Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
med disse Konger. Med Svenskekongen Olav
Skötkonung kom dlt vel til enflags Forlig, idet
Olav Haraldsson cegtede dennes Datter. Knut
den mcegtige as Danmark derimod satte sig i For^
bindelse med Norges misfornsiede Stormcrnd, som
ikke kunde finde sig i Olavs myndige Regjering.
Hans strenge Overhalden af L??vene, idet han uden
Persons Anseelse straffede enhver, som forgik sig
mod dem, skuffede ham ogsaa mange Fiender blandt
de egenraadige norste H??vdinger. De mcegtigste
af disse var Erling SkjalgssM paa Sole, Einar
Tambarstjelve, Thore Hnnd fra Bjark??, Haarek
af Tjotta og Kalv Arnesen. Flere af dem siuttede
sig til Knut, som 1028 med en stor Har drog til
Norge og blev t??gen til Konge i Nidaros; han
udnavnte derefter Haakon ErikssM til sin Jarl og
Landets Styrer. St??rstedelen af Folket faldt nu fra
Olav, og han besluttede sig da til at forlade Landet.
FFrst drog han til sin Svoger Kong Anund Jakob
i Sverige og derfra til Gardanke. Efter Haakons
DFd 1030 samlede han en Har og drog tilbage
til Norge, men ved Stiklestad i V??rdalen mMte
BMderne ham, anf??rte af Kalu Arnesen, Haarek
og Thore Hund. Det kom til et Slag, og efter
en tapper Kamp faldt Olav (29de Juli 1030).
Knut den mclgtiges mindreaange SM Svein
blev mi udraabt til Konge i Norge; men hans
Moder Alfiva, som f^rte Regjeringen, gjorde sig
snart forhadt, og Nordmcendene begyndte at l??nges
efter en H??vding af den gamle Kongestamme.
Da der strax ester Olavs Fald opkom Rygter om
de lertegn, som skulde verre steet ved hans Lig,
begyndte man snart at betragte ham som en hellig
Mand, ??g omtrent et Aar efter sit Fald blev
han af Biskop Grimkell offentlig erklcrret for
Helgen, hvilket var det haardeste St^d for Danske<
vcrldet. Flere af Olavs Modstandere, deriblandt
Kalv ArneSsM og Einar Tambarskjelve, encdes
nu om at indkalde Olavs unge Søn Magnus
fra Rusland, og 1035 antoges han til Konge af
det hele Land. Svein flygtede til Danmark og
dpde kort efter. Dennes Hroder Hardeknut, som
nu regjerede i Danmark, gjorde imidlertid For??
dring paa Norge. Det var ncrr kommet til Krig,
men under et M?de i Gotaelven forligtes Kangerne
faaledes, at hvis en af dem dFde sMnelM, skulde
den anden ??rve hans Rige. Dette stete ogsaa 1042,
idet Hardelnut d^de, og nu var Magnus Konge
over begge Lande. Han var i Begyndelsen haard
og streng mod sin Faders Fiender; Kalv Arnes
sM maatte forlade Landet, og Haarek af Tjotta
blev drcrbt under et Ves^g hos Kongen, viftnok
med dennes Vidende og Samtykke. Men Sighvat
Skald advarede Kongen i et frimodigt Kvad om
ikke at forfpilde Folkets Hengivenhed ved un??dig
Strenghet,, og Magnus blev nu saa vennescrl, at
han sik Tilnavnet ??den gode". Han?? Herred??mme
over Danmark blev ikle af lang Varighet). Sven
EftridssM, som var hans Jarl der,’ sMte snart
at gjjtte sig uafhcengig, og nagtet Magnus ftere
Gange forjog ham, kom han dog igjen, saasnart
Kongen var borte. — 1045 kom Olav den helliges
Halvbroder Harald Sigurdssøn hjem fra
Giclkenland, og Aaret efter blev han Magnus’s
Medkonge. To Aar efter dede Magnus under et nyt
Tog til Danmark, og Harald var nu Enekonge;
hans Regjering var temmelig streng, hvad der
forstaffede^ham Tilnavnet ??haardraade". Sin
Norge
Fordring paa Danmark vilde han ikke opgive og
gjorde flere Tog derhen, men 1064 maatte han
erkjende Sveins Uafhangighed. To Aar efter drog
den stridslystne Konge med eu stor Flaade over
til England for at hjelpe Tostig Jarl mod haus
Broder Kong Harald GodvinesfM. Han ind
tog Byen York, men ved Standford Bro, lidt
nordenfor Jork, overrumvledes han af Englcrn
derne og faldt efter en blodig Kamp (25de Sep
tember 1066). Hans Søn Olav kyrre, som nu
kom Paa Tronen, var et Sarsyn blandt den Tids
Fyrster; hans 2?aarige Regjering var en nafbrudt
Fredsperiode. Istedenfor at føre Krige søgte han
ved fredelige Midler at fremhjelpe Landets
Opkomst og mildne IndbyggerneS endnu i mange
Henseender raa og barbariske Sæder, og begge
Dele lykkedeS ham i betydelig Grad. Han anlagde
den vigtige Handelsstad Bjørgvin (Bergen), som
snart blomstrede op, forbedrede Husenes Indretnin
ger, fik Beboerne til at klcrde sig paa de mere dannede
Folkeslags Vis, og sendte unge Mcend udenlands
for at ttlegne sig Kundskaber. Flere Kirker blev
i hans Regjeringstid opførte, deriblandt Kriftkir
kerne i Bergen og Nidaros. Da han døde 1093,
blev hans Søn Magnus Barfod Konge i hans
Sted. Havde Olavs Regjering varet fredelig, saa
blev SMnenS saa meget mere krigersk. H??n gjorde
Tog til Vefterhavet, tvang den stotste Konge
til at afstaa alle Derne vestenfor Skotland, sikrede
sig Herred??mmet over de som fFr stod
i enslags Lensforhold lil Norge, og herjede i
Irland. En Tvist med den svenske Konge
endte med, at Magnus crgtede hans Datter og
fik Dalsland i Medgift. Paa sit sidfte
Vesterhavstog blev han i det nordlige Irland
overrumplet af Irerne med en stor Overmagt og faldt efter
den tapreste Modstand (24de August 1103). Hans
Sønner Sigurd, Eystein og Olav fik efter
Faderens Død alle Kongenavn. Sigurd havde
Lyft til at gj^re et Korstog til det hellige Land,
og i en Alder af 17 Aar drog han afsted med en
vcludruftet Hcrr og Flaade (1107). Efter adskil.
lige Eventyr underveis, deriblandt flere Kampe med
de Vantro, uaaede han 1 110 Jerusalem, hjalp samme
Aar Kong Baldnin med at erobre Byen Sidon
og vendte hjem over Grakenland, efter at have
varet borte i henved fire Aar. Dette Tog, som
kastede en ny Glans over Norge og dets kjække
Konge, skaffede ham Tilnavnet Jorsalfare.
Eystein havde imidlertid med Kraft og
Dygtighed styret Landet og indført mange gode
Indretninger. Hans kloge Styrelse bragte ham i saadant
Ry, at Jemtland frivillig underkastene sig Norge.
1116 dpde Olav, og hans ta Br??dre delte nu
Magten mellem sig. Forholdet mellem den vold
somme og herstesyge Sigurd og den sindige, men
bestemte Eyftein var ikke det bedste; dog kom det
ikke til noget SammenDd?? Da Eyftein d^de 1123,
blev Sigurd Enekonge. Af dennes ??vrige Bedrifter
kan ncrvnes, at han kristnede Smaaland. I sine
sidste Aar henfaldt han til Tungsind, og var
stundom fullkommen vanvittig. Sigurds Død
1130 danner Begyndelsen til en sørgelig Periode
i Norges Historie, som bencrvnes de borgerlige
Uroligheder, og som vedvarede i over 100 Aar.
De mange Kongsemner, som var eller troede sig
arveberettigede til Tronen, samlede en Flok om
sig og bekjæmpede sine Rivaler ftaa Liv og Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
