- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
607

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nobiles. — Nobilitas - Nobiling, Karl - Nocera - Nocturne, se Notturno - Noder. — Nodesystem. — Nodepapir. — Nodetryk - Nodier, Charles Emmanuel - Nogaier. — Den nogaiske Steppe - Nogent. — Nogent-de-Rotrou - Nok, se Raanok - Nola - Nolens volens - Noli me tangere (Udtryk). — Noli me tangere (den vilde Balsamine eller Springfrø) (s. d.) - Nolo - Nomader - Nomarkhi. — Nomarkh - Nomen. — Nomen proprium. — Nomen appellativum. — „Nomina sunt odiosa“. — Nominel - Nomenklatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Embedsposter. Samlingen af disse kaldtes
Nobilitas og udgjorde et arveligt Adelsskab.

Nobiling, Karl, tysk Literat og Dr. philos.,
f. 1848, bekjendt for det Mordattentat, han
Sommeren 1878 gjorde mod Keiser Vilhelm, og
hvorved han bibragte denne et farligt Skudsaar.
Bagefter skjød han sig selv og døde af Følgerne af sit
Saar efter længere Tids Sygdom.

Nocera (udt. Notsjera), By i Italien, 4 Mil
sydost for Neapel, med 9,000 Indb., er Sæde for
en Biskop.

Nocturne, se Notturno.

Noder, i Musiken de Tegn, hvormed de enkelte
Toner betegnes; deres Stilling paa Liniesystemet
viser Tonernes Høide eller Dybde, medens
Tonens Varighed bestemmes ved Nodens Form
(Figur). — Nodesystem er samtlige de til
et Tonesystem hørende Tegn og deres Ordning.
Vort nuværende Nodesystem er udgaaet fra det
tidligere brugelige Mensuralnodesystem og er en
Forbedring deraf. — Nodepapir, tykt, glat
Maskinpapir, forsynet med Liniesystem til
Skrivning af Noder. — Nodetryk foregaar paa
forskjellige Maader. Den nu mest brugelige
Methode bestaar i at sammensatte Formerne af
bevægelige Typer paa samme Maade som ved
Bogtryk. Ifølge en anden Fremgangsmaade
anvendes Lithografien i Nodetrykkets Tjeneste, medens
en tredie Methode bestaar i at anvende Plader af
en Legering af Tin og Bly, i hvilke først
Liniesystemerne optrækkes, hvorefter Nodetegnene
indslaaes ved Hjelp af Staalstempler. Aftrykket sker
i dette Tilfælde i Kobbertrykspresse.

Nodier (udt. Nodie), Charles Emmanuel,
berømt franst Digter og Forfatter, f. 1783, d. 1844,
blev 1797 ansat ved Bibliotheket i sin Fødeby
Besançon. 1802 udgav han Romanen „Stella, ou
les proscrits“
og 1803 „Le peintre de
Saltzbourg“
. Under Konsulatet indvikledes han i
royalististe Partibestræbelser, og da han
optraadte skarpt mod Napoleon, maatte han flygte
til Schweiz, hvor han ernærede sig som
Korrekturlæser. Efter at være vendt tilbage til Frankrige
holdt han i Dôle Forelæsninger over Literatur;
men snart gik han atter til Udlandet og bosatte
sig i Laibach, hvor han blev Bibliothekar og
Redaktør af „Télégraphe illyrien“. 1814 vendte
han tilbage til Frankrige, skrev i „Journal des
débats“
og „Quotidienne“ og blev 1823
Bibliothekar ved Arsenalet. 1833 optoges han i det
franske Akademi. Han tilhørte med Liv og Sjel
den romantiske Skole, til hvis Fremgang han
bidrog meget. Grundtrækkene i hans
Digterpersonlighed var en fin og yndefuld Humor og en levende
Fantasi ved Siden af en Følelsesfuldhed, som af
og til slog over i det sentimentale. Paa
Sprogformen lagde han særdeles stor Vegt og opnaaede ogsaa
paa dette Felt et Mesterskab som faa. Af hans
Romaner og Noveller kan især nævnes „Jean Sbogar“
(1818), „Thérèse Aubert“ (1819), „Smarra“
(1821), „Trilby“ (1822) og „Histoire du roi de
Bohême et ses sept châteaux“
(1830), hvilken
sidste især er fængslende ved sin fine og friske
Humor. Som Kritiker gjorde han sig ogsaa høit
fortjent ved en Række udmærkede Udgaver af
franske Klassikere. Endelig var ogsaa hans filologiske
Virksomhed af stor Betydning; hans „Dictionnaire
raisonné des onomatopées françaises“
(1808),
„Dictionnaire universel de la langue française“
(1822) og [[** innl. anf.tegn mgl. **]] Notices élémentaires de linguistique“
(1834) er særdeleS dygtige og grundige Verker.

Nogaier, den vestligst boende Stamme af
Tatarer i Rusland, paa Stepperne ved Dnjepr,
Kuban og Krim (den nogaiske Steppe).

Nogent (udt. Nosjang), Navn paa flere Byer
i Frankrige. Nogent-de-Rotrou (udt. — dø
Rotru) i Departementet Eure-Loir, har 8,000
Indb. Her fandt under den fransk-tyske Krig
Fegtninger Sted 21de Novbr. 1870 og 7de Jan.
1871.

Nok, se Raanok.

Nola, en af de ældste Byer i det italienske
Landskab Kampanien, grundedes af Ausonerne og
indtoges 313 f. Kr. i Samniterkrigen af Romerne. Paa
Vespasians Tid blev Byen romersk Koloni. Keiser
Augustus døde her 14 e. Kr. I det 4de Aarh.
skal de første Kirkeklokker være støbte i Nola.
Byen vedblev ogsaa i Middelalderen at være af
Betydning; nu har den 12,000 Indb.

Nolens volens, lat., enten man vil eller ikke.

Noli me tangere, lat., „rør mig ikke“, Jesu
Ord til Maria Magdalena efter hans Opstandelse
(Joh. 20, 17). Udtrykket bruges som Navn paa
følsomme Planter, navnlig den vilde Balsamine
eller Springfrø (s. d.), som i Botaniken fører
Navnet Impatiens noli me tangere.

Nolo, lat. (egentlig „jeg vil ikke“), en
Spillemaade i L’hombre, hvor Spilleren istedenfor at
stikke Modpartens Kort skal søge at undgaa Stik.

Nomader, gr., d. e. Hyrdefolk, kaldes et
Folkeslag, som hovedsagelig lever af Kvægavl og ikke
har faste Boliger, men drager om fra det ene
Sted til det andet for at finde de bedste
Beiter for sine Hjorder. Med Hensyn til Kultur staar
disse Folkeslag høiere end Jæger- og Fiskerfolkene,
men lavere end de, som ernærer sig ved Agerbrug
og Industri. Det omvandrende Liv former
Tilbøieligheden til at gaa paa Krigstog og Eventyr,
og der er derfor i Tidens Løb skeet mange
Erobringer af de nomadiske Stammer. I Europa
findes nu kun paa Stepperne ved det Sorte Hav
samt i det høieste Norden enkelte lidet talrige
Nomadestammer, paa det førstnævnte Sted af
tyrkisk-tatarisk, paa det sidstnævnte af lappisk Stamme.
Asien og Afrika er derimod Nomadernes egentlige
Hjem; ogsaa i Sydamerika findes enkelte
Stammer, der fører den samme Slags Levevis.

Nomarkhi, i Grækenland Benævnelsen paa de
enkelte Provinser, hvori Landet i administrativ
Henseende er delt. — Nomarkh, den
Øvrighedsperson, som bestyrer et Nomarkhi.

Nomen, lat., Navn; i Grammatiken d. s. s.
Navneord, d. e. Substantiv (nomen substantivum)
og Adjektiv (nomen agjectivum). — Nomen
proprium
, Egennavn, Substantiv, som er Navn paa
en enkelt Gjenstand, f. Ex. en Person, i
Modsætning til andre af samme Art. — Nomen
appellativum
, Fællesnavn, Benævnelse paa alle
Gjenstands af en og samme Slags. — Nomina
sunt odiosa
, lat. Ordsprog, „Navne er
forhadte“, d. e., vi vil ikke nævne noget Navn. —
Nominel, af Navn, modsat reel, [[** trykket sic **]] virkelig.

Nomenklatur, Navneliste, Ordbog;
Samlingen af de tekniske Udtryk og systematiske Navne i
en Videnskab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free