- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
602

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nilen. — Den Hvide Nil. — Den Blaa Nil - Nilhest, se Flodhest. — Nilhestetænder - Nilsson, Kristina - Nilsson, Sven - Nimbus - Nimes - Nimrod - Nimwegen, Nymegen eller Nijmegen. — Freden i Nimwegen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nildalen; gjennem talrige Kanaler og Render
ledes Vandet overalt om og gjennemvæder
Jorden samt afsætter et Lag af et fedt,
frugtbargjørende Dynd. Efterat Oversvømmelsen i
September har naaet sit Høidepunkt, synker den atter
i de nærmest paafølgende Maaneder. Paa Grund
af denne sin Vigtighed for Agerbruget holdtes
Nilen af de gamle Ægyptere for hellig og
dyrkedes personificeret som en Gud. — Reiser og
Expeditioner til Udforskning af Nilens Kilder har
allerede været gjorte i Oldtiden; det berettes
saaledes, at Keiser Nero sendte to Centurioner ud
paa en saadan Opdagelsesreise. At dømme efter
deres Reisebeskrivelser trængte de frem omtrent til
den 10de eller 9de nordlige Bredegrad. 1769
bereiste Bruce (s. d.) Nillandene og fulgte den
Blaa Nil til dens Kilder i Abessinien; flere senere
Reisende undersøgte ogsaa denne Nilarm. Den
Hvide Nil bereistes 1849 af Missionæren
Knoblecher indtil i Syd for 5° n. Br. 1839—42 sendte
Mehemed Ali tre Expeditioner for at finde den
Hvide Nils Kilder; de trængte frem omtr. til 4°
n. B. Efterat Missioncæerne Krapp og Rebmann
1855 havde givet Meddelelser om de udstrakte
Indsjøer i det Indre af Afrika, fandt
Englænderne Speke og Grant 1858 Ukerevesjøen, og det
er senere af Baker, Stanley, Cameron og Gessi
bragt til Sikkerhed, at den Hvide Nil udspringer
af den. Endnu er imidlertid en betydelig Del af
Nilens Tilløb, nemlig det Flodsystem, som ligger
vest for den Hvide Nil, og hvis Vande naar
denne gjennem Gazellefloden, uudforsket.

Nilhest, se Flodhest. — Nilhestetænder
kaldes de i Handelen forekommende Hugtænder af
Flodhesten. De kommer fra Afrika, er indtil 25
Tommer lange, noget krummede og nedentil hule.
Det er den fineste Benmasse, man kjender, den
er tæt, haard og af en sjelden hvid Farve, som
næsten aldrig taber sig. Nilhestetænderne
benyttes til samme Slags Arbeider, som Elfenben,
nemlig til Galanterivarer, Beslag paa
Træinstrumenter osv.; tidligere anvendtes de ogsaa til kunstige
Tænder.

Nilsson, Kristina, berømt svensk Sangerinde,
f. 1843 i Småland, var Datter af fattige
Husmandsfolk og tjente i Barndommen sit Brød ved
at spille Violin og synge paa Markederne. Hun
vakte ved en saadan Leilighed en Musikvens
Opmærksomhed og fik ved hans Hjelp
Skoleundervisning og kunde 1858 begynde at uddanne sin
prægtige Stemme. Efter 1860 at have givet sin
første Koncert i Stockholm, reiste hun s. A. til
Paris, hvor hun tog Undervisning af Masset og
Wartel. Efter 4 Aars flittige Studier debuterede
hun Høsten 1864 paa Théâtre lyrique som
Violetta i Verdis „La Traviata“ og modtoges med
stormende Bifald. Senere var hun 1867—70
ansat ved den store Opera i Paris og gjorde
talrige Kunstreiser i de fleste af Europas Lande,
stadig befæstende og forøgende sit Ry som en
Sangerinde af første Rang. Hendes Stemme er en
særdeles høi og skjøn Sopran. 1872 ægtede hun
i Paris den franske Bankier E. Rouzeaud; han
døde l882 efter først at være bleven sindssyg som
Følge af de store Tab, han led i Anledning af en
Bankiers Fallit. Disse Tab foranledigede ogsaa,
at Kristina Nilsson, som i de nærmest foregaaende
Aar kun sjelden var optraadt, atter betraadte
Scenen og Høsten 1882 begav sig paa en
Kunstreise til Amerika. Her gjorde hun stor Lykke og
vendte Aaret efter tilbage til Europa.

Nilsson, Sven, svensk Zoolog og Arkæolog,
f. 1787, [[** NB rettelser/tillegg s. 495: d. 1883 **]] studerede i Lund og blev 1812 Docent i
Naturhistorie sammesteds. 1816 blev han Adjunkt
og 1819 Forstander ved det zoologiske Muséum i
Lund, der blev ordnet af ham. 1821 fik han
Professortitel og kaldtes 1828 til Stockholm som
Forstander for Videnskabsakademiets zoologiske
Muséum. 1831 vendte han tilbage til Lund som
ordinær Professor og Direktør for det zoologiske
Muséum; i disse Embedsstillinger virkede han til
1856, da han i Anledning af sin høie Alder tog
Afsked. Hans Hovedverk er „Skandinavisk Fauna“
(4 Bd., 1820—53), hvorhos han har forfattet en
Række lærde Verker over enkelte Grene af
Zoologien og bl. a. først paavist Forsteningerne i de
skaanske Kridt-, Sandstens- og Stenkulslag.
Praktisk har han indlagt sig Fortjeneste ved sine
Skrifter over Sveriges Fiskerier, som han undersøgte
paa Regjeringens Opfordring. Desuden har han
med Forkjærlighed dyrket Arkæologien og paa
dette Felt bl. a. offentliggjort „Skandinaviska
Nordens Urinvånare“
(4 Dele, 1838—43).

Nimbus, lat., Regn- eller Taagesky; Lysskin
(Glorie) om Hovedet paa Helgenbilleder; i
overført Forstand Glans, Anseelse.

Nimes (udt. Nim), Hovedstad i det franske
Departement Gard, 15 Mil nordvest for
Marseille, med 63,000 Indb., er i sin ældre Del
uregelmæssig og trangt bebygget, hvorimod de
nyere Bydele og Forstæderne er anlagte i
moderne Stil og anselig udstyrede. Af mærkelige
Bygninger kan især nævnes Raadhuset,
Kathedralkirken St. Castor, Sygehuset, det nye Hôtel
Dieu og Centralfængslet. Byen har betydelig
Industri i Silke- og Uld- samt Jernvarer;
derhos findes storartede Handelsgartnerier.
Handelen omfatter især Silkevarer. I og omkring
Byen findes talrige og interessante
Oldtidslevninger fra den romerske Tid, saaledes en Akvadukt,
et Amfitheater og et korinthisk Tempel.

Nimrod, Søn af Chus, Kams Søn. Han
var en „vældig Jæger“ og grundede Ninive
og flere andre Byer (1 Mos. 10, 8—12). I de
i den senere Tid opdagede og dechiffrerede
Kileskrifter findes ingen Etterretninger om ham.

Nimwegen, Nymegen eller Nijmegen,
By i den nederlandste Provins Geldern, ved
Floden Waal, med 24,000 Indb., Handel med Korn
samt talrige Ølbryggerier og Fabriker for
Blikvarer, Ovne, Smede- og Snedkerprodukter, har
et smukt Raadhus, en reformert Kirke
(Stefanskirken) fra det 13de Aarh. m. fl. Gudshuse og
mange smukke aabne Pladse. Byen var i ældre
Dage en Rigs- og Hansestad og blev, fordi den
1579 havde sluttet sig til Utrechterunionen, 1585
beleiret og erobret af Spanierne. 1591 kom den
imidlertid atter i Prins Moritz af Oraniens
Hænder. 1672 bemægtigede Franskmændene under
Turenne sig uden Modstand Nimwegen, hvor der
1678—79 holdtes en Fredskongres af Spanien,
Østerrige, Frankrige og de forenede Nederlande;
Natten mellem den 10de og 11te Aug. 1678
sluttedes her Freden i Nimwegen mellem
Frankrige og Nederlandene. 17de Septbr. s. A.
sluttedes ligeledes Fred mellem Frankrige og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free