Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nicolaysen, Nicolay - Nicot, Jean. — Nicotiana - Nicotera, Giovanni, Baron - Nid. — Nidvise - Nidarholm, det tidligere Navn paa Munkholmen (s. d.). — Nidarholms Kloster, se Munkholmen - Nidaros - Nidelven. — Tyda. — Nea. — Ledolidelven - Nidstang - Niebuhr, Karsten. — Barthold Georg Niebuhr. — Markus Karsten Nikolaus von Niebuhr - Niece - Niel, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nicot
Medlem af dennes Bestyrelse, oversatte (1872)
Jacob Falkes „Kunsten i Huset“, gav Stedet til
Oprettelsen (1876) af „Det norske
Kunstindustrimuséum“ og har siden afvexlende været Formand
i dets Bestyrelse.
Nicot (udt. Nikaa), Jean, Sieur de Villemain,
fransk Lærd og Diplomat, f. 1530, d. 1600, stod
i høi Yndest hos Henrik den anden og Frans den
anden. 1560 gik han i et diplomatisk Ærinde
til Lissabon og lærte der at kjende Tobaksplanten,
som han indførte i Frankrige, og som blev opkaldt
efter ham (Nicotiana), da det gav Stødet til
dens Udbredelse i Europa. Af hans literære
Arbeider kan isar mærkes „Trésor de la langue
française“.
Nicotera, Giovanni, Baron, italiensk
Statsmand, f. 1828, studerede Retsvidenskaben og
sluttede sig til „det unge Italien“, deltog 1848 i
Opstanden i Kalabrien og indtraadte derpaa i den
romerfie Republiks Armé. 1857 deltog han i den
af Mazzini foranledigede ExPedition mod den
bourbonsie Regjering i Neapel, men blev fangen
og dMt til livsvarigt Strafarbeide. 1860 befrie
des han af Garibaldi og kjcempede smere under
denne i flere Slag. I det italienske Deputert
kammer sluttede han sig til Venstre og udmcrrkede
sig ved en glimrende Beltalenhed. 1876—77 var
han Indenrigsminister i Depretis’s Kabinet og
gjorde sig fortjent ved sine energiske Bestræbelser
for at udrydde Wveruvcrsenet vaa Sicilien.
Nid, Ondfiab, Befljcemmelse. Deraf
Nidvise, en Vise, som er digtet til Spot over eller
ALrekrcenkelse for en.
Nidarholm, det tidligere Navn paa
Munkholmen (s. d.). — Nidarholms Kloster, se
Munkholmen.
Nidaros, det gammelnorske Navn paa
Trondhjem.
Nidelven, Elv i Søndre Trondhjems Amt,
dannes først af flere Elve, hvoraf den vigtigste
er Tyda, som kommer fra Stuesjø i Tydalen
og falder i Selbosjø. Den optager Nea, som
løber ud fra Øisandsjø i Sverige, og
Ledolidelven, som kommer fra Hammarkleppen paa
Størdalens Sydside. Hovedretningen er mod Vest.
Ved Udløbet af Selbosjø kaldes Vasdraget
Nidelven, under hvilket Navn den falder i
Trondhjemsfjorden, idet den før sit Udløb i Havet i en
Bue omslynger Trondhjem og deler denne i to
Dele. Den danner flere prægtige Vandfald, blandt
hvilke kan nævnes Trangfossen og Store- og
Lille Lerfos. Den samlede Længde fra Tydas
Udspring er 21 (14 norske) Mil.
Nidstang (oldn. niðstöng), i den nordiske
Oldtid Benævnelse paa en Stang med et Hestehoved
paa Spidsen, der oftere opreistes mod en Fiende,
som man foragtede; den blev da plantet i Jorden
under Forbandelser og Besværgelser; ofte
indristedes der paa den Runer, som forkyndte den
forhadte Persons Vanære.
Niebuhr, Karsten, berømt tysk Reisende, f.
1733, d. 1815, traadte 1760 som Ingeniørofficér
i dansk Tjeneste og deltog 1761 i den af Fredrik
den femte udsendte Expedition, som skulde
undersøge Arabien. Alle de Videnskabsmand, som
deltog i Expeditionen, døde underveis paa Niebuhr
nær, som 1767 vendte tilbage og udgav sin
Reisebeskrivelse saavelsom en Beskrivelse af Arabien,
der udmærker sig ved Nøiagtighed og Paalidelig
hed og endnu er af stort Bard. 1778 blev han
Landstriver i SMderditmarssen, hvilket Embede
han indehavde til sin Død. — Hans Søn
Barthold Georg Niebuhr, f. 1776, d. 1831,
studerede fra 1793 Handelsvidenskaben i Hamburg
og 1794—96 Retsvidenskab og Filosofi ved Uni
versitetet i Kiel. 1796 kaldte den danske Finans
minister Schimmelmann ham, til Kjøbenhavn som
sin Privatsekretær. Efter 1798 at have opgivet
denne Post gik han til England og Skotland og
indtraadte 1800 i den danste Statstjeneste. Han
fik nu paa Embeds Vegne mest at bestille med
Finansvesenet, som han ogsaa ivrig lagde sig
efter, uden imidlertid at forsømme sine lærde
Studier. 1806 traadte han over i preussisk
Tjeneste, blev 1808 Statsraad, men tog 1810 fin
Affled og holdt derpaa ved Berlins Universitet
Forelcrsninger over Roms Historie; 1811—12 ud
kom de to ftrste Bind af hans store Verk over
det samme Emne. Under Krigen offentliggjorde
han flere politiske Flyvestrifter; efter dens Ophsr
blev han 1816 Gesandt ved det pavelige Hof, i
hvilken Stilling han udvirkede en Ordning af den
katholske Kirkes Forhold i Preussen, meoens han
tillige benyttede Opholdet i Rom til at studere
Byens Fortidslevninger og Materialierne til dens
Historie. Efter 1823 at verre vendt tilbage holdt
han ved Bonns Universitet Forelcrsninger over
sine romerfie Forskninger. Hans Hovedverk er
den ovenfor ncrvnte „Roms Historie“ (3 Bd.,
1811—32), som gaar til de puniske Krige og
blev epokegjørende for Studiet af den romerske
Historie. Hans Forelcrsninger over Roms og
Oldtidens Historie er udgivne efter hans Død,
ligesom flere af hans mindre Afhandlinger er
samlede. — Hans Søn Markus Karsten
Nikolaus von Niebuhr, f. 1817, d. 1860, stu
derede i Kiel, Bonn, Halle og Berlin og ansattes
derpaa i det preussifle Kultusminifterium. Han
hyldede fFrst liberale Anskuelser, men optraadte
fra 1848 som lunkerpartiets Forkjemper i Pres
sen og var bl. a. en flittig Medarbeider i
„Kreuzzeitung“. 1850 blev han Regjeringsraad og ud
ncrvntes 1851 as den preussiske Konge til Gehei??
meregjeringsraad og Kabinetssekretær. 1852 gjorde
han en diplomatisk Reise til London og blev 1854
Statsraad samt adledes paa egen Anftgnmg. Sin
store Indflydelfe hos Kongen benyttede han til at
arbeide for den mest udprægede reaktionære
Politik. 1856 blev der bortstjaalet en Del
hemmelige Statspapirer og Depecher, som var i Niebuhrs
Værge; dette virkede saa stærkt paa ham, at han
1857 blev sindssyg. Af hans Skrifter kan
nævnes et Arbeide over Bankvesenet (1846) og
„Assurs og Babels Historie“ (1857), hvori han søgte
at paavise de assyriste Kilestrifters
Overensstemmelse med Bibelens Beretninger.
Niece (udt. Niæs), fr., Broder- eller
Søsterdatter (se Nevø).
Niel (udt. Niell), Adolphe, fransk Marskal, f.
1802, d. 1869, blev 1835 Ingeniørkaptein og
ansattes 1836 ved Generalstaben for Expeditionen
mod Konstantine. Efter at have bidraget
betydelig til Byens Indtagelse blev han Chef for
Ingeniørtropperne i Provinsen Konstantine. 1839
vendte han tilbage til Frankrige og blev 1846
som Oberst Chef for det andet Ingeniørregiment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
