Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Forsvarsvæsen - Mynt, Maal og Vegt - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Infanteribrigader, nemlig 1ste og 2den akershusske,
kristianssandske, bergenske og trondhjemske Brigade. In??
geniprbrigaden har ingen Menig? og bestaar af
20 Officérer og 7 Voldmestere ; Artilleribri
gaden bestaar af 5 Bataljoner samt 1 Fyr- og
Haandverkerkompagni ; Kavaleribrigaden af 3 Korp
ser. Marinen tæller 37 Dampfartøier med til
sammen 152 Kanoner; af disse Fartoier er 4
Monitorer, 2 Fregatter, 2 Korvetter og 29 Kanon??
baade. Flaadens Hovedstation er paa Horten.
Befcrstningsverker findes i Kristianiafjorden (Oskars
borg), ved Kristiania (Akershus), Fredrikshald,
Kongsvinger, Bergen (Bergenhus), Trondhjem
og Vardf! (VardMus); intet af dem kan gjpre
Krav paa at ansees for Festninger af nogen
Rang. — Mynt, Maal og Vegt. Efter Ad
fiillelsen fra Danmark sik Norge sit eget Mynt
system, hvis Enhed var Speciedaleren, der del??
tes i 5 Mark (Ort) a 24 Skilling. Myntfoden
var Sjslv. 1875 tiltraadte imidlertid Norge Mynt??
konventionen mellem Sverige og Danmark og
antog Guldmyiyfoden samt den for de to ncrvnte
Lande vedtagne Enhed, Kronen a 100 Bre. Maal
og Vegtsystemet vedblev efter Adskillelsen fra Dan??
mark at vcere det samme som i dette Land; fra
Iste Juli 1882 er det metriske System indfM som
det alene tilladte i Handel og Vandel. — Norges
Vaaben beftaar i en opreift gylden LFve med
en Vie i Forlabberne i rM Felt. Flaget er
rpdt med et blaat Kors indfattet i hvid Rand.
Orlogsflaget har Split og Tunge og maa
verre forsynet med et af de norske og svenske
Farver sammensat Unionsmcrrle, der har sin Plads
??verst i Flaget ncrrmest Stangen. — Af Ordener
har Norge én, nemlig St. Olafsordenen, opret
tet af Kong Oskar den fyrste 1847. De med
denne Orden dekorerede deles i Riddere, Kom??
mandFrer af Iste og 2den Klasse samt Storkors. —
Historie. Norges ældste Historie er indhyllet i
et nceften ugjennemtrcengeligt Mprke. Selve Lan
det var saagodtsom ukjendt for Oldtidens Kultur
folk. Pytheas fra Massilia, som levede i det 3die
Aarh. f. Kr., omtaler et Land i det hpie Norden,
som han kalder Thule, og efter hans Fremstil
ling synes han dermed at have ment den skandi
naviske HalvF. Han siger nemlig, at Thule laa
sex Dages Seilads i Nord for Britannien, og at
der om Sommeren var uafbrudt Dag og om
Vinteren uafbrudt Nat. Andre aldre Geografer,
som Plinius, Diodor, lenofon m. si., omtaler
ogsaa et Land langt mod Nord, men det er umu
ligt af deres Angivelser at stutte sig til, om de
mener Landene syd eller nord for BstersjMn. Det
er f^rst i Middelalderen, at Norge tr??der uo af
Sagnets Dunkelhed. At Landet ialfald tildels var
befolket, ftrend Nordmcrndene tog det i Besiddelse,
derom vidner nogle af de i de senere Nar gjorte
arkeologiske Fund. Alt tyder imidlertid hen paa,
at denne Urbefolkning har vcrret et Nomadefolk,
som ikke har havt nogen fast Bolig, men har
draget om eftersom Forholdene bpd det, og
har maaske tilh??rt den tschudiske Folkestamme,
altsaa den samme, som vor Tids Lapper til
hMer. De gjorte Oldfund viser, at Norges
oprindelige Befolkning har levet i Stenalderens
Tid, idet alle de fundne Redstaber fra denne
Periode bestaar af Sten. At Norge saavelsom de
andre europcrisie Lande ogsaa har havt en Bronce-
Norge
alder, fremgaar tydelig af de gjorte Gravfund;
dog er det endnu uafgzort, om Broncens Anven
delse er bleven bekjendt i Norge ved fremmed
Indvandring eller ved fredelig Samhandel med
andre Folk. Sikkert er det kun, at Jernalderens
Befolkning var Nordmcrnd; men Tiden for disses
Indvandring kan kun ganske leselig scettes til nogle
hundre Aar f. Kr. Nordmændene tilh??rte den
germanlske Stamme, som er en Gren af den
indo-europceiste Folkecrt (se Art. Germaner). ???
Det crldre Norges egentlige Grcendse gik paa den
Tid ikke saa langt mod Nord som nu; hvad der
laa nordenfor Forbjerget Afglapen (Paa Sydsiden
af Malangenfjord i Troms?? Amt), kaldteS med
et fcrlles Navn Finmarken (Finmórk) og beboe^
des udelukkende af de nomadiserende Lapper. Lan??
dets crldste Inddeling var Fylker, hvoraf ethvert
havde sin egen Konge. FylkerneS Antal regnes til
illlt 31, nemlig Háleygjafylki eller Hálogaland,
det nuvcrrende Nordlands Amt og Tromsø Amt
indtil Malangen; Naumdœlafylki, Namdals
Fogderi; Eynafylki, Inderøens og Beitstadens samt en
Del af Ytterøens Prestegjeld; Sparbyggjafylki,
Sparbo, Stad og Snaasen; Verdœlafylki, det
nuværende Værdalen; Skeynafylki, Skogn og en Del
af Ytterøens Prestegjeld; Stjørdœlafylki,
Størdalen, Selbo og Klæbo; Strindafylki, Strinden,
Frosten og Lexvigen; Gauldœlafylki, Melhus, Støren,
Holtaalens og Røraas Prestegjeld; Orkdœlafylki,
Orkedal, Meldal, Opdal og Bynæsset;
Nordmœrafylki, Nordmøre tilligemed Fosens Fogderi;
Raumsdœlafylki, det nuværende Romsdals Fogderi;
Sunnmœrafylki, Søndmøre Fogderi;
Nordfjord og Søndfjord; den sydligste Del af dette
Fylke kaldtes Fjalir; Sygnafylki, Distrikterne om
Sognefjorden; Hörðafylki, Størstedelen af Søndre
Bergenhus Amt; Haddingjadalr, Hallingdalen;
Valdres, Valders; Rygjafylki, det nuværende
Stavanger Amt; Egðafylki, Nedenæs Amt;
Grænafylki, Bratsberg Amt tilligemed Numedal;
Vestfold, Jarlsberg og Laurvigs Amt tilligemed
Lier, Eker og Sandsvær af Buskeruds Amt;
Vingulmørk, Aker og Follo Fogderi samt
Smaalenenes Amt; Alfheimar, Bohus Len; dette
Fylke kaldtes ogsaa Ránriki eller Rænafylki;
Raumafylki, Romerike samt Solør og Odalen;
Haðafylki, Hadeland, Ringerike, Thoten og Land samt
Sigdals Prestegjeld; Heinafylki, Hedemarken,
Vardal og Birid; Guðbrandsdalir, Gudbrandsdalen med
Faaberg og Gausdal; Eystridalir, Østerdalen med
Idre og Særna Sogne i Sverige; Herjardalir
(Herjedalen) og Jamtaland (Jemteland) var ogsaa
norste Fylker. Denne Fylkeinddeling bestod længe
efterat Landet var samlet under en Konge, og
ethvert af dem udgjorde enstags civil eller admi
nistrativ Enhed. De indvandrede Germaner eller
Nordmcrnd, som de herefter kaldtes, var Hedninger
og deres Religion var Asalæren (se Gudelcrre, den
nordiske); de bestod af Frie og Ufrie eller Trælle,
De Frie var efter fm Stand delte i Jarler og
Karler. larlerne var af fornem Byrd, og dem
paalaa det at ftre Krig eller forsvare Landet.
Karterne dyrkede Jorden; de af dem, som eiede
arvet Jordegods, kaldtes OdelsbMder (Holder),
medens de, som leiede (bygslede) en Gaard eller
Gaardpart hos OdelsbMder, kaldtes Leilcrndinger.
Trcrllene var enten Krigsfanger eller fMe i ufri
Stand; de eiedes af sine Herrer og kunde scrlges
640
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
