- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
642

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Norge 642 Norge

omstyrtede Kongeriger og oprettede nye. — Feiderne
mellem Fylkeskongerne i Norge ftrte efterhaanden
til, at enkelte af dem blev overvundne og deres
Land erobret af Seierherren; desuden hendte det
llgsaa, at en Fylkeskonge ved Arv eller Gifter
maal kunde for^ge sit Landomraade. I den Tid,
da Norge trcrder ind i Historiens Rakke, synes
flere Fylker at vere sammensmeltede til ét. Saa
ledes herskede Gudrød Veidekonge (s. d.) der
levede omkring 800 e. Kr., i Vestfold, og ikke blot
over denne Landsdel, men ogsaa over Hedemarken,
Thoten og Hadeland. Hans SM Halfdan svarte
(s. d.) forstigede endnu mere sine Besiddelser ved
at erobre en Del af Vingulmörk, Raumariki og
Heinafylki. Ved Giftermaal fik han ogsaa
Sygnafylki. Det synes imidlertid ikke at have faldt den
dygtige og folkekjare Halfdan ind at samle hele
Norge til ét; denne Stordaad var det forbeholdt
hans Søn Harald haarfagre at udftre. Da
Halfdan dMe (860), var Harald, hans eneste Arving,
mindreaarig, og Nabokongerne troede derfor, at
det vilde vere en let Sag at frariue Barnekongen
en Del af hans Lande. Men ved Haralds Side
stod hans dygtige Morbrooer Hertug Outtorm
(s. d.), en af de ridderligste Skikkelser i den eldre
norsse Historie, og han beseirede Nabokongerne og
fjiiede derved nye Landsdels til SMersMnens
Rige. Herved var Harald bleven Norges mag
tigste Fylkeskonge. Der hviler nogen Dunkelhed
over, hvad det var, som bragte Harald paa den
Tanke at underlegge sig hele Norge. Nogle Hi
storieskrivere beretter, at det var en Kongedatter
Gyda, som han friede til, og som ikke vilde gifte
fig med ham, før han var Enekonge i Norge, der
satte ham paa den Tanke at samle de forskjellige
Fylker til ét Rige; andre, at det var en Ragna,
Datter as en Bonde ved Navn Adils, som fra
ftrft af eggede Harald til at underlegge sig hele
Landet. Det er dog mest rimeligt, at den for
holdsvis megtige Konge, som havde en saa dygtig
og erfaren Raadgiver som Morbroderen Guttorm,
uden nogen ydre Foranledning kan have uoklekket
Planen til hele Norges Forening. Det er ogsaa
rimeligt, at de to store Riger i Bft og Syd
(Sverige og Danmark) har staaet for ham som
Forbillede og vakt den unge og daadlyftne Konges
Hu til at forene de norske Riger under sig.
Han drog fFrst opover Oplandene, som han
underlagde fig, derfra til TrMdelagen, hvis
otte Konger han beseirede, og derefter til det nord
lige Norge. Af Naumdalens Konger Herlaug og
Hrollaug foretrak den fyrste at begrave sig levende
fremfor at underkaste sig Erobreren, hvorimod
Hrollaug gav sig under Harald og blev hans Jarl.
En vesentlig Forsterkning fit Harald derved, at
den haalogalanoske Jarl Haakon GrjotgardssM
frivillig gik over til ham. Fra TrMdelagen
vendte Harald sig mad de langs Kysten liggende
Fylker, og i Slagene ved Solskel (s. d.) 864 og
865 underlagde han sig Murerne og Romsdal.
Endnu stod dog den vcrrste Dyst tilbage. Det
sydvestlige Norges Fylkeskonger forenede sig om
at stanse Erobreren. Kongerne af Hörôafylki,
Rygjafylki, Egðafylki m. fl. mMe samlede Harald
i Hafrsfjord (s. d.) og her stod 872 et af de blo
digfte SMag, Norges Historie kjender. Udfaldet
blev. at Harald feirede, og derved var hans Ene
herredMime over Norge sikret. Der var dog

mange, som efterat det hele Rige var samlet ikke
kunde fiude sig i Haralds strenge og myndige Ene^
styrelse. Iser krenkede det Bønderne, at Kongen
fratog dem deres Odel (ɔ: gjorde dem skattepligtige),
og Mgen heraf var, at flere af Landets mcrgtigste
Mend udvandrede dels til det nys opoagede Island,
dels til Verne norden- og vestenfor Skotland. Kong
Harald, som havde vovet saa meget for at samle Norge,
begik en stor Feil ved i sin Alderdom at dele Landet
mellem sine mange SMner og ved at udnevne fin
AnolingssM den grusomme Erik Blodøxe til
Overkonge. Erik begyndte sin Regjeringstiltredelse
(930) med at drcebe flere as sine Br??dre, vistnok for en
Del tilstyndet dertil af sin romkefuloe Hustru
Gunhild. Hans Herred??mme v??rede dog kun lort. Et
Aar efter Haralds DM kom dennes yngste SM
Haakon Adelstensfostre til Norge (934),og ved Hjelp
as den mcegtige Sigurd Jarl paa Hlade, en SM
af Haakon GrjotgardssM, blev han strax t??gen til
Konge i det Nordenfjeldske. Hvad der isar bidrog
til, at han saa hurtig vandt Stemningen for sig,
var vistnok hans Tilbud om a^ ville give BM
derne deres Odel tilbage, hvis de vilde vcrlge ham
til Konge. Haakon drog over Oplandene til det
sydlige Norge og hyldedes overalt af Almuen.
Erik forsagte vel at samle en Hoer for at mpde
Haakon, men det lykkedes ham ikke, da de fleste af
Landets megtige Mend faldt fra ham og s^gte
til Haakon; han begav sig da ud af Landet og
drog til England, hvor han nogle Aar efter faldt
iet Slag. Som Konge indfMe Haakon flere
nyttige Reformer ; han sik vedtaget
Gulathingsloven for de vestenfjeldste, og
Frostathingsloven for de nordenfjeldske Fylker. Landet ind
deltes i Skibreder, hvoraf ethvert i Krigstid
havde at stille et fuldt udrustet og bemandet Lang
ftib til Kongens Raadighed. Paa Me Fjeloe
reistes der Varder (Stabler af Ved), som der
holdtes Vagt ved, og som skulde antamdes, saa??
snart en Fiende narmede sig. Haakon, som var
opdragen i det kristne England og derfor selv be
kjendte sig til Kristentroen, ftgte ogsaa at indfpre
denne i Norge. Han byggede Kirker og indkaldte
Missioncerer fra ??blandet. M^n Nordmcrndene
vilde ikke opgive sine gamle Guder; de brcrndte
Kirkerne, drcrbte Prefterne og tvang endog Kongen
ved et Blotgilde i Indherred til at oeltage i deres
hedenste Skikke. Denne overmodige Fard af TrM
derne havde maafie ftrt til en blodig Borgerkrig,
derfom ikke ydre Fiender samtidig havde truet
Haakon. Erik BlodFxes SMner, Erikssønnerne,
som Historien kalder dem, havde efter sin Faders
Død faaet Tilhold hos den danske Konge Harald
Gormssøn, og fra Danmark begyndte de at gjøre
Erobringstog til Norge for at gjenvinde sin
Faders Rige. De hjemsøgte først Viken, hvor
Haakons Brodersøn Tryggve Olavssøn var indsat
som Underkonge. Derpaa drog de nordefter, men
paa Avaldsnæs (ved Haugesund) mødte Haakon
dem 953 og slog dem fuldstændig. To Aar efter
led de et nyt Nederlag paa Rastarkalv paa Fredø
(nær Kristianssund); 961 kom de igjen og blev
atter slagne af Haakon paa Øen Stord (Søndre
Bergenhus Amt) trods sin store Overmagt. Men
under Forfølgelsen af Fienden blev Haakon truffen
af en Pil, som blev hans Bane. Haakons Død
vakte almindelig Landesorg, og Tilnavnet „den
gode“, som Samtiden gav ham, viser, hvor


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free