Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norcross, Johan - Nord. — Nordpolen - Nord, Le - Nordalbingien. — Nordalbinger - Nordamerika, se Amerika - Nordamerikanske Fristater, se Forenede Stater - Nordamerikansk Literatur, se under England, 1 Bd., Side 447 - Nordberg, Göran - Norddalen - Nordenberg, Bengt - Nordenflycht, Hedvig Charlotte - Nordenskiöld. — Otto Henrik Nordenskiöld. — Nils Gustav Nordenskiöld. — Nils Adolf Erik Nordenskiöld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaperkaptein i svensk Tjeneste og gjorde 1717 et
mislykket Forsøg paa at fange og bortføre den
daværende danske Kronprins (senere Kristian den
sjette). Fra 1726 til sin Død sad han som dansk
Statsfange i Citadellet Fredrikshavn; flere Gange
brød han ud og kom engang endog til
Hamburg, men blev anholdt og sendt tilbage,
hvorefter han i over 15 Aar (1727—42) sad
indesperret i et Bur.
Nord, den Himmelegn, som for vor Halvkugle
ligger til samme Kant som den Himmelpol,
der er over Horizonten. — Nordpolen er
enten Jordens eller den tilsyneladende
Himmelhvelvings. Jordens Nordpol er det Punkt paa
den nordlige Halvkugle, hvor den tænkte Jordaxe
ender. Himlens Nordpol er det Punkt, hvor
den fra Nordpolen af forlængede Jordaxe skjærer
Himmelkuglen.
Nord, Le (udt. Lø Naar), Departement i det
nordlige Frankrige, mellem Belgien, Nordsjøen
samt Departementerne Pas de Calais, Somme
og Aisne, 100½ Kv.mil stort, med ca. 1½ Mill.
Indb. Landskabet er for det meste fladt med
enkelte Bakkepartier; Agerbruget er
Hovednæringsvei, hvorhos der ogsaa drives betydelige Jern- og
Stenkulsgruber. Industrien staar paa et særdeles
høit Trin; den producerer vævede Sager,
Roesukker, Olie, Glas, Metalvarer m. m. —
Hovedstad Lille (s. d.).
Nordalbingien, i Middelalderen den Del af
Tyskland, som laa nordenfor Elben. Beboerne
kaldtes Nordalbinger.
Nordamerika, se Amerika.
Nordamerikanske Fristater, se Forenede
Stater.
Nordamerikansk Literatur, se under
England, 1 Bd., Side 447.
Nordberg, Göran, svensk Prest og
Historieskriver, f. 1677, d. 1744, fulgte i Aarene
1703—09 med den svenske Armé og kom efter Slaget
ved Pultava i russisk Fangenskab, hvoraf han
først blev udløst 1715. Derpaa var han til 1717
Karl den tolvtes Skriftefader. Under
„Frihedstiden“ deltog han ivrig i Rigsdagens
Forhandlinger og blev tilsidst Sogneprest for Klara
Menighed i Stockholm. Han er mest bekjendt ved
sin „Karl XII historia“ (1740), udgivet paa
Rigsdagens Opfordring; det er trods adskillige
Mangler en af de vigtigste Kilder til den berømte
Konges Historie.
Norddalen, Prestegjeld paa Søndmøre,
Romsdals Amt.
Nordenberg, Bengt, bekjendt svensk Maler,
f. 1822 i Blekinge som Søn af en fattig
Husmand, skulde først studere, men maatte allerede
efter kort Tids Forløb opgive denne Bane og
levede nu flere Aar som Gjetergut, indtil han
kom i Malerlære og efter en lang og streng
Læretid blev Malersvend. Da han havde sparet sig
nogle Penge sammen, gik han til Stockholm og
indtraadte som Elev ved Akademiet. 1851 reiste
han til Düsseldorf, hvor han senere har opholdt sig.
Skjønt han aldrig var Elev af Tidemand, har hans
Kunstretning dog meget tilfælles med dennes.
Ligesom den norske Kunstner, fremstiller Nordenberg med
Forkjærlighed Scener af sit Fædrelands Folkeliv,
som han behandler med god og sand Karakteristik,
om end ofte lidt idealiseret og pudset. I sine
bedste Arbeider viser han sig som en dygtig
Kolorist. Af hans Billeder kan nævnes „Den sidste
Reise“, „Læser, som forstyrrer Glæden i en
Gildestue“ samt „Tiendemøde i Skåne“. Mange af
hans Arbeider findes i Tyskland, hvor hans Kunst
er meget yndet.
Nordenflycht, Hedvig Charlotte, svensk
Digterinde, f. 1718, d. 1763, fik en lærd Opdragelse og
blev 16 Aar gammel efter Faderens Bestemmelse
forlovet med en Mand, der havde havt stor
Indflydelse paa hendes Aandsudvikling, men for hvis
Ydre hun nærede stor Modbydelighed. Efter 3 Aars
Forløb døde han, og hun ægtede nu en ung Prest
Fabricius, med hvem hun levede i et særdeles
lykkeligt Ægteskab, som dog kun varede faa
Maaneder. Ved hans Død blev hun af Sorg
heftig syg; efter at være kommen sig igjen
bosatte hun sig paa et lidet Landsted i Nærheden
af Stockholm og udgav 1743 en Samling elegiske
Digte under Titelen „Den sörjande turturdufvan“,
som først vakte Opmærksomheden for hendes
Begavelse. Efter nogen Tids Forløb flyttede hun
ind til Hovedstaden igjen, hvor hun i sit Hus
samlede en Kreds af unge Digtere og Forfattere,
som dannede et literært Samfund, hvori hun selv
var Sjelen. De poetiske Arbeider, som skrev sig
fra denne Kreds, blev udgivne i flere Samlinger.
Selv udgav Fru Nordenflycht foruden flere andre
Skrifter det politiske Aarsskrift „Qvinligt
tankespel af en herdinna i Norden“, der udkom i
Aarene 1744—50. Under Indflydelsen af en
ulykkelig Kjærlighed til den sytten Aar yngre J.
Fischerström forlod hun 1761 Stockholm, for stedse
at kunne leve i hans Nærhed; hendes Død
foraarsagedes ved et heftigt Udbrud af Skinsyge.
Hendes udvalgte Arbeider blev 1774 udgivne af
Fischerström. Af hendes Digte er flere, især de
erotiske, udmærkede ved en varm og inderlig
Følelse, men lider under en endnu lidet uddannet
Sprogform.
Nordenskiöld, en svensk-finsk Slægt, som
adledes 1751. — Otto Henrik Nordenskiöld,
f. 1747, d. 1832, udmærkede sig under den
amerikanske Frihedskrig som Officér i den franske
Flaade og deltog 1788—90 i Krigen med
Rusland; efter Træfningen ved Hogland blev han
Kontreadmiral og senere Viceadmiral. — Hans
Brodersøn Nils Gustav Nordenskiöld, f.
1792, d. 1866, studerede Kemi og Mineralogi,
tog 1817 Bergexamen og blev 1818
Bergmester i Finland. 1823 blev han Overintendant
ved Bergvæsenet og indlagde sig i denne
Stilling stor Fortjeneste saavel ved at ophjelpe
Bergverksdriften som af Landets geologiske
Undersøgelse. Han gjorde sig som Videnskabsmand
bekjendt ved at opdage og bestemme en Række
nye Mineralier og fremsatte et originalt,
kemisk-atomistisk [[** beholde bindestrek? **]] Mineralsystem samt en Theori for de
erratiske Fænoméner. — Hans Søn Nils Adolf
Erik Nordenskiöld, f. 1832, er bleven en
af den nyere Tids mest berømte
Opdagelsesreisende. Han lagde sig ligesom Faderen efter
Mineralogien og understøttede ham ved hans
Arbeider samt ledsagede ham paa hans
videnskabelige Reiser. 1857 tog han den fysisk-mathematiske
Doktorgrad ved Universitetet i Helsingfors og gik
derpaa til Stockholm, hvor han Aaret efter fik
Ansættelse som Professor og Intendant ved de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
