- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
604

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nise - Nishne-Tagil ell. Nishnij-Tagilsk - Nishnij-Novgorod - Nisibis, paa Kileskriftmonumenterne Nisibina - Nismes, se Nimes - Nissan ell. Niså - Nissedal - Nissen, Ole Hartvig - Nissen, Rasmus Tønder - Nissen-Saloman, Henriette - Nisservand. — Nisserelv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tænder. Den findes talrig i de nordlige Have
og saavel i Norge som i de tilgrændsende Lande
fanges den i stort Antal, da der af dens Spæk
koqes Tran.

Nishne-Tagil ell. Nishnij-Tagilsk, By
i det russiske Guvernement Perm, i Nord for
Jekaterinenburg, ved Fl. Tagil, er en af Verdens
største Bergverksbyer, idet der findes storartede
Gruver med Jern, Kobber, Guld og Platina.
Indbyggernes Antal er 30,000.

Nishnij-Novgorod, Provins i det europæiske
Rusland, udgjør et Guvernement af 907½ Kv.mil
Størrelse og har 1,300,000 Indb. Klimatet er
mildt og Jordbunden frugtbar, hvorfor
Guvernementet er et af Ruslands vigtigste
Kornforraadskamre. Ogsaa Kvægavlen er meget betydelig;
Fiskeri er ligeledes en af Hovednæringsveiene.
Industrien omfatter især Fabrikation af Læder,
Sæbe, Talg og Potaske, ligesom der gives
betydelige Fabriker for Seildug og Toug samt
Ølbryggerier m. m. Handelen er særdeles
blomstrende. — Hovedstaden er Nishnij-Novgorod,
der ligger paa høire Side af Floden Volga, ved
Okas Munding, og har 45,000 Indb. Byen er meget
malerisk og smukt beliggende og har flere prægtige
Kirker, livlig Industri, Handel og Skibsfart.
Særlig Betydning faar den som Station for
Karavanerne fra Asien. Tre Gange om Aaret
finder her store Markeder Sted; mest bekjendt er
den store Peter-Paulsmesse, Verdens største
Handelsstevne, som begynder i Slutningen af Juli og
varer ind i September. Antallet af dem, som
daglig besøger denne Messe, anslaaes til 300,000.
Hovedgjenstandene for Handelen er The, Korn,
Bomuld, Kamelhaar, Skind, Krap, Jern, Klokker,
Kobber, Hjulskinner, Sukker, Ædelstene, Pelsverk,
alle Slags Manufakturvarer og orientalske
Smykkegjenstande.

Nisibis, paa Kileskriftmonumenterne Nisibina,
en af de ældste og berømteste Byer i
Mesopotamien, ved Floden Mygdomus, tilhørte oprindelig
Syrerne, men erobredes senere af Partherne, som
149 f. Kr. overlod den til Armenierne. 68 f.
Kr. indtoges den af Romerne, kom 53 atter til
Partherne og 116 e. Kr. paany under Romernes
Herredømme, men opgaves igjen allerede 117.
165 indtoges den atter af Romerne under Lucius
Verus og var fra nu af længe et Hovedbolverk
for det romerske Rige og Kristendommen mod
Perserne. 363 overgaves Byen til disse. Under
Arabernes Herredømme hævede den sig atter, men
sank efter Tamerlans Tog ned til en elendig
Flekke, hvoraf der endnu er nogle Ruiner tilbage.

Nismes, se Nimes.

Nissan ell. Niså, Elv i Sverige, falder ved
Halmstad i Kattegat. Ved dens Munding stod
1062 det bekjendte Slag, i hvilket den norske Konge
Harald haardraade beseirede Sven Estridssøn.

Nissedal, Prestegjeld i Thelemarken,
Bratsberg Amt, bestaar af Sognene Nissedal og
Treungen.

[[** NB Nissen, Erika og søster, tillegg, se Rettelser s. 495 **]]

Nissen, Ole Hartvig, norsk Skolemand, f.
1815, d. 1874, tog 1843 filologisk Examen og
grundede allerede samme Aar „Nissens Skole“ i
Kristiania, en privat Latin- og Realskole, der fik
en meget stærk Signing. Ligeledes stiftede han
1849 en Pigeskole, som endnu bestaar under
sit gamle Navn. 1850—54 virkede han som
Kirke-Departementets Konsulent i Skolens Anliggender
og udgav 1854 et Skrift om Skotlsnds
Skolevæsen, som han havde undersøgt paa en
offentlig Stipendiereise. Fra 1865—1872 var han
Expeditionschef i Kirke-Departementets
Skolekontor. 1872 blev han Rektor ved Kristiania
Kathedralskole. Nissen var en fremragende Mand
i sit Fag og har havt betydelig Indflydelse
saavel paa Almueskolelovene af 1860 som paa den
nye Ordning af det lærde Skolevæsen. Han var
den første, som fremsatte Grundlovsforslag om
Indførelse af aarlige Storthing. Forslaget, som
han indgik med til Storthinget i 1857, blev
behandlet i 1860, men ikke bifaldt, væsentlig af
Hensyn til dets formelle Mangler.

Nissen, Rasmus Tønder, norsk Theolog og
Statsraad, f. 14de Januar 1822 i Melhus i
Guldalen, d. 19de Januar 1882, blev Student 1839
og tog 1843 theologisk Embedsexamen.
Umiddelbart efter blev han Lærer ved Hartvig Nissens
Latin- og Realskole, hvis Bestyrelse han overtog 1850;
han underviste her i Religion, Græsk og Historie,
især i sidstnævnte Fag, og vandt saavel ved sin
pædagogiske Dygtighed som ved sit elskelige Væsen
sine Elevers Agtelse og Kjærlighed. 1854 blev
han konstitueret og 1856 virkelig Lektor i
Theologi ved Universitetet, hvor han 1864 blev
Professor i samme Fag. HMen 1874 udnævntes han
til Statsraad, hvilken Stilling han beklædte til
sin Død, idet han stadig fungerede som Chef for
Kirke-Departementet. Som Forfatter er Nissen
især kjendt ved sin kortfattede Kirkehistorie samt
sine forskjellige Lærebøger i Verdenshistorien, der
har været meget benyttede i de lærde og
Middelskolerne. Han skrev desuden adskilligt i det af
ham i Forening med Gisle Johnson og Caspari
i 1858 grundede „Theologisk Tidsskrift for den
evangelisk-lutherske Kirke i Norge“ m. fl. Tids
skrifter. Som en dygtig praktisk Skolemand var
han en Tid Medlem af Kristiania
Skolekommission; ligesaa deltog han i Salmebogskommissionen
samt i Revisionen af den nye Bibeloversættelse.
Som Kirkeminister var han en dygtig
Administrator, men hans Navn knytter sig ikke til nogen
vigtig Reform paa det kirkelige eller Skolens
Omraade.

Nissen-Saloman, Henriette, svensk
Sangerinde, f. 1821, d. 1879, var 1843—44 ansat ved
Operaen i Paris og virkede senere hovedsagelig i
Petersburg. Fra 1850 var hun gift med
Komponisten Saloman. Hun hørte til de mere
fremragende Kræfter inden den svenske Sangverden i
den nyeste Tid og uddannede ogsaa mange Elever.
Hun efterlod Materialier til en stor Sangskole,
der senere ordnet af hendes Mand udkom 1882 i
russisk, fransk, tysk Udgave under Titel „L’Etude
du chant“
.

Nisservand, en 4½ (3 norske) Mil lang
Indsjø i Hiterdals og Nissedals Prestegjeld i Øvre
Thelemarken. — Nisserelv udspringer paa den
østlige Skraaning af Sætersdalens Heie og gaar
mod Øst gjennem Bjorsjøvand, Skrævand,
Braavand og Nisservand. Ved Udløbet af sidstnævnte
bøier den mod Syd og optager forskjellige Tilløb,
hvoriblandt Fyriselven og Gjevedalselven. Strax
ovenfor sin Forening med førstnævnte danner den
den 100 Fod høie, lodrette Høgfos. Ved
Grimstad bøier den mod Øst og Nordost og deler sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free