Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Herflesyge Geistlige pustede til Krigsluen, der snart
rasede fra den ene Ende af Landet til den anden.
Den ene KougssM ester den anden lod sit Liv
paa Valvladsen, og Seierherren drog videre, idet
han herjede og plyndrede Modstandernes Tilhan??
gere, sor om kort Tid selv at bukke under for en
ny Modstauder. I Sigurd?? sidfte Leveaar kom
Harald Gille fra Irland; han udgav sig for
en SM af Magnus Barfod og beviste sin Paa
ftand ved Jernbyrd (s. d.). Han tvang Sigurds
Søn Magnus blinde til at dele Landet med
ham, og da de ikke forligtes, fangede og lemlestede
han Magnus og lod ham satte i Kloster. 1136
kom Sigurd Slembe til Norge; han paastod
ligeledes at vare en SM af Magnus Barfod,
og Harald, der mistcenkte ham for at strcebe efter
Kronen, sflgte at blive ham kvit ved at snigmyrde
ham, men Sigurd undkom og overfaldt strax efter
Kongen og drabte ham. Sigurd tog den blinde
Magnus ud as Klosteret og sik et stort Antal Til??
hangere; et andet Parti tog derimod den drabte
Haralds SMner Sigurd Mund, Inge Krokryg
og senere Eystein til Konger. Sigurd Slembe og
Magnus led fsrst et Nederlag mod Br??drene paa
Miuue ved Mlsen 1137. To Aar efter tavle Mag
nus baade Liv og Rige i Slaget ved Holmengraa
(ncrr Stromstad). Sigurd Slembe, som viftnok kun
haude brugt den blinde Magnus til Skjul for sine
egne Planer, fangedes og henrettedes under mange
Pinster. Enigheden mellem de seirende Br??dre
uarede dog ilke lange. Inge, som var vanf??r,
vilde Br??drene helst vare af med, men han havde
Landets dygtigste Mcend paa sin Side. 1155
lnkkedes det ham at falde Sigurd, og to Aar efter
Eustein. Inge var nu Enekonge, men kun for
kort Tid; Modpartiet tog Sigurd Munds SM
Haakon hærdebred til Konge, og i et Slag
mod denne paa Isen ved Oslo faldt Inge 1161.
Aaret efter fceldtes Haakon af Erling skakke i et
Sj??slag ved Sekken i Nomsdalen. Erling havde
kort ftr faaet sin Søn Magnus, en DattersM af
Sigurd lorsalfare, t??gen til Konge, og styredc nu
Landet i hans Sted. For at sikre sin SMs Stil
ling fik Erling Erkebiskop Erling til at krone
Magnus, men maatle til Gjengjeld indrMime
Biftoperne stor Indflydelse Paa Kongevalget. Heri
mod reiste sig imidlertid et nyt Parti,
Birkebeinerne (s. d.), som ikke vilde erkjende Magnus,
da han ikke var af Harald haarfagres mandlige
3Et og derfor ikke arveberettiget. De valgte
Eystein Meyla, en SM af Eystein HaraldssM, til
Konge, men han blev flagen og faldt paa Re ved
Tunsberg 1177. Birkebeinerne fik dog snart en dyg
tigere F^rer i den tapre og kloge Sverre
Sigurdssøn. Han var paa Færøerne bleven viet til Prest,
men da han fik vide. at han var en SM af
Sigurd Mund, drog han til Norge for at prMe
sin Lykke. Da han i Vermland ftrax efter Eystein
Meylas Fald kaaredes til Birkebeinernes HMding,
bestod hans Har kun af ?0 Mand, som var saa<
godtsom blottede baade for Baaben og Klader.
Men snart voxede haus TilhangereS Antal, og
Hasten samme Aar lykkedes det ham at tage
Nidaros og faa Kongenavn paa Ørething. Han var
dog ikke stærk nok til at mpde Erling og Magnus,
og maatte derfor i to Aar drage om fra Bygd til
Bygd, ofte forfulgt af en overlegen Fiende og udsat
for Savn og Lidelser. Men hvad han manglede
Norge
i Magt, opveiedes fuldt af hans Klogskab og
Udholdenhed. Endelig angreb han 1179 Magnus
i Trondhjem og overvandt ham i Slaget paa
Kalvskindet, hvor Erling faldt. Magnus og hans
Flok Heklungerne (s. d.) søgte vel flere Gange
at fravriste Sverre Magten, mm uden Held, og
ved Fimreit i Sognefjorden ftot?? endelig det
afgjørende Slag (1184), i hvilket MagnuS og dr
fleste af hans dygtigfte Mænd mistede Livet.
Saasnart Freden v??r nogenlunde oprettet, tog Sverre
sig med Iver af Landets indre Styrelse og ind
ftrte flere Forbedringer. Men snart fremstod nye
OprMflokke og foruroligede Riget,
Kuvlungerne, Varbelgerne og Øskjeggerne (s. d.
Art.). Farligere var oerimod SverreS Strid med
Geistligheden, som under Urolighederne havde ril’
revet sig stor Myndighet??. Erkebisp Erik i Trond
hjem vilde, ??t Kirken kun skulde styres ester den
kanoniske Ret, men Sverre modsatte fig alt, som
stred mod Rigets gamle Love, og heri fik han
Medhold af TrMderne. Erik blev nM til at
forlade Landet, men fik P??ven til at satte Sverre
i Van, og samtidig fremstod der en ny OprM
flok Baglerne (s. d.), som Mtedes af flere
magtige Mcend, deriblandt af Bifiop Nikol??us i
Oslo. Men Sverre greb Sagen an med sin sad??
vanlige Raskhed og Hlmdledygtighed. Han stoa
Baglerne i flere Slag og indtog i Januar 1202
deres sidste Tilflugtssted, Borgen ved Tunsberg,
samt dampede en farlig Bondeopstand i Viken.
Disse Anstrengelser havde imidlertid udtMit hans
Krafter; han blev syg, og 9de MartS 1202
mistede Norge den st??rste Konge, som nogen
sinde havde siddet paa dets Trone. Sverres Søn
Haakon arvede nu Riget, men d^de allerede
efter to Aars ForlM, maaske af Gift; hans
Efterfslger og BroderfM Guttorm
Sigurdssøn, et fire Aars gammelt Barn, havde efter fa??
MaanederS Forløb samme Skjebne. En
Søstersøn af Sverre, Inge Baardssøn. arvede
derpaa Tronen. Striden mellem Bagler og
Birkebeiner brød ud igjen med fornyet Raseri. Efterat
den fyrste Baglerkonge Inge, en SM af
Magnus ErlingssM, var død, valgte de Erling
Steinveg, og efter dennes Død Filip
Simonssøn til Konge. Den fidste indgik imidlertid 1208
Forlig med Inge BaardssM mod at faa Jarle
naun’og en Del af Landet at styre, og dette Fsr
lig siaffede Landet noale Aars Ro. Ved Inges
Dpd 1217 valgte Birkebeinerne Sverres Sønnesøn,
Haakon Haakonssøn (senere kaldet den gamle)
til Konge, uagtet Inges Broder Skule gjorde
Fordring paa Riget. Da Filip Jarl døde, kom
der endelig Forlig istand mellem Birkebeinerne og
Baglerne; enkelte mindre Oprørsflokke som
Slitungerne og Ribbungerne (s. d.) blev med Lethed
adsplittede. Den unge Konges farligste Modstander
blev Rigsforstandercn under Kongens
Mindreaarighed, Skule Jarl. Uagtet Haakon, da han
selv overtog Regjeringen, gav Skule en
Trediedel af Riget at styre, giftede sig med hans
Datter og opMede ham til Hertug, kunde denne
dog ikke glemme sin Arveret til Kongedømmet.
Efter flere Rivninger lod Skule sig paa Ørething
1239 udraabe til Konge, samlede en Hær og
opnaaede nogle Fordele over Kongens
Befalingsmænd. Men Haakon fulgte efter til Oslo og slog
Skule her aldeles 1240, hvorpaa denne flygtede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
