Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Trondhjem, hvor han og hans SM Peter blev
drcrbte i Elgesater Kloster. Ved Skules T^d op
hprte de ulykkelige Borgerkrige, som i saa lang
Tid havde herjet Norge. Haakons kloge og kraf
tige Styrelse bragte snart Landet paa FoVe igjen;
Handel og Naringsveie blomstrede op, og i de 46
Aar, hans Regjering v??rede, opnaaede Norge en
Anseelse i ??blandet, som hverken fM eller siden.
Med Paven og Geiftligheden stod Haakon paa en
god Fod. Da han 1247 lod sig krone i Bergen,
sendte Paven Kardinal Vilhelm af Sabina op til
Norge for at udftre denne Wtidelige Handling.
Paven tilbad ham endog den tyske Keiserkrone, hvilket
Tilbud han imidlertid afslog. Udenlandste Fyrster
ftgte Haakons Venfkab, og den franske Konge Ludvig
den hellige anmodede ham om at overtage AnfM??
selen paa et Korstog. Norges Herred??mme over
de skotsteVer var under de borgerlige Uroligheder
blevet temmelig IM, men under Haakon befastedes
det paany. Ogsaa Islands Forening med Norge,
hvilken flere af de foregaaende Konger forgjeves havde
forsagt, fuldf^rtes under Haakon; kort f/r var GrM
land blevet norfl Provins. Mange Borge og offent
lige Bygninger opfMes, deriblandt Kongehallen i
Bergen og den vestre Del af Trondhjems Dom
kirke. Den stotsse Konge Alexander den tredies
Fordringer paa Syder^erne n^dte Haakon Som
meren 1263 til at drage didover med en Flaade.
Svcrre Storme Melagde imidlertid en stor Del
af denne, og i Begyndelsen af Oktober havde hans
svakkede Hoer en haard Kamp at best??a med Skot
terne ved Largs i Clydefjorden. Paa Grund as
den fremrykkede Aarstid bestuttede Haakon at drage
til Orkn^erne for at overvintre; kort efter sin An
komst der blev han syg og dM 15de December
s. A. Haakons SM og CfterfFlger Magnus
Lagabøter sluttede Fred med Skotland ved at
afstaa Syderøerne. Denne Konge gjorde sig meget
fortjent af Landets Lovvæsen, idet han forbedrede
og omordnede de tildels forceldede gamle Love og
tillige fik istand en almindelig Lovbog for hele
Riget, istedenfor at hver Landsdel fM havde sin
sarskilte Lov, som i mange Ting afveg fra,
hvad der gjaldt andre Steder. Under ham udkom
ogsaa en Bjarkøret (Bylov) for alle Byer og
en falles Hirdskraa for Embedsmndene. Lan
dets mcrgtigere Mcend fik en ny og hpiere Titel,
i Lighed med hvad der var Skik og Brug i andre
Stater; saaledes blev Lendermandene kaldte Baro
ner og de fornemste af Hirdmcrndene Riddere;
disse fritoges for nogle af de almindelige Skat
ter, mod at hver af dem holdt et vist Antal Folk
til at tjene Kongen i Krig; derved oprettedes en
siags staaende Hcer, Paa samme Tid som de mcrg
tigere i Landet fik endel Forrettigheder. Den
tidligere Ledingspligt ophMe og afte>stes af en
sarfiilt Skat, og Bestemmelserne om Trallene
udstettedes af Loven, da den ufrie Stand var
ophprt. Lagthingene vedblev at best??a, men
de tabte den lovgivende Myndighed, idet det her
efter blev Kongen og hans ??gode Mand", som
paa et RigsmMe fiulde vedtage Lovfurandrin
ger. Magnus d^de 1280, og da hans SM Erik
var mindreaarig, styredes Riget af et Raad, be
staaende af nogle af Landets Stormand. Disse
sFgte at indstrcrnke Geistlighedens altfor store Magt,
??g det med Held. Navnet Prestehader, som denne
Konge fik, tilkommer derfor ikke med Rette ham,
Norge
men hans kraftige Raad, som fik sat en rimelig
Grcendse for Biskopernes Anmasselser. Da Stri
den med Geistligheden nogenlnnde var endt, fik
Erik Krig med Danmark paa Grund af, at Kon
gens Moder, fom var en Datter af den danske
Konge Erik Plogpenning, ikke fik sin Arv udbetalt.
Krigen varede i 20 Aar og endtes ftrst under
Eriks Eftermand, men bestod for det meste i
Plyndringstog, som den norske Konge foretog nl
de danste Kyster. Bed Erils D^d 1299 blev hans
Broder Haakon (den femte) Konge. Han havde
ingen SMner og fik derfor Tronfølgeloven saale
des forandret, at Dattersønner skulde vare
arveberettigede, naar der ingen SMner og
Sønnesønner var. Det var en kraftig Mand, som ind<
ftrte flere Reformer i Styrelsen. Med ham ud
djsde 1319 den mandlige Gren af Norges gamle
Kongeat. Tronen gik nu over til Magnus
Erikssøn (Smek), en SM af Haakons Datter
Ingebj??rg og den svenske Hertug Erik. Da Eriks
Broder Kong Birger af Sverige paa en grusom
Maade myrdede siue Br??dre, blev han afsat, og
den treaarige Magnus arvede derved samtidig begge
Riger, der saaledes for fyrste Gang forenedes
under én Konge. Under Kongens Mindreaarighed
fiulde et for hvert Rige sarskilt Raad styre Lan
det; men Kongens Moder Ingebj??rg vidste foren
kort Tid at skaffe sig en utilb??rlig og skadelig Ind
flydelfe paa Styrelfen. 1332 overtog Magnus selv
Regjeringen; det var en Mand uden Handlekraft,
med hvem der snart opstod Misfornpielse, fordi
han ofte ftyrede Landet fra Sverige af. — Det
er forresten markeligt, at Norge, som lige siden
Haakon HaakonssMs Dage ialfald havde havt
indre Fred, i dette Tidsrum ligefom synes at gjen
nemgaa en Afmagtsveriooe, der lidt efter lidt lam
mede Folkets Kraft. Aarsagen hertil maa vel dels
spges i den menige Almues gradvis tiltagende Af
hangighed af de Rige og Mægtige, dels i, at
Hanseaterne, som under Magnus Lagabøter fik flere
Privilegier, efterhaanden tilrev sig saagodtsom hele
Handelen og derved tvang den norske Bybefolkning
under et trykkende Aag, som det tog Aarhundreder
at faa afkaftet, og som endnu ind i det 17de
og 18de Aarhundrede havde sine Eftervirkninger.
Hvad der ogsaa bidrog til Norges Aftnagt, var den
sorte Dpd, som i Magnus’s 17de Regjeringsaar
(1349) naaede Landet. Denne frygtelige Farsot
rasede hele den f??lgende Vinter, lagde hele Bygder
Foe, bortrev omtrent en Trediedel af Befolknin
gen og lammede enhver Virksomhet, i den Grad,
at der hengik lang Tid, inden alle dens Fel
ger var forvundne. Nordmandenes Misfor
n^ielse med Magnus tiltog mere og mere, og
de tvang ham til at udnavne sin Søn
Haakon (den sjette) til Enekonge i Norge 1355.
Da Magnus nogen Tid efter (1363) blev afsat af
Svenskerne, tog Haakon Faderens Parti, og Norge
fik derfor Krig med Sverige. Magnus opuaaede
tilsidst at faa en Del af Sverige tilbage, ligesom
han deltog med sin Søn i Norges Anliggender; men
kort efter (1374) druknede han Paa Bømmelfjorden,
syd for Bergen. Haakon, som var gift med den danske
Konge Valdemar Atterdags Datter Margrete,
krævede Danmark for sin Søn Olav og kom derved
i Krig med Albrecht af Mecklenburg, Brodersøn
af den Albrecht, som 1364 var bleven Konge i
Sverige. Albrecht erklærede sig uden videre for Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
