Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
kostede ham de norske Provinser Trondhjems Stift
og Bohus Len, ene og alene for at frelse Dan??
mark, da den norske Herr under Krigen overalt
havde holdt Fienden Stangen. Da Sverige kort
efter br^d Freden, sendtes flere Hoerkorpser mod
Norge, men med lige saa lidet Held som fpr. Et An
greb Paa Halden (Fredrikshald) 1658 af den svenske
Harald Stake blev med Kraft tilbagestaaet af
Peder OlufssM Nordmand, og senere foretog
denne sammen med GenerallMnant Bjelke et hel??
digt Indfald i Bohuslen. Den svenske Befalings
mand i Trondhjem Klas Stjernsköld blev inde
stuttet af General Reichwein, som ilede til med
de sMdenfjeldfle og gudbrandsdalske BMder, og
maatte overgive sig mod fri Afmarsch. Da
det gik Karl mere oa mere nheldigt i Dan
mark, sendte han 1660" en ny Hcrr mod Norge
under Anf??rsel af Lars Kagg og Harald Stake.
Ogsaa denne Gang vendte Svenskerne sig mod
Fredrikshald. Men Byen var imidlertid bleven
bedre befcrftet og havde faaet en stcerkere Garnison,
som kjcrkt afflog ethvert Angreb. Efter 6 Ugers
Beleiring faa de Svensse sig nM til at have
denne og drage bort. Da Karl imidlertid var dsd
i GLteborg, kom der Fredsunderhandlinger istand,
som endte med Fredsstutningen i KjMenhavn 1660,
ved hvilken Trondhjems Len blev tilbagegivet
Norge. Fredriks Lande var efter Krigens Slut
ning i den jammerligfte Forfatning. Statens
Hjelpekilder var udtMte, Befolkningen forarmet og
Statskassen havde en betydelig Gjeld. For at raade
Bod paa dette sammenkaldte Kongen en almindelig
Rigsdag for Danmark i K??benhavn (10de Septbr.
1660), Paa hvilken Deputerede baade fra Adelen,
Geistligheden og Borgerne gav MFde. De sidste
led ligesaa meget under Ndelsvaldets Tryk som
Bondestanden og Mflede intet hellere end at faa
afkafte Aaget. Geiftligheden var ikke stort bedre
faren; den var for en vafentlig Del afhcrngig af
Adelsmcrndene, som i Regelen sad inde med Retten
til at bortgive Prestekaldene paa deres Godser til
hvem de vilde, og denne Ret ud^vede de ofte
paa en vilkaarlig Maade uden at t??ge Hensyn til
Menighedens Tarv. Paa Rigsdagen vilde Adelen
som scrdvanlig vcrlte alle Byrder fra sig. Herover
forbitredes de ??vrige Steender, som sluttede sig
sammen og tilbad Kongen at gj^re Kronen
arvelig. Adelen, som var i afgjort Minoritet,
blev nM til at give efter, og da Biskop Svane
forestog, at man skulde overdrage Kongen
uindskrænket Enevoldsmagt til at foranstalte,
hvad han fandt tjenligst, blev dette vedtaget.
I Norge gik man villig ind paa Systemssiftet ;
Nordmoendene havde lcenge j<nstet, at Kronen
skulde vare arvelig, da Rigsraadets trykkende Ene
valde derved vilde vcere brudt, og ved et Stander-
Mjjde Paa Akershus, bestaaeude af indkaldte Mand
fra hele Landet, blev Fredrik den tredie hyldet
som Arvekonge. Den indre Styrelse undergik
adskillige Forandringer. Saaledes blev Lenene
inddragne og Landdistrikterne inddelte i Amter,
hvis Bestyrelse overdrages til Amtmand, som
herefter sattes paa fast Gage istedenfor som før
at erholde alle Lenets Indtægter mod en vis
Afgift. Indkrævning af Skatterne blev i Norge
overdraget til Fogderne. En staaende Hær paa
24,000 Mand oprettedes, og Flaaden sattes i
ypperlig Stand; paa samme Tid forbedredes
Norge
Statens Finanser. Det norske Halden, hvis Bor
gere under de sidste Feider med Sverige havde
vift saa megen Dygtighed, sik Kjøbstadsrettigheder
og Navnet Fredrikshald, og Fæstningen
Fredrikssten anlagdes. ForMigt tog Fredrik lidet Hensyn nl
Norge, det maatte i Regelen Mtte sig selv, og uag
tet den Tapperhed, hvormed Nordmandene havde
forsvaret sit Land under Krigen, maatte dette ved
det endelige OpgjFr med Sverige betale Legen.
For at faa Bornholm indlM, opgav Kongen til
Sverige den aldgamle norske Provins Bohuslen.
Fredrik døde 1670, og haus Søn, den svage og
pragtsyge Kristian den femte besteg Tronen
som den ftrste Arvekonge af Oldenburgernes Æt.
Han lagde fornemmelig an paa at omgive Tronen
med al mulig Glans og Fdsiede derved i en ufor
svarlig Grad med Statens tarvelige Hjelpemidler.
For Regjeringsanliggenderne viste han liden eller
ingen Interesse, men overlod dem fordetmeste
til sine Ministre. Heldigvis havde disse en
Wrer, som var sit vanskelige Kald vo;en, nem
lig Peder Griffenfeld (s. d.), som allerede i Fade
rens Levetid havde formaaet at bane sig Vei til
Statens bFieste Poster, og som under fm korte
Styrelse ved kloge Underhandlinger hcrvede Dan??
marks og Norges Anseelse i Udlandets OmdMme til
en hidtil saagodtsom ukj-ndt H^ide. For endnu mere
at for^ge Hoffets Glans indstiftedes en ny og
Were Adel, bestaaeude af Grever og Baroner,
hvorhos Grevskaber og Baronier for denne nye
Adel oprettedes, deriblandt tre i Norge, nemlig
Grevfkaberne Laurvig og TMsberg samt Baroniet
Rosendal; disse tilfaldt henholdsvis Kongens
Halvbroder U. F. GyldenlMe, Rigskansteren Grif??
fenfeld og den danfle Adelsmand Rosenkrands.
Den norfie Adel fik DMM ved Forordningen
af 1679, idet den mistede sin Skattefrihed, ligefom
det blev bestemt, at ingen nye adelige Sadegaaroe
skulde erholde en saadan, og at de gamle skulde tabe
den, naar de kom i Uadeliges Eie. Dertil kom, at
de norske Krongodser lidt efter lidt solgtes til Privat -
mcrnd. Lovvcrsenet blev under Kristian den femtes
Styrelse forbedret, og 168? indfMes i Norge den
faakaldte Kristian den femtes norske Lov. For at reise
Penge leiede Kristian ud Hjelpekorps til fremmede
Fyrster, og blandt dem befandt sig en stor Del Norske.
Som ivrig Soldat vilde han ogsaa selv prpve
Krigslykken, vistnok i det Haab at erholde tilbage
noget af de tidligere gjorte Landafstaaelser, og be
nyttede derfor Sveriges Ufred med Brandmburg
til 1675 mod Griffenfelds Raad at erklære den
svenske Konge Karl den ellevte Krig. Dermed
udbrød den skaanske Feide, som varede i 4 Aar
og endte med Freden i Lund. Denne Krig, som
i Norge blev kaldt Gyldenløvefeiden efter
Statholderen, den ovenfor nævnte U. F. Gyldenløve,
fMes med Kraft fra begge Sider. Fra Norge drog
1676 en Hær paa 4000 Mand under Gyldenløve
ind i Bohus, fordrev ved Kvistrum Bro et svensk
Korps, indtog Venersborg og brandskattede
Vestergötland. Marstrand og Karlstens Fæstning blev
af Gyldenløve tagne med Storm, men en svensk
Har, som ilede til Undsatning tvang
Nordmændene til at trakke sig tilbage til Strømstad. Den
svenske Hær tog Stilling ved Uddevalla, og den
29de August 1677 angreb Gyldenløve den og slog
den aldeles. Ogsaa nordenfjelds var de norske
Vaaben heldige. Rigtignok var Røraas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
