- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
586

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Neslefamilien. — Nesleslægten. — Brændnesle. — Stornesle. — Urtica tenacissima og U. nivea - Nesselrode, Karl Robert, Greve - Nessos - Nestor (Græker) - Nestor (Krønikeskriver) - Nestorius. — Nestorianerne, de khaldæiske Kristne eller Thomaskristne. — De unerede Nestorianere - Nestroy, Johann Nepomuk - Nethinde, se Øie - Netscher, Kaspar. — Theodor og Konstantin Netscher - Netteldug (Tøi). — Netteldug (Musselin) (s. d.) - Netto. — Nettovegt. — Nettoindtægt - Netvingede - Netze - Neuburg an der Donau - Neuchâtel. — Neuchâtelersjøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nesselrode 586 Neuchiltel

Spindestof, som gjerne kommer i Handelen under det
engelske Navn China grass der er meget stærkt
og fint, udføres nu i stor Mængde til Amerika,
men fornemmelig til England.

Nesselrode, Karl Robert, Greve, russisk
Statsmand, f. 1780, d. 1862, var først Officér
men ombyttede snart den militcere LMbane med
den diplomatisse og erhvervede sig som Legations
sekreter, Chargé d’affaires og Gesandtstabsraad
ved forskjellige Hoffer snart Alexander den førstes
Tillid. Under Krigen 1813—14 ftrte han de
diplomatifie Forhandlinger og havde betydelig An
del i Affattelsen af de forenede Magters Noter;
daa Wienertongressen spillede han en af Hoved
rollerne, undertegnede 13de Marts 1815 Nchts
erkleringen mod Napoleon og udncrvntes derpaa
til Udenrigsminister. Som saadan ledsagede han
Keiser Alexander paa Kongresserne i Aachen,
Troppan, Laibach og Verona. Under Keiser Ni??
kolaus blev han 1829 Bicekansler og 1844 Rigs
kansler. 1856 trak han sig tilbage fra den aktive
Politik. Han var en sjelden dygtig Diplomat
og ftyrede Ruslands Udenrigspolitik med Forsig
tighed og Bestemthed. Hans Selvbiografi udkom
ester hans Død.

Nessos, en Kentaur, som omtales i de grcrste
Sagn om Herakles. Han vilde øve Vold mod
dennes Hustru Deianeira, men blev dræbt af
Herakles; i fit Dødsøieblik sagde han til Deianeira,
at hans Blod var et sikkert Middel til at bevare
hende Herakles’s Troskab. Da hun senere blev
skinsyg paa sin Mand, besmurte hun en Klædning
indvendig med Kentaurens Blod og forærede ham
den; Herakles tog den paa, men plagedes saa
voldsomt af de Smerter, som det forgiftede Blod
foraarsagede ham, at han lod sig selv opbrænde
paa et Baal.

Nestor, ifølge de homeriske Digte SM af
Neleus og Khloris, fra det messeniske Pylos, be??
kjendt for sin Tapperhed i Ungdommen og sin
Visdom i Alderdommen. SkjMt allerede i en
hpi Alder deltog han i Grækernes Tog mod Troia
og Fvede stor Indflydelse ved sine kloge Raad og
sin Veltalenhed. Efter hans Hjemkomst beftgte
Telemakhos ham i Pylos for at spørge efter nyt
fra sin Fader Odysseus.

Nestor, den ældste russiske Krønikeskriver, levede
i sioste Halvdel af det 11te Aarh. og nogle Aar
ind i det 12te og var Munk i Kiev. Hans
Krønike begynder med Syndfloden og slutter med de
ftrste Aar af det 12te Aarh. Hans eget Mann- !
ssript er ikke opbevaret; derimot, findes talrige
Afskrifter, efter hvilke der i de senere Aar er ud
givet flere kritiske Textudgaver og Oversættelser
til fremmede Sprog, saaledes til Dansk (af C. V.
Smith, 1869).

Nestorius, Patriark i Konstantinopel, d. ca.
440, var Discipel af Diodor af Tarsus og
uddannedes i den antiokenske Skoles Aand. 428
blev han Patriark. Da han negtede at kalde
Jomfru Maria „Guds Moder“, idet han kun
ansaa hende for Jesu Moder efter hans menneskelige
og ikke efter hans guddommelige Natur, blev han
beskyldt for at negte Kristi sande Guddom.
Navnlig paa Cyrillus af Alexandriens Foranstaltning
blev han 431 paa Kirkeforsamlingen i Efesos
erklæret for Kjcrtter og affat fra sit Embede. Hans
Tllhængere, Nestorianerne, de khaldæiske
Kristne
eller Thomaskristne, udbredte sig
navnlig i Persien, senere ogsaa i Arabien og In
dien. De forplantede den syriske Kirkes
Videnskabelighed og blev Budbærere for den græske
Aand i Asien. 155l underkastede en Del af dem
sig den romerske Stol, idet de antog den katholske
Kirkes 7 Sakramenter, men fastholdt sine
Dogmer og sin Ritus i det vesentligste uforandrede;
de kaldes unerede Nestorianere. De
ikkeunerede [[** bindestrek bør med? **]] Nestorianere har tre Sakramenter: Daab,
Nadverd og Prestevielse. Deres Prester har
Tilladelse til at gifte sig.

Nestroy, Johann Nepomuk, østerrigsk
Skuespiller og Komediedigter, f. 1802, d. 1862,
studerede Retsvidenskaben, men vendte sig snart til
Tbeatret og gjorde med sin smukke Basstemme
stor Lykke som Operasanger i Wien, Amsterdam,
Brunn og Gratz. Ved Siden deraf optraadte
han ogsaa i komiske Farceroller, som snart blev
hans egentlige Fag. I en Række af Aar virkede
han som Skuespiller og Theaterdirektør i Wien
og var sine Byesbørns erklærede Yndling. Af
hans Theaterstykker, Farcer og Folkekomedier er
de mest bekjendte „Talismanen“ og
„Lumpacivagabundus“, som har været opførte i de fleste
europæiske Lande.

Nethinde, se Øie.

Netscher, Kaspar, hollandsk Maler af tysk
Herkomst, f. 1639, d. 1684, uddannede sig under
de Koster og Terburg og gjorde 1659 en Reise
til Frankrige. Senere boede han i Haag. Ved
Siden af sine fine og elegante Genrebilleder, med
Scener af de velhavende Klassers Liv, malede han
ogsaa fortræffelige Portræter. To af hans
Sønner, Theodor, f. 1661, d. 1732, og
Konstantin, f. 1670, d. 1722, var ogsaa dygtige Malere.

Netteldug, et Tøi, vævet af Neslens Bast;
nu bruges Benævnelsen undertiden om Musselin
(s. d.).

Netto, ital., ren; i Handelssproget modsat
Brutto (s. d.), saaledes Nettovegt, en Vares
Vegt fraregnet Emballagen; Nettoindtægt,
Indtægtens Overskud over Udgifterne.

Netvingede (Neuroptera), en Orden af
Insekter, med Bidemund, ufuldstændig Forvandling
og 4 klare, ensartede Vinger med et mere eller
mindre tæt Net af Aarer. Herhen hører
Døgnfluerne, Libellerne og Termiterne.

Netze, Flod i Preussen, gaar ud af
Goplosjøen i Posen og falder ved Zantoch i Warthe
efter et Løb af 45 Mil.

Neuburg an der Donau, By i Schwaben,
ved Floden Donau, med 8,000 Indb., var tidligere
Hovedstad i Fyrstendømmet Neuburg-Pfalz.

Neuchâtel (udt. Nøsjatell), paa Tysk
Neuenburg, Kanton i det vestlige Schweiz, 14 Kv.mil
stor, med 98.000 Indb., grændser mod Nord til
Bern, mod Sft til Nenchâtelersjøen, mod Syd til
Waadt og mod Vest til Frankrige. Landet gjen.
nemskjeres fra Sydvest mod Nordost af flere
Parallele, til lurabjergene horende Kjeder; deri
mellem ligger langstrakte Dalf??rer med gode Gres
gange og Skov. Den frugtbareste Del er
Strøget mellem Jura og Neuchâtelersjøen, hvor der
drives adskillig Vinavl. Hovednæringsveiene er
Agerbrug, Kvægavl og Industri, især Fabrikation
af Uhre, Spilledaaser og Kniplinger. — Hovedstaden
Neuchâtel ligger i en skjøn Egn 1,508 Fod over




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free