- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
611

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordiske Krig, den store - Nordkap. — Knivskjærodden - Nordkarolina - Nordkyn - Nordlands Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samt de forskjellige i Krigen indviklede Landes
Historie.

Nordkap, Forbjerg paa Magerøens Nordside
under 71° 12′ n. Br., er tidligere almindelig
blevet betragtet som Norges og Europas
nordligste Punkt. Den paa Nordkaps Vestside
fremspringende lave Odde, Knivskjærodden, gaar
imidlertid nogle Sekunder længere nord.
Nordkap er et anseligt Fjeldparti, som er aldeles fladt
ovenpaa og paa Siderne styrter steilt ned mod
Havet; den mod Nord vendende Side gaar paa
sine Steder næsten lodret ned. Det besøges aarlig
af mange udenlandske Turister, og 1872 lod Kong
Oskar den anden reise en Støtte paa Nordkap til
Minde om sit Besøg der.

Nordkarolina, en af de Forenede Stater i
Nordamerika, begrændses i Nord af Birginien, i
Veft af Tennessee, i Syd af Sydkarolina og i
Ost af Atlanterhavet, er 2,345 Kv.mil stor og har
ca. 1,200,000 [[** NB Rettelser s. 945: 1,400,000 **]] Indb. Kyststrækningen er lav, flad
og sandet; ved Kysten ligger mange Sandbanker,
og Indskjæringerne er grunde, hvorfor Kysten er
farlig for Skibe. Længere inde i Landet ligger
store sumpede Sletter, der afløses af et
bølgeformet Bakkeland og senere af et Plateau med ca.
1750 Fods Middclhøide over Havet. Her er
Jorden i Modsætning til, hvad Tilfældet er paa
Østkysten, i det heletaget frugtbar. Klimatet er paa
Lavlandet ved Kysten varmt, om Sommeren
usundt, medens det i det vestlige er behagelig
tempereret. Hovedprodukterne af Jorddyrkningen, der
udgjør Hovednæringsveien, er Bomuld, Tobak,
Ris, Mais og de almindelige europæiske
Kornsorter. Ogsaa Vinavl finder Sted. Kvægavl,
Skov- og Bergverksdrift er ligeledes vigtige Næringsveie.
Af Metaller udvindes især Jern og Guld.
Industrien er ikke af stor Betydning; de fleste
Fabriker er Bomuldsfabriker, Møller, Tobaks- og
Terpentinfabriker. Udførselen havde 1874 en Værdi af
noget over 3½ Mill. Dollars, Indførselen af 144,000
Dollars. — Den første Koloni i Nordkarolina
grundedes ca. 1660 fra Virginien af. 1663
skjenkedes baade Nord- og Sydkarolina af den engelske
Konge til en royalistisk Familie, men 1729 kom
Landet atter under Kronen. Nordkarolinas
nuværende Forfatning skriver sig fra 1776, men er
senere to Gange revideret. — Hovedstad Raleigh
(s. d.).

Nordkyn, Forbjerg paa en Halvø mellem
Tanafjord og Laxefjord i Vstfinmarken, ca. 10
Mil Øst for Nordkap, er den nordligste Spids af
Europas Fastland, under 71° 6′ n. Br.

Nordlands Amt, det sydligste af Tromsø
Stifts Amter, grændser mod Nord til Tromsø
Amt, mod Øst til svensk Norrland, mod Syd til
Nordre Trondhjems Amt og mod Vest til Havet.
Størrelsen er ca. 700 (304 norske) Kv.mil og
Indbyggerantallet ca. 105,000. Det er altsaa i Udstrækning
næst Finmarkens Amt det største af Norges
Overøvrighedsdistrikter, hvorimod det med Hensyn til
Indbyggerantal kun er Nr. 7. Den til Fastlandet
hørende Del af Amtet udgjør en lang og forholdsvis
temmelig smal Landstrimmel langs Rigsgrændsen,
gjennemskaaren af talrige, tildels større Fjorde,
hvoriblandt kan mærkes Vefsenfjord, Ranenfjord,
Saltenfjord og Tysfjord. Landets Indre har
fordetmeste Alpekaraktér; det er opfyldt af dels
sammenhængende Fjeldkjæder, dels fritstaaende Toppe, paa
hvilke der findes større og mindre Isbræer. Den
betydeligste af disse er Svartisen (s. d.). Af de
talrige Indsjøer kan nævnes Røsvandet, en af
Norges største. De talrige Elve er for det
meste smaa og korte med et rivende Løb; en
Undtagelse herfra danner dog Vefsenelven og
Ranens Vasdrag. Amtets lange Kyststrækning er
omkranset af et tæt Belte af Øer og Holmer, hvilket
kun paa faa Steder er afbrudt; blandt de større
Samlinger af saadanne maa først og fremst
nævnes Lofotøerne, samt Vesteraalens og Trænhavets
Øgrupper (s. d. Art.). Størsteparten af disse
Øer er høie og steile med vilde, forrevne
Fjeldtoppe, som ofte antager de underligste Former. —
Amtet deles i 4 Fogderier (Søndre og Nordre
Helgeland, Salten samt Lofoten og Vesteraalen),
4 Sorenskriverier, 37 Herreder og 2 Bykommuner
(Bodø og Mosjøen). Dets vigtigste Næringsveie
er Fiskeri, Agerbrug, Fædrift og Skovdrift. Af
Fiskerierne maa især nævnes Norges betydeligste
Skreifiske, som hver Vinter foregaar i Lofoten, og hvortil
der samles indtil 30,000 Mennesker fornemmelig
fra de nordre Distrikter, men ogsaa fra andre Dele
af Landet. Ogsaa Sildefiskerierne er af megen
Vigtighed. Skovdriften foregaar navnlig fra
de større Fjorde Vefsen og Ranen.
Bergverksdriften er endnu ubetydelig, men de i de sidste
Aar hyppig gjorte Fund af Ertsforekomster lader
formode, at ogsaa den med Tiden vil tage
Opsving. Industrien er liden og indskrænker sig
hovedsagelig til Baadbyggeri og Forfærdigelse af
Fiskeredskaber; dog er der i Lofoten i de senere
Aar oprettet adskillige fabrikmæssige Anlæg for
Tilgodegjørelse af Fiskeprodukter (Guanofabriker
og Tranbrænderier). — Nordlands Amt udgjorde
forhen tilligemed en Del af Tromsø Amt de
gamle Nordmænds Haalogaland. Landet havde
tidlig sine egne Konger, blandt hvilke kan
nævnes den saakaldte Haaleygæt, hvorfra Haakon
Ladejarl skulde nedstamme. Ættens
Stamfader angives at være Seming, en Søn af
Odin. I den ældste historiske Tid
forekommer Navnene paa flere mægtige
haalogalandske Ætter, hvis Medlemmer ofte greb
afgjørende ind i Landets Skjebne. Harald
haarfagres Erobringer nordenfjelds lettedes betydelig
ved, at den Haalogalandske Jarl Haakon
Grjotgardssøn frivillig underkastede sig. I
Slutningen af det 10de Aarh. indførtes Kristendommen,
men Haaleygerne fandt sig misfornøiede med Olav
den hellige og var blandt de første, som hyldede
Kong Knud af Danmark, ligesom de tog vigtig
Del i Stiklestadslaget. Senere traadte
Haalogaland mere i Baggrunden for det mægtige
Trøndelagen og synes ikke at have deltaget synderlig i
de borgerlige Uroligheder; dog hævdede det en vis
Betydning paa Grund af sine rige Fiskerier, hvilket
førte til en livlig Handelsforbindelse med Bergen.
I det 15de og 16de Aarh. var Landet meget
udsat for Plyndringer fra Englændernes og
Russernes Side, ligesom de bergenske Kjøbmænds
Monopoler og enevældige Optræden havde en
uheldig Indflydelse paa Landet. Dertil kom ogsaa,
at det haalogalandske eller, som det nu kaldtes,
nordlandske Jordegods var i Hænderne paa enkelte
Rigmænd, hvorved Selveierstanden blandt
Bønderne saagodtsom forsvandt. Fra forrige
Aarhundredes Begyndelse indsaa den danske Regjering,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free