Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - New-Orleans - Newport (By i Monmouth) - Newport (Hovedstad paa Wight) - Newport (By i Rhode-Island) - Newport (By i Kentucky) - Newstead-Abbey - Newton, Isaac - Newton - New-York (Stat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Newport
Hovedarmen af Mississippi, 22 Mil fra dens
Munding, med 216.000 Indb. Byen er regel
mcrssig oa smukt bebygget, men har ikke mange
arkitektoniske Pragtverker. Der findes 142 Kirker,
hvoraf 38 katholske, et Universitet, flere Mere
Skoler og larde Selstaber m. m. Klimatet er
som Fplge af den sumpede Omegn yderft usundt,
idet den gule Feber, Tyfus og Kolera meget hyp
pig herjer blandt Byens Indbyggere. Trods dette
er New??Orleans ncest New-York de Forenede
Staters vigtigfte Handelsstad, idet Omfatningen
af Bomuld og Sukker er af stor Udstrakning.
Industrien er derimod af mindre Betydning.
Historisk bekjondt er New-Orleans ved den Seier,
som General Jackson her vandt over Englcrnderne
Bde Januar 1815.
Rewport (udt. Njuport), By i det engelske
Grevskab Monmouth, ved Floden Ufi, med 27,000
Indb., store lerngruber og Udftrfel af Jern og
Stenkul.
Rewport, Hovedstad paa den engelske V Wight,
med 8,000 Indb. I Narheden. paa Carisbrooke-
Caftle, sad Karl den ftrste fangen.
Newport, By i den amerikanske Stat
Rhode-Island, ved Narragansetbugten, med 15,700 Indb.,
har en udmcerket Havn og betydelig Handel.
Newport, By i den nordamerikanske Stat
Kentucky, ved Floden Ohio, med 20,400 Indb.,
et Arsenal og lernsWerier.
Newstead-Abbey (udt. Njustæd Æbbi), et
Gods, tidligere Abbedi, i det engelske Grevskab
Nottingham, tilh??rer Familien Byron; her lig
ger Digteren Lord Byron begraven.
Newton (udt. Njut’n), Sir Isaac, berMt
engelsk Mllthematiker og Fysiker, f. 1642, d. 1727,
studerede ved Cambridges Universitet Mathematik
under Barrow og gjorde allerede i sin Studenter
tid vigtige mathematiste Opdagelser, som han dog
forelMg ikke publicerede. 1665 blev han ved
Pestens Udbrud nM til at forlade Cambridge og
tilbragte nu en Tid paa sin Moders Eiendom i
Woolsthorpe. Her stal han ved at se et Æble
falde af Træet først vare bleven ledet hen paa
Tanken om Tyngdekraften (s. d.). Ved at fatte
denne Tanke i Forbindelse med den tredie Kep
lerste Lov kom han til den Slutning, at Kraften
af Solens Tiltrakning stod i omvendt Forhold
til Kvadratet af Afftanden. 1666 begyndte New.
ton at beskjeftige sig med Unders^gelser af Sol??
lyset og gjorde den Opdagelse, at dettes forskjel
lige Farver kunde stilles fra hverandre ved Hjelp
af et Prisme. 1669 efterfulgte han sin Larer
Barrow som Professor i Mathematik i Cambridge.
Ilte lange efter fuldendte han sine allerede 1668
Paabegyndte UndersFgelser over Speiltelestopet og
vakte derved det londonske Bidenstabsselfkabs Op<
marksomhed; han forarede Selfiabet et af ham
selv forfardiget, 40 Gange forstyrrende Teleskop
og blev 1672 dets Medlem. I dets iWder fore.
lagde han en Del af sine Underftgelser over Lyset
og kom derved i en videnfiabelig Strid med Hooke.
1679 foreslllg han, ledet dertil ved den Beretning,
han havde at aflagge over en astronomisk Under
s^gelse, at paavise Jordens Bevagelse ved direkte
Experimenter med den Afvigelse fra den lodrette
Retning, som frit faldende Legemer viser. Da
Franstmanden Picard senere havde maalt en Me??
ridiangrad og paa denne Maaling grundet en
New-Yoil
nøiere Bestemmelse af Jordradiens Længde, gav
dette Newton Anledning til at paavise, at
Maanens Bevagelse nøie stemte med den af ham
opdagede Tyngdelov. 1684 havde han fuldendt sin
„Tractatus de motu“, som danner de to fyrste
Bjlger af hans Verk „Philosophiae naturalis
principia mathematica“ (1687). I Mellemtiden
hllvde Newton ogsaa faaet Anledning til at spille en
politisk Rolle; han var nemlig 1688 og 1689 Uni
versiteiet Cambridges Reprasentant i Parlamentet,
hvor han tiltrak sig Grev Halifax’s Opmarkfom
hed; Greven foranledigede hans ikke lange efter
paaMgende Ansattelse i Finansministeriet saavel??
som hans Udnavnelfe til Myntguardein 1696 og
Myntmester 1699. Ved den da paagaaende Mynt
reform gjorde Newton store Tjenester; han for
anledigedes derved tillat inddrage Kemien i Rak
ken af de Bidenskllber, han beskjeftigede sig med,
men mistede kort efter ved en Ildebrand sit
Laboratorium med de dertil horende vigtige An??
tegnelfer. 1701 valgtes han atter til Universitetets
Reprasentant i Underhuset og 1703 til Prasident
i Londons Videnstabsselskab. 1704 offentliggjorde
han „Optics, or a treatise of the reflections,
refractions, inflections and colours of light“, en
Redegj??relse for Resultaterne af hans optiste Un??
derfflgelser. Af hans øvrige Verker og Afhand
linger maa her nævnes „De quadratura
curvarum“, „Enumeratio linearum tertii ordinis“,
„Arithmetica universalis“ (1707), „Methodus
differentialis“ og „Analysis per aequationes
numero terminorum infinitas“ (1711), som alle
er af mathematifl Indhold. Newton gjorde nem<
lig ogsaa i Mathematiken, som i ncrften enhver
Videnskab, han behandlede, Epoke. Sarlig er hans
Navn i saa Henseende ud^deligt ved Opfindelsen af
Infinitesimalregniugen (s. d. samt Art. Differential
og Integralregning). 1705 opftod der en Strid om,
hvem der egentlig havde 3Eren for denne Opfindelse,
han eller Leibnitz. Angaaende Grunden til denne
Strid er den nu gjangse Mening, at saavel New
ton som Leibnitz kan tillagges BEren for Opsin
delsen, ganste uafhangige af hinanden. Foruden
med Mathematik, Fysit, Astronomi og Kemi be
skjeftigede Newton fig ogsaa med Kronologi og
berigede denne Vioenfkab med skarpsindige Under
ftgelser. Selv Theologien var ham ikke fremmed;
ogfaa her sinder man hans vanlige Skarpsindig
hed, isar ved Tertkritik. Man véd, at han
allerede omkring 1690 beskjeftigede sig med saadanne
Ting, men ingen af hans theologiske Skrifter
udkom før efter hans Død. — Newtons Marmor??
statue er reist i Trinity-College i Cambridge;
hans Lig er bifat i Weftminfter-Abbediet. Hans
Skrifter er gjentagne Gange udgivne famlede,
saaledes af Horsley (5 Bd., 1779—85) og Lesueur
og Jacquier (3 Bd., 1730—42).
Newton, By i den nordamerikanske Stat
Massachusetts, med 17,000 Indb.
New-York (udt. Njujork), en af de Forenede
Stater i Nordamerika, begrændses i Nord af
Kanada, Laurensfloden og Ontariosjøen, i Øst af
Connecticut, Massachusetts og Vermont, i Syd
af Pennsylvanien, New-Jersey og Atlanterhavet
og i Vest af Niagarafloden og Eriesjøen, er 2,155
Kv.mil stor og har 5,082,900 Indb. Landet er
i Øst bjergfuldt og opfyldt af Fortsættelser af
Alleghanybjergene, hvorimod det i Vest er fladt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
