- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
610

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordenskiöld. — Otto Henrik Nordenskiöld. — Nils Gustav Nordenskiöld. — Nils Adolf Erik Nordenskiöld - Norderhov - Norderney - Nordfjord - Nordgren, Axel - Nordhausen - Nordholland - Nordhollandske Kanal - Nordhordland - Nordin, Karl Gustav - Nordiske Krig, den store

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nordeihov

mineralogifie Samlinger paa Rigsmuséet. 1858
og 1861 fulgte han med de af O. Torell ledede
Expeditioner til Spitsbergen; 1864 ledede han
selv en ny Expedition derhen og afstuttede de af
Torell paabegyndte Relognosceringsarbeider for
en Gradmaaling. Hans Interesse for de arktifle
Forskninger ledede ham til atter 1868 at gaa ud
van en ny Nordpolsexpedition; med Dampskibet
??Sofia" trangte han efter at have beftgt Beeren-
Eiland famt flere Punkter paa Spitsbergen?? Vest
og Nordkyst frem til 82° 41′ n. B., men maatte
her vende om og afstaa fra videre ForsFg paa at
trange langer frem. 1870 beftgte Nordenfliold
GrMland for at traffe Forberedelser til en ny
Polarfard; med Underst??ttelse af Private kunde
han 1872 tiltrade denne Reife med Dampbaaden
??Polhem" og Briggen ??Gladan". Det var hans
Plan om Vinteren at gjjtte en Udflugt med Sla<
der fra den nordlige Del af Spitsbergen; men
denne Plan maatte paa Grund af stere sammen??
ftpdende uheldige Omftandigheder opgives, og
Nordenskiöld bereiste nu isteden i Sommerens
LB Nordkysten af Spitsbergens Nordostland ind
til dettes ??stlige Spidse, hvorpaa han vendte til
bage over Indlandsisen. Ved Hoftens Begyndelse
tiltraadte han Hjemreisen. Saavel paa denne
EMdition som paa de tidligere lyktedes det
Nordenskiöld at samle et sardeles omfangsrigt og be
tydningsfuldt Materiale for videnfiabelige Under??
spgelser. 1875—76 begav den utrattelige Forfier
sig paa Undersf<gelsesre:ser til Novaja-Zemlja og
det Kariste Hav. Sit Livs Storverk havde han
dog endnu ikke udftrt. Det var stedse mere gaaet
op for ham, at der maatte kunne findes en for
Vkibsfarten aaben Vei nordenom Asien til Be
ringsstradet, og han omfattede nu med levende
Interesse den Plan at forssge paa at finde denne
Vei. Underst??ttet af Kong Oskar den anden,
vi-. Dickson i Goteborg og Russeren Sibiria
koff tiltraadte han sin berMte Reise 1878 med
Dampfkibet ??Vega", ftrt af LKtnant i den svenske
Marine L. Palander. Der medfulgte Expeditionen
flere yngre Bidenskabsmand for at gj^re lagtta
gelser og Indsamlinger af forssjellig Slags. Expe
ditionen forftb sardeles heldig ; ester at have om
seilet Sibiriens Nordkyst naaede den Beringsftradet
den 20de Juli 1879, og Efterretmngen om ??Nordost??
passagens" Opdagelse vakte en u’hf<rt Jubel inden
hele den videnskabelige Verden. Efter et kort
Ophold i Japan vendte Nordenskiöld og hans
Fplge gjennem Suezkanalen og Middelhavet til??
bage til Europa og hilsedes overalt, hvor han
kom hen, med den storfte Enthusiasme. Ved Til
bagekomsten til Stockholm fandt der store
heder Sted, og Nordenstiold udnavntes til Fri??
herre. Beskrivelsen over sin sidste Reise udgav
han i LBet uf 1881; den er oversat til de fleste
europaiske Sprog og har vundet stor Udbredelse
baade paa Grund af den Interesse, som for Sa??
gens Skyld naturligen maatte faste sig til den,
som paa Grund af den udmarkede Fremstilling.
Senere er Nordenskiöld indvalgt i den svenske
Rigsdags andet Kammer. For Tiden (August 1883)
foretager han en Cipedition til Gr??nlands Bst??
kyst for at udforske Landets Forhold.

[[** NB: Nordenskiöldsfloden, se Yukon; se Tillegg, Bind 3, s. 472 **]]

Norderhov, Prestegjeld paa Ringerike,
Kristiania Stift, med Sognene Norderhov, Haug,
Lunder og Hønefos.

Norderney, Ø i Nordsjøen, ved Kysten af
Vstfriesland, hflrer til den preussiste Provins
Hannover og har et Fladeindhold af ¼ Kv.mil
med ca. 2,000 Indb. Her er de mest beftgte
SjMade i Tystland, hvilke aarlig benyttes af ca.
6,500 Kurgjefter.

Nordfjord, Sorenskriveri i Nordre Bergenhus
Amt, udgjør en Del af det gamle Firdafylke
(s. d.).

Nordgren, Axel, svensk Landskabsmaler, f.
1828, ftuderede f^rst ved Kunstakademiet i Stock
holm og derpaa fra 1851 i Düsseloorf under
Gude; senere har han boet i Düsseloorf. Hans
Arbeider udmarker sig ved en frisk og kjak Op
fatning, om de end hverken med Hensyn til Ori??
ginalitet eller UdfFrelse kan kaldes egentlige Me
sterverker. De fleste af dem findes i ??blandet.

Nordhausen, By i den preussiske Provins
Sachsen, 13 Mil sydvest for Magdeburg, med 24,000
Indb. og livlig Industri i Tobak, Kafsesurrogater,
Lader, Kemikalier, Sukker, Tapeter, vavede Sa
ger og Brandevin, hvilken sidste Artikel produce
res af ikke mindre end ca. 70 Brcrnderier. Byen
er en af de aldfte i det nordlige Tyskland.

Nordholland, Provins i Kongeriget Neder
landene, 48 Kv.mil stor, med 630,000 Indb.,
beftaar af frugtbart Marskland, gjennemskaaret af
Kanaler. Hovednaringsveiene er Agerbrug og
Kvagavl. — Hovedstad Amsterdam (s. d.).

Nordhollandske Kanal, betydeligt
Kanalanlæg i Nederlandene, byggedes 1819—25 mellem
Helder og Bucksloot am Y; den er 10½ Mil
lang og 121 Fod bred.

Nordhordland, Fogderi i Søndre Bergenhus
Amt, udgjør den nordlige Del af Amtet.

Nordin, Karl Gustav, svensk Geistlig og
Historiker, f. 1749, d. 1812, var først Lektor ved
Hernösands Gymnasium og kaldtes derpaa til
Stockholm for at tilveiebringe en Samling Kilde
skrifter til Sveriges Historie i Middelalderen.
Bed sin Dygtighed og Lardom vandt han Kong
Gustav den tredies Gunst, optoges i det nyopret
tede Akademi og arbeidede paa Rigsdagen for de
kongelige Interesser. Efter Gustav den tredies
DFd vendte han tilbage til sit Lektorembede, men
udnavntes senere af Gustav den fjerde Adolf til
Provst og 1805 til Biskop i Hernsiand. Hans
vardifulde Samling Manuskripter vedrørende den
svenske Historie indkjøbtes efter hans Død af Kong
Karl Johan og foræredes til Upsala Universitets
Bibliothek. Af Nordins Skrifter er det mest
bekjendte hans „Minnen öfver namnkunniga svenska
män“
(1818).

Nordiske Krig, den store, kaldes i Historien
den Krig, som 1700—21 førtes mellem Sverige
paa den ene Side og Danmark-Norge, Rusland,
Polen-Sachsen famt tilsidst ogsaa Preussen og
Hannover-England paa den anden. Denne Krig
blev as vasentlig Betydning for den europaiske
Politik derved, at den knækkede Sveriges Magt
og blev Ophavet til Ruslands Overmagt i Nord
europa. Efterat Sverige 1719—20 i Stockholm
havde stuttet Fred med Hannover og Preussen,
sandt Fredsslutninger med Danmark-Norge Sted
paa Fredriksborg 1720, med Polen s. A. og med
Rusland i Nystad 1721. Om de enkelte Begiven
heder under Krigen henvises til Artiklerne Karl
den tolvte, Fredrik den fjerde, Peter den store


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free