følelsesnerverne.
De motoriske Nerver tjener til at forplante
den Reaktion, som disse Indtryk fremkalder i
Nervecentret, og som ytrer sig som Bevægelse.
Denne Reaktion eller Omsætning af Sanseindtryk
til Bevægelse sker enten vilkaarlig eller uvilkaarlig,
bevidst eller ubevidst. De bevidste, vilkaarlige
Ytringer deraf er de sædvanlige Handlinger; de
uvilkaarlige er dels reflektoriske, dels
automatiske. Til de automatiske Virksomheder
regner man fortrinsvis Aandedrættet og
Hjertebevægelserne samt Underlivs (Fordøielses-) organernes
Bevægelser. Disse staar navnlig for Hjertets og
Underlivsorganernes vedkommende under
Indflydelsen af et eget Nervesystem, som er i
Besiddelse af en vis Selvstændighed og danner en
slags Appendix til Hjerne- og Rygmarvsystemet;
dette er det paa Ganglier rige sympatiske eller
vegetative Nervesystem, som væsentlig er
udbredt i Bryst- og Bughulen. Dette samme
System forsyner ogsaa alle Kjertler samt Karrenes
Hud med Nerver. Enkelte af de for Livet
vigtigste Organer, saaledes Hjertet, har et
eiendommeligt Gangliesystem og er derved paa en vis
Maade uafhængige af Hjerne og Rygmarv. —
Nervernes kemiske Bestanddele er af forskjellig Slags;
den mere ydre Del af de enkelte Nervetraade
bestaar tildels af eiendommelige fedtagtige Stoffer,
medens det inderste Parti (Axecylinderen) er af
æggehvideagtig Beskaffenhed. — Forplantelsen af
Indtryk gjennem Nerverne foregaar med en
Hastighed af 33 Meter i Sekundet.
Nervus rerum gerendarum, lat., den
Kraft, som driver Foretagender, sadvanlig
Omskrivning for Penge.
Nervøs, hvad der hører til Nerverne;
nervesvag, disponeret til Forstyrrelser i Nervesystemets
Funktioner.
Nesje eller Nesjar, tidligere Navn paa
Brunlanæs i Jarlsberg og Laurvigs Amt, bekjendt
ved det Sjøslag, hvori Olav den hellige 1016
her seirede over Sven Jarl.
Neslefamilien (Urticaceae), Plantefamilie af
de Kroneløses Orden, omfatter Urter med
uanselige, grønagtige Blomster, som enten er enbo eller
tvebo og har 4—5 Støvdragere. Frugten er en
liden Nød. Bladene er forsynede med stive Haar.
Herhen hører Humlen (s. d.) samt Nesleslægten
(Urtica), der har 4delt Blomsterdække, og hvis
Blade er forsynede med Brændhaar, d. v. s. Haar,
hvis fine Spids ved Berøring afbrækkes,
hvorved en skarp Vædske, som Haarene indeholder,
flyder ind i Saaret og frembringer Blemmer og
Svie. I Norge findes to Arter, Brændnesle
(Urtica urens), som er enaarig, har frisk-grønne,
ovale, dybt sagtakkede Blade og Enboblomster, og
Stornesle (U. dioica) med æg-hjerteformede,
matgrønne Blade og Tveboblomster; den er
fleraarig. Disse indenlandske Arter kan foraarsage
ikke ringe Smerte ved Berørelse, men den gaar
snart over uden at efterlade skadelige Følger;
flere Arter fra de varme Lande, navnlig Indien,
kan frembringe særdeles stærke og smertelige
Virkninger. Neslernes Bast er fintrevlet og seig og
kan derfor bruges paa samme Maade som Lin til
Spinding og Vævning af fine Tøier; den ægte
Netteldug forarbeidedes tidligere af Neslebast, nu
derimod anvendes dertil altid Bomuld. — To
Neslearter, Urtica tenacissima og U. nivea, dyrkes
i de senere Aar i meget stor Udstrækning i Kina,
men især i Indien. Det af disse tilberedte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
