Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ney, Michel. — Josef Napoleon Ney - N’gami - Niagara. — Niagarafos. — Det amerikanske Fald. — Hesteskofaldet - Niam-Niam, eller Sandeh - Nibby, Antonio - Nibe - Nibelungenlied - Nicander, Karl August - Nicaragua. — Nicaraguasjøen. — San Juan (Flod)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
N’gami
tilbage til Privatlivet. Ved Napoleons
Tilbagekomst fra Elba forsikrede han Kongen om sin
Troskab og gik med 4,000 Mand mod Keiseren;
hans Tropper gik imidlertid over til denne, og
overtalt af General Bertrand fulgte han selv
Exemplet. Han deltog nu i Napoleons Felttog
under de 100 Dage og udmærkede sig især ved
sin fortvivlede Tapperhed i Slaget ved Waterloo.
Efter Paris’s Kapitulation lod han sig af sin Familie
bevæge til at flygte til Schweiz; da Grændsen var
sperret af Østerrigerne, maatte han imidlertid
skjule sig paa en Slægtnings Slot nær Aurillac,
hvor han blev opdaget og i Aug. transporteret
til Paris. Af Pairskammeret blev han 6te Decbr.
som Høiforræder dømt til Døden, hvorpaa han
7de Decbr. blev skudt. — Hans Søn Josef
Napoleon Ney, Hertug af Elchingen, Fyrste af
Moskva, f. 1803, d. 1857, blev 1831, Pair, men
indtog først 10 Aar senere sin Plads i Pairs
kammeret efter forgjeves at have opfordret det
til at erklære Faderens Domfældelse for
uretfærdig. 1848 var han med at indbyde til
Reformbanketterne og blev efter Revolutionen Medlem
af Nationalforsamlingen, hvor han virkede som
ivrig Bonapartist. 1852 blev han Senator.
N’gami, en stor Indsjø i det indre Sydafrika,
i Nord for Ørkenen Kalahari.
Niagara (udt. Neiægæræ), Flod i
Nordamerika, forbinder Eriesjøen med Ontariosjøen og
danner Grændsen mellem Kanada og Staten
New-York. Dens Længde er 7⅓ Mil. En Mil
nedenfor sit Udløb af Eriesjøen deler den sig i to
Arme, som omgiver Ven Grand-Island; længere
nede danner Floden den berømte Niagarafos,
Verdens mægtigste Vandfald. Fossen deles ved
Gjedeøen i to ulige store Arme; den østlige, det
saakaldte amerikanske Fald, er 1,052 Fod bredt og
148 Fod høit, medens den vestlige,
Hesteskofaldet, er 1,842 Fod bredt og 143 Fod høit. Af den
trange Kløft, hvori Vandet styrter sig, opstiger der
stadig Masser af Skum og Taage, som kan sees
i lang Afstand; Larmen af Fossen kan høres indtil
over 5 norske Mil borte. Nedenfor Faldene
findes to Hængebroer over Floden, en for
Jernbanetrafik og en for Kjørende og Gaaende.
Niam-Niam, en afrikansk Folkestamme, som
bebor en Landstrækning i det nordlige Centralafrika
vestenfor 29° ø. L. og mellem 4° og 6° n. B.
Landet udmærker sig ved en overordentlig yppig
Vegetation; af vilde Dyr findes mange, især
Elefanter. Folket selv er Menneskeædere, hvilket
ogsaa er udtrykt i deres Navn, der paa
Sudan-arabisk betyder „Menneskeædere“. Selv kalder de sig
Sandeh. De er af en kraftig Legemsbygning,
har lang Næse, liden Mund, langt Haar og stærk
Skjægvext; Hudfarven er rødbrun. De staar
under talrige Høvdinger, som har uindskrænket
Magt over sine Undersaatter. I Forfærdigelsen
af Pottemageri og Jernarbeider viser de stor
Kunstfardighed. Det er endnu ikke tilftrakkelig
opklaret, i hvilket ethnografisk Forhold de staar til
de ??vrige afrikanste Stammer. De har kun varet
kjendte af Europaerne i de sidste Decennier, idet
Petherik var den første Europæer, som 1858 trængte
frem til dem; senere har de været besøgte af Brødrene
Poncet, af Piaggia, Heuglin og Schweinfurth (1870).
Nibby, Antonio, italiensk Arkæolog, f. 1792,
d. 1839, fik 1812 en Ansættelse ved det vatikanske
Bibliothek og udgav en Oversættelse af Pausanias
med kritiske og arkæologiske Anmærkninger, som
henledede Opmærksomheden paa ham. 1820 blev
han Professor ved Universitetet i Rom. Hans
tildels for den arkæologiske Videnskab meget
vigtige Skrifter behandler især det gamle Roms
Topografi og Levninger.
Nibe, By i Aalborg Amt i Jylland, ved
Limfjorden, med 1,500 Indb.
Nibelungenlied, oprindelig „Der
Nibelunge Nôt“, et berømt episk Digt fra Tysklands
Middelalder, behandler i 38 Sange en Del af
det samme Sagnstof, der indeholdes i den aldre
Eddas Digte om Vølsunger og Nivlunger. Det
fortæller om Siegfrid (i de nordiske
Fremstillinger Sigurd Favnesbane), hans Ægteskab med
den burgundiske Kongedatter Kriemhild, om
hvorledes han sviges af sin Svoger, og om hans
Enkes Hevn over hans Mordere. I Digtets
første Del behandles et rent mythisk Sangstof, [[** egtl Sagn?? trykkfeil?? **]]
medens i dets Slutning historiske Sagn om det
burgundiske Riges Undergang er sammensmeltede
med det mythiske. Efterat Digtet gjennem flere
Aarhundreder var blevet udbredt i Afskrifter,
glemtes det, og den første, som igjen fremdrog
det (1751), var Bodmer; senere er det gjentagne
Gange udgivet paany og oversat paa Nyhøitysk
bl. a. af Simrock.
Nicander, Karl August, svensk Digter, f. 1799,
d. 1839, blev 1817 Student i Upsala og udgav
allerede 1821 Tragedien „Runesvärdet eller den
första riddaren“, som røbede store Digtergaver.
Ogsaa nogle mindre Digtsamlinger udgav han i
sin Studentertid. 1825 blev han ansat som Kopist
i Krigsexpeditionen, udgav 1826 Digtet „Tassos
död“, hvorfor han fik det svenske Akademis store
Pramie, og fik 1827 Understøttelse af Akademiet
og Kronprinsen for at gjøre en Reise til Italien.
Efter sin Hjemkomst 1829 udgav han sine Reise
indtryk under Titelen „Minnen från södern“ samt
„Hesperider“ (1835), en Samling Digte og
Noveller, der ansees for hans bedste Frembringelser.
Hans sidste Arbeide var en Cyklus Digte med
Titelen „Lejonet i öknen“ (1838). Nicanders
Digtning udmærker sig ikke saa meget ved Rigdom
paa originale og store Ideer som ved den varme
Følelse, der gjennemstrømmer den, og ved et
usædvanlig skjønt Sprog.
Nicaragua, Republik i Mellemamerika,
mellem Honduras i Nord, Antillerhavet i Øst,
Costa-Rica i Syd og det Stille Hav i Vest, 2,667 Kv.mil
stor, med ca. 300,000 Indb. Landet er i Nord
og Øst adskillig bjergfuldt og har mange
Vulkaner; i Syd danner det en stor Slette med to
Sjøer, Managua- og Nicaraguasjøen,
hvilken sidste er 156 Kv.mil stor og ligger 95 Fod
over Havet. Den har Afløb gjennem San Juan,
Landets Hovedflod, 21 Mil lang. Klimatet er
delvis sundt, navnlig i det indre og paa
Vestkysten, men paa Østkysten gjennemgaaende usundt
og næsten dræbende for Europæere. Jordbunden
er særdeles frugtbar og Plantevexten tropisk og
yppig. Der dyrkes alle europæiske og de
sædvanlige tropiske Kulturplanter. Hovedprodukterne er
Sukker, Kakao, Bomuld og Indigo. De rige
Leier af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Tin
tilgodegjøres paa en meget ufuldkommen Maade.
Indbyggerne bestaar kun for en yderst ringe Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
