Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
var ganske godt forsynede saavel med Forraad
som med Besætning. Efterat Kristian Fredrik
saaledes var bleven Regent, begyndte han at
forberede Sammenkaldelsen af den Rigsforsamling,
som efter Aftalen paa Eidsvold skulde
sammentræde for at bestemme over Landets fremtidige
Skjebne. Han udsendte en Række Proklamationer
til flere Were Embedsmænd for at forberede
dem paa Sagen, hvorhos han den 19de Februar
officielt bekjendtgjorde Kielertraktaiens Indhold,
Norge betræffende, og opfordrede Folket til at
hævde sin Selvstændighed, samtidig med at han
underrettede Fredrik den sjette om, at han havde
overtaget Regentskabet og saaledes ikke agtede at
bøie sig for Kielerfredens Bestemmelser og vende
tilbage til Danmark. Kundgjørelsen til det norske
Folk gjorde sin Virkning, om den end ved sin
svulstige Udtryksmaade og sine store Ord ikke
tilfredsstillede det Parti, som saa mere nøgternt paa
Sagernes Stilling; da den indeholdt temmelig
stærke Udtalelser mod Sverige, maatte den
naturligvis støde alle dem, som i en Union med
Sverige saa den bedste Borgen for Norges
Selvstændighed. Dette Parti var imidlertid det svageste
og betragtedes med mindre velvillige Følelser
af det saakaldte „Selvstændighedsparti“, der stod
Prinsen nærmest. Samme Dag, som den
ovenfor nævnte Proklamation udstedtes, tilstillede
Prinsen ogsaa alle Rigets Biskoper en Rundskrivelse,
ifølge hvilken det skulde paalægges Presterne at
samle Almuen i Kirkerne, gjøre den bekjendt med
Fredrik den sjettes aabne Brev, hvorved han
løste Nordmændene fra deres Undersaatsforhold
til ham, saavelsom med Kristian Fredriks
Manifest, hvorefter de tilstedeværende skulde tages i Ed
paa at ville „hævde Norges Selvstændighed og
vove Liv og Blod for det elskede Fædreland“. I
Forbindelse hermed skulde der foretages Valg paa
to af hver Menigheds Embedsmænd, Brugseiere,
Jorddrotter eller Gaardbrugere, som var over 25
Aar gamle, og som skulde møde amtsvis paa et
dertil bestemt Sted, for der for hvert Amt at
vælge 3 Mænd som Medlemmer af den
Rigsforsamling, som berammedes til at møde paa
Eidsvold den 10de April. Paa lignende Maade skulde
der ved Valgmænd udkaares Repræsentanter for
Byerne. Selv aflagde Prinsen i Fællesskab med
Kristiania Borgere den 25de Febr. Ed paa at ville
hævde Norges Selvstændighed, hvorefter han valgte
sig et Statsraad. I den Tid, som nu forløb
inden Rigsforsamlingen traadte sammen, arbeidede
Kristian Fredrik utrættelig paa at berolige Folket
med Hensyn til de udenlandske Magters
Stemning, især Englands; jo mere han ved disse og
andre Forholdsregler følte sin Anseelse voxe, des
aabnere udtalte han sig i de af ham udsendte
Proklamationer. Derhos lagde han for Dagen en
prisværdig Iver for at ordne Landets indre
Anliggender i forskjellige Retninger. Den 10de April
sammentraadte de til Rigsforsamlingen paa
Eidsvold (s. d.) valgte Repræsentanter. Deres Antal var
112. Foruden fra Amterne og Byerne var der
ogsaa valgt særskilte Repræsentanter for Arméen
og Flaaden. Fra Nordland og Finmarken mødte
ingen, da det var umuligt med den Tids
Kommunikationsmidler at faa afholdt Valg og skaffe
Repræsentantene frem til Eidsvold til den
fastsatte Tid. — Begge de ovenfor omtalte Partier,
Norge
saavel ??Selvstændighedspartiet" som ??Svenske??
partiet", var representerede paa Rigsforfamlingen,
det fyrste talrigst. For det første Parti var Kristian
Magnus Falsen Hovedføreren, hoorimod det
saakaldte Svenskeparti navnlig representeredes af
Grev Herman Wedel-Jarlsberg og ved Siden
af ham besad fremragende Mænd i
Løvenskjold, Wergeland og Jakob Aall. Den
inden Forsamlingen allerede i de første Dage
nedsatte Konstitutionskomite begyndte strar Arbeidet
med at istaudbringe Udkast til en Forfatning. Fal
sen havde tidligere i Forening med Lektor Johan
Adler udarbeidet et saadant Udkast, hvilket i sine
Grundtrek blev det bestemmende for den endelig
vedtagne Forfatning. De Materialier, som kan an
tages i st??rst Udstrekning at have veret brugte ved
Grundlovens Udarbeidelse, er den franske Ksnftitu
tion af 1791, den spanske Kortesforfatning af
1812 samt tildels de Forenede Staters Grundlov,
Direktorialforfatningen af 1795 og den svenske
Konstitution ??f 1809. Foruden Falsens var
der indkommen endel andre private Udkast, som
tildels blev benyttede af Konstitutionskomitéen.
Den 4de Mai var denne Komité ferdig med
sit Forslag til Grundloo, hvorefter Debatterne og
Voteringerne om de enkelte Paragrafer begyndte.
Da det saakaldte Velvftendighedsparti ??ar det
aldeles overveiende i Antal, satte det igjennem,
at dets Hovedprinciper for den nye Forfatning blev
antagne, faa at altsaa en Forening med Sverige ikke
blev antydet i denne. ??Svensteparnets" Deltagelse
i Konftitutionsverket maatte derved indstrenke sig
til at arbeide for Modifikationer i enkelte Para
grafer, men her vifte det sig ogsaa virksomt
og dygtigt. Allerede den 17de Mai var Grund
loven ferdig og i sin Helhed vedtagen af Forsam
lingen. Efterat det var blevet bestemt, at det fyrste
ordentlige Storthing stulde sammentrede fyrste
S^gnedag i Februar 1815, stred man i Overens
stemmelse med Majoritetens Beslutning ftrax til
Valg af en Konge. Der var flere af Medlem
merne, som ikke Mstede at foretage noget Balg,
bl. a. Peder Anker. Men da Flertallet bestemt
holdt Paa Kongevalg, maatte Mindretallet b^ie
sig, og Kristian Fredrik valgtes derpaa enstemmig
til Norges Konge. Da Valget var blevet ham
tilkjendegivet, og han havde mootaget det, under??
tegnedes Grundloven den 18de Mai af samtlige
Rigsforsamlingens Medlemmer, hvorpaa Forsam
lingen den 19de Mai oplMes. Saaledes var da
det Storverk fuldbyrdet, som under de dengang
herskende uheldige Forhold baade indadtil og udad
til maa betragtes som dobbelt beundringsverdig:;
et Folk, som i Aarhnndreder havde levet under
Eneveldet, havde nu i den korte Tid af lidt over
en Maaned ved sine Representanter under de mest
faretruende Forhold givet sig en fri Forfatning,
hvilken, om den end kunde have sine Mangler, dog
ftedse er bleoen regnet til de bedfte og mest fri??
sindede monarkiske Forfatninger, som har erifteret.
— Saasnart Rigsforsamlingen var hævet, begav
den nye Konge sig til Kristiania, hvor han holdt
sit Indtog under Befolkningens Jubel. Imidlertid
var der mange og det just blandt de alvorligste
Fædrelands- og Frihedsvenner, som endnu nærede
bange Anelser om Fremtiden. Sverige maatte
forudsættes ikke frivillig at ville finde sig i at
give Slip paa Norge, men at det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>