- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
594

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nicaragua. — Nicaraguasjøen. — San Juan (Flod) - Niccolini, Giovanni Battista - Niche - Nicolai, Christoph Friedrich - Nicolaie, L. F., bekjendt under navnet Clairville - Nicolaysen, Nicolay

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Hvide; talrigst er Blandinger (Ladinos,
Mestizer), dernæst Indianere. — Statsforfatningen er af
19de Aug. 1858 og demokratisk. Præsidenten
vælges paa 4 Aar; den lovgivende Forsamling er
ordnet efter Tokammersystemet. Statens
Indtægter var 1876 ca. 2¼ Mill. Doll., Statsgjelden
ca. 3½ Mill. Doll. Hovedstaden er Managua,
med 6,500 Indb. — Nicaragua opdagedes 1521 af
Gil Gonzalez Davila og hørte derefter som en
egen Intendantur til det spanske Generalkapitanat
Guatemala. 1821 løsrev Indbyggerne sig fra
Spanien og indtraadte 1823 i de fem mellem
amerikanske Staters Forbund. Efter dets
Opløsning 1839 blev Nicaragua en egen Stat.
Senere har der stadig hersket forbitrede Partikampe
mellem de Liberale og de Konservative og tildels
Borgerkrige. 1855—57 lykkedes det en
nordamerikansk Eventyrer William Walter at tilrive sig
Herredømmet, men det sidstnævnte Aar blev han
fordreven.

Niccolini, Giovanni Battista, italiensk Digter,
f. 1782, d. 1861, studerede i Pisa og blev derpaa
Professor ved Kunstakademiet i Florens, samt
dettes Sekretær. Han skrev en Række Tragedier, først
i den gamle klassiske Skoles Smag, men senere i
afgjort romantisk Aand; mest Lykke gjorde de,
hvis Stof var hentet fra den italienske Historie,
deriblandt „Antonio Foscarini“ (1827) og
„Arnaldo da Brescia“ (1835), hvilken sidste paa Grund
af de deri udtalte frisindede Ideer blev sat paa
den pavelige Index.

Niche, Fordybning i en Mur, bestemt til at
optage et Billedhuggerverk eller lignende.

Nicolai, Christoph Friedrich, tysk Boghandler
og Forfatter, f. 1733, d. 1811, kom 1749 i en
Boghandel i Frankfurt a. d. O., men læste ved
Siden deraf flittig Skjønliteratur, Mathematik,
Filosofi og Historie. 1755 udgav han „Briefen
über den jetzigen Zustand der schönen
Wissenschaften“, hvori han paaviste flere Mangler og
Ensidigheder ved begge de paa den Tid med
hinanden kjæmpende literære Retninger i Tyskland,
Bodmers og Gottscheds. 1757 besluttede han at
trække sig tilbage fra Boghandelen, men overtog
1758 ved Broderens Død Faderens Forretning.
1757—60 udgav han sammen med Moses
Mendelssohn de første 4 Bind af „Bibliothek der
schönen Wissenschaften“, og 1761—66
offentliggjorde Nicolai, Mendelssohn og Lessing i
Fællesskab „Briefe, die neueste Literatur betreffend“
(24 Bd.) 1765—91 udgav Nicolai „Allgemeine
deutsche Bibliothek [[** sic, avsl. anf.tegn mgl. i kilden **]] (106 Bd.); Fortsættelsen deraf,
„Neue allgemeine deutsche Bibliothek“ redigerede
Nicolai fra 1801 til 1805. Dette Tidsskrift øvede
stor Indflydelse paa den tyske Literaturs Udvikling,
men tabte med Aarene i Anseelse paa Grund af
den bitre Tone og den altfor nøgterne Kritik, som
deri kom til Orde. Af hans øvrige Skrifter kan
nævnes hans „Beskrivelse af Berlin og Potsdam“,
hans værdifulde „Anekdoter om Fredrik den
anden“, flere Romaner, deriblandt „Hr. Magister
Sebaldus Nothankers Levnet og Meninger“
(1773—76), et Angreb paa den religiøse
Intolerance, endvidere „Beskrivelse over en Reise
gjennem Tyskland og Schweiz“ (12 Bd., 1783—96).
Hans tørre og rationalistiske Verdensanskuelse
gjorde, at han ikke forstod den paa hans Tid
stedfindende Renaissance i den tyske Literatur gjennem
Herder, Goethe og Schiller og ligesaa lidt den nye
Retning, som den filosofiske Kritik tog ved Kant.
Hans skaanselløse Angreb paa alt dette nye indviklede
ham i mange literære Kampe, og Herder, Goethe,
Schiller, Lavater og Fichte sparede ikke sit Vid
paa ham. Hans Selvbiografi er udgiven af Lowe
(Berlin, 1806.) [[** sic, avsl. punktum mgl, trykkfeil **]]

Nicolaie (udt. Nikolæ), L. F., fransk Bau
devilleforfatter, f. 1811, d. 1879, bekjendt under
Navnet Clairville, er bl. a. Forfatteren til
Texten til „Madame Angots Datter,“ [[** tegnrekkefølge sic **]] som ved
Lecoqs Musik er bleven overordentlig populær.

Nicolaysen, Nicolay, norsk Arkæolog og
Historiker, f. i Bergen 12te April 1817, blev Stu
dent 1835 og tog 1841 juridisk Embedsexamen,
hvorefter han indtil 1850 var ansat som Kopist i
Revisionsdepartementet. Imidlertid begyndte han
allerede nu at beskjeftige sig mere og mere med
sit Yndlingsstudium, Arkæologien, og tog virksom
Del i Arbeidet i den 1844 stiftede „Forening til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring“. 1848
blev Nicolaysen Medlem af Foreningens
Bestyrelse og har siden 1851 stadig været dens
Formand, i hvilken Stilling han har havt at lede
alle dens Foretagender og taget Initiativet til de
fleste as de trufne Foranstaltninger. Siden 1860
er han ansat som Foreningens Antikvar og
oppebærer en aarlig Gage af Statskassen. Hans
betydningsfuloe Undersøgelser og lærde Skrifter
omfatter dels den norske Diplomatik, dels de i Norge
fundne Oldtidslevninger og Mindesmærker. 1850
fik han det Hverv at fuldføre den af afdøde
Bernt Moe paabegyndte officielle Udgave af
„Norske Stiftelser“, en Samling Fundatser,
Gavebreve og Testamenter vedrørende offentlige milde
Stiftelser i Norge. Dette store Samlerverk
udkom i 1858. 1875 udgaves et Supplementbind.
Af endnu større Betydning er det 1858—70 af
Nicolaysen udgivne „Norske Magazin“ (3 Bd.),
indeholdende en Række historiske Kildeskrifter og
Optegnelfer vedrørende Norge efter
Reformationen. Som enslags Supplement til dette Verk
udgav han 1878 efter offentlig Foranstaltning
„Bergens Borgerbog 1550—1751“. 1854 havde
han udgivet „Mindesmærker af Middelalderens
Kunst i Norge“, hvorpaa fulgte det omfattende Verk
„Norske Bygninger fra Fortiden“, hvoraf 3 Rækker
udkom 1866—80 og senere fortsættes under Titelen
„Kunst og Haandverk fra Norges Fortid“, endvidere
„Norske Fornlevninge“ (1862—66). 1882 udgav
han en detaljeret og nøiagtig Undersøgelse af
det mærkelige paa Gokstad ved Sandefjord fundne
Langskib. Foruden gjennem denne omfattende og
betydningsfulde literære Produktion har
Nicolaysen ogsaa paa andre Maader været virksom i sin
Videnskabs Tjeneste, idet han ved stadige Reiser
rundt om i Landet har samlet og undersøgt
mange Oldtidslevninger og foretaget en Række
Udgravninger m. v. Saaledes har han bl. a.
udgravet Levningerne af Munkeliv Kloster i
Bergen og Mariekirken i Oslo, ligesom det var ham,
der i 1880 ledede Udgravningen af Gokstadskibet
og dets Transport til Kristiania. Som Medlem
af Direktionen (1863—67) for „Den norske
Kunst- og Tegneskole“ bragte han Reformen af denne
Skole paa Bane og udarbeidede dens nugjeldende
Plan, deltog senere i Stiftelsen af „Den norske
Haandverks- og Industriforening“, var i flere Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free