Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Fjorde. Den vestligste UdlFber af Horninfjeldenes
Gruppe er Forbjerget Stat, det vestligste Punkt
paa Norges Fastland (510 m. over Havet). Mellem
Nordfjord og Sognefjorden ftrcrkter sig loftedals
brceens HalvF, som er rig paa stirre og mindre Sne??
brcrer; Jostedalsbræen bedakker her et Areal af
1,500 km.² (27 geogr. Kv.mil), og dens Ryg ligger ca.
1,570 m. over Havet; fra den hcrver sig
Lodalslaupens to Tinder til resp. 2,010 og 1,920 m.
Omkring Jostedalsbreen grupperer sig et Antal
Toppe af indtil 1,700 m. Høide. — Vftenfor
lostedalsbrceens Fjeldkompler kommer
Lomsfjeldene, der i Ncrrheden af Loms Kirke ender
med Lomseggen, hvis ??stlige og vestlige Tind
er resp. 1,530 og 1,820 m. høie. Af de Mrige
Toppe i Lomsfjeldene mcrrkeS iscer
Tundradalskirken og Tverdalskirken (begge 2,100
m.), Hestbræpiggene (2,110 m.) og
Grjotaafjeld (2,040 m.). — Den tredie Hovedgruppe af
de norste Fjelde, Langfjeldene, lMer fra Vaage og
Lom i Gudbrandsdalen sydover indtil Byklefjeld
og falder der af mod Lavlandet om Stavanger
fjorden. De danner i Syd for Sognefjorden
Grcrndsen mellem Bergens Stift i Vest og Hamars,
Kristiania og Kristiansands Stifter i Vft og
falder i flere Grupper. Jotunfjeldene, lcrngft
mod Nord, er den hveste Fjeldgruppe i hele Nord
europa nordenfor Alperne og Karpatherne. Her
findes en Mangfoldighed af hpie, tildels ??beftegne
Tinder, adskilte ved dybe Dale og store Fjeldvande.
Af dem kan iscer ncrvnes Galdhøpiggen, Nor.
ges hveste Top (2,570 m.), Glitretind (2,470 m.),
Kvitingskjølen (1,970 m.),
Veslefjeldtinden (2,150 m.), Leirhø (2,320 m.),
Heilstuguhø, (2,370 m.), Tykningsuen (2,370 m.),
Nautgardstinden (2,320 m.), Beshø (2,320
m.), Tjærnhultinden (2,360 m.),
Knudshultinden, Kalvaahøgda (2,180 m.),
Svartdalspiggene (2,190 og 2,180 m.),
Sletmarkhø (2,190 m.), Bitihorn (1,610 m.),
Skarvdalstinden (1,930 m.),
Skagastølstinderne eller Horungerne (2,190—2,470 m.),
Stølsnaastinderne (2,350—2,500 m.) m. fl.
I Øst for Jotunfjeldene ligger
Heimdalsfjeldene (indtil 1,820 m.); i Syd for Tyensjf<en
Filefjeld (indtil 1,770 m.), lcengere mod Syd
Hemsedalsfjeldene (Jukuleggen 1,920 m.),
Hallingdalsfjeldene med Hallingskarven
(1,960 m.), Kirkedørnuten (1,960 m.),
Hallingjøkulen (1,990 m.), Vosseskavlen (2,050
m.), m. fl. Toppe. I Syd for Hallingskarven
gaar Langfjeldene over i den store HMette
Hardangervidden, hvis GjennemsnitsWde er
1,250 m., og hvorfra der hcrver sig enkelte lavere
Aaser og Koller. SMdenfor Hardangervidden
fortscettes Langfjeldenes Kjade med
Hardangerfjeldene (Haarteigen i Kinservik, 1,680 m.),
Røldalsfjeldene (Nupseggen, 1,730 m.) og
Byklefjeldene, der med sine Forgreninger dan
ner Afslutningen paa Langfjeldenes Kjcede. — Af
H^isietter markes foruden den trondhjemste og
Hardangervidden endvidere Oplandenes
Høislette mellem Langfjeldene og den sydlige Del af
Kjfilen. Mellem denne og den trondhjemske Høislette
ligger Hummelfjeldet i Tolgen (1,570 m.),
Tronfjeldet i Tønset (1,740 m.), Stygfjeldet
(1,880 m.) og Jettafjeld i Vaage (1,660 m.). Fra
Oplandenes H^isiette hcrver sig flere betydelige
Norge
Toppe, bl. a. Ronderne (1,880 m.). HMetten
gjennemfijcrres af flere Dalftrer og deles derved
i tre Hoveddele, Østerdalen,
Gudbrandsdalen og Valders. — I Veft for Hardan
gervidden findes Folgefonfjeldet, en HalvF
mellem Hardangerfjorden og Aakrefjorden, paa
hvilken ligger den store Snebrcr Folgefonnen,
hvis Flademdhold er 280 km.² (ca. 5 Kv.mil) og
Hf<ide 1,650 m. I Syd for Hardangervidden ftrcek
ler Sætersdalsheiene sig, straanende sydover
ud til Lindesncrs. Af disse Fjelde hcever kun faa
sig over 940 m. over Havet. Endelig ligger i
Vft for Hardangervidden Øvre Thelemarkens
Fjelde, hvis HMfte Toft, Gausta, hcrver sig
1,890 m. over Havet. — De ovenfor beskrevne
Fjeldgrupper danner et stort Antal Dale, som i
de mere vilde Fjeldegne gjennemgaaende er smale
og trange, men undertiden antager en mere aaben
Karakter og fremviser Mrre flade Strcrkninger.
Dalene gjennemfWmmes af Elve, hvorpaa Norge
er meget rigt, men af hvilke kun faa og selv
disse lun paa enkelte kortere Strcrkninger er far
bare, ialfald for Wrre Fart^ier, idet dels deres
Vandmcrngde er for liden, dels deres Fald faa
ftcrrkt og afbrudt af Fosfe, at de ikke kan befares.
Af de norske Elve gaar Klarelven, der udsprin
ger af Famundsjplen, til Sverige; ligesaa mod
t??ger Vstre og Vestre Dalelv samt Venern Tillf<b
fra Norge. F??lgende Elve falder i Havet: 1)
Enningdalselven, der kommer fra Sverige og
falder i Idefjorden. Lcrngde i Norge 12 km.
2) Tista, der udspringer af FlolangensjM i
Ncrs, ftber mod Syd og Vest og ved Fredriks
hald falder i Idefjorden. Lcengde 124 km.
3) Glommen, den skandinaviske HalvM Wrste
Vasdrag, kommer fra Vigelniptjernet i Tydalen,
gjennemstrMmer Vfterdalen fra Nord mod Syd
og falder ved Fredriksftad i Stagerak. Lcrngde
567 km. Af Glommens Bielve mcerkes a) Rena,
der kommer fra Tyldalen og er 127 km. lang;
b) Vormen, som danner AflM for Mjflsen og er
32 km. lang; den medfarer den Vandmasse, som
strømmer gjennem Mjøsens Hovedtilløb,
Gudbrandsdalslaagen. Denne udspringer fra
Lesjeskogvandet paa Dovre, løber mod Sydost gjennem
Gudbrandsdalen og er 190 km. lang. 4)
Mosseelven, Afløb fra Vandsjøen, 5 km. lang, falder
i Kristianiafjorden ved Moss. 5) Akerselven,
Afløb fra Maridalsvandet i Nord for
Kristiania, gjennemstrømmer Kristiania og falder i
Bjørviken; 9 km. lang. 6) Lysakerelven
kommer fra paa Krogskoven og falder
i Kristianiafjorden vest for Kristiania; Længde
28 km. 7) Sandvikelven kommer ogsaa fra
Krogskoven og falder i Kristianiafjorden; 25 km. 8)
Lierelven gjennemstrømmer den 17 km. lange
Lierdal og falder i Dramsfjorden; 20 km. 9)
Dramselven udspringer af Tyrifjorden og falder ved
Drammen i Dramsfjorden. Lcrngde 40 km.
Gjennem den har f??lgende Elve Aflpb: a) Dokka,
b) Røkenelven, c) Randselven, d) Bægna
i Valders, 193 km., e) Storelven, 11 km.,
dannet ved Randselvens og Bcegnas Forening,
f) Sognedalselven, g) Hallingelven, 186
km., der gjenneml^ber Hallingdal, h) Simoa,
71 km., i) Skotselven, k) Vestfoselven
fra EkernMn. 10) Sandeelven kommer fra
en Aasryg syd for Drammen og falder i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
