Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Vaabenmagt vilde forsøge at tage Landet i Besiddelse.
Foreløbig var dog Faren mindre overhængende,
da den svenske Tronfølger med Størstedelen af den
svenske Hoer endnu f^rst befandt sig paa Hjemveien.
Imidlertid ftemkom den ene Opfordring ester den
anden til Kristian Fredrik om at give Aflald paa
Norges Trone, saaledes ogsaa fra Fredrik den sjette.
Da imidlertid ingen Forestillinger frugtede lige< j
overfor Kristian Fredrik, rykkede de svensse Trop- !
per, som nu var komne hjem, i Slutningen
af Juli over Grandsen ind i Smaalenene. Sam
tidig angreb og besatte en svensk Flaade Hval-
Nordmandene manglede som omtalt ikke
Tropper, men disse savnede desto mere en dygtig
og energisk Ledelse. Kristian Fredrik overtog selv
den ??verste Kommando, men bragte ved sin vaklende
Holdning Uorden i Harens Operationer, idet han
gjentagende tilbagekaldte sine Befalinger kort efter at
have udstedt dem. Desuden var den norske Arme
daarlig forsynet med Proviant. Under disse Om
stcrndigheder gjorde Svenflerne hurtige Fremskridt,
og Nordmcrndene maatte begynde at trakke sig
tilbage. Fredriksftad blev indtaget af Sven
sterne, medens omtrent samtidig Oberst Krebs ved
Matrand (s. d.) i Narheden af Kongsvinger flog
den svenske General Gahn tilbage med betydeligt
Tab, en Seier, som dog fik ringe Indflydelse paa
Krigens Gang. Kristian Fredrik vilde ikke lMe
Tale om at samle sine Krafter og vove et Hoved<
slag; han befalede endog Oberst Hegermann, der
med Dygtighed forsvarede en vigtig Position ved
Glommen (Broen ved Langenas), at trakke sig
tilbage istedenfor at fortsatte Kampen. Svenskerne
gik nu over Glommen; men istedenfor at ftre
Kampen videre, begyndte Karl Johan at under,
handle om Fred. Om Norge end under de for??
haandenvarende Omftandigheder ikke havde nogen
stor Udsigt til at kunne staa sig mod Sverige,
var det dog ogsaa for dette Rige forbundet
med ikke ringe Fare at fortsatte Krigen. Dets
Finanser var ikke i den Forfatning, at de
ret lange vilde have tilladt en Fortsattelse af
Felttoget, og Karl Johan Mflede ikke at benytte
de russiske og preussifle Tropper under General
Bennigsen, som Stormagterne havde stillet til hans
Raadighed. De gjennem Statsraad Tank og
Provft Hount den 7de Aug. overbragte Tilbud
om Saabenftilftand toges under Overveielse af
Kongen og Statsraadet, og Resultatet af de fore
ljibige Underhandlinger blev Istandbringelsen af
Konventionen i Moss 14de August. Ved
denne Overenskomst forpligtede Kristian Fredrik
sig til at overdrage Regjeringen til Statsraadet
og personlig ikke at befatte sig med Regjeringshand??
tinger, men strar sammenkalde et overordentligt
Storthing, i hvis Hander han skulde nedlagge
sin Krone. Den svenske Konge forpligtede sig
pall sin Side til, hvis han valgtes til Norges
Konge, at regjere Landet i Overensstemmelse med
den paa Eidsvold veotagne Grundlov, med de
Mndringer og Tillag, som ved Unionen gjor
des n??dvendige. Indtil dette fandt Sted, skulde
Fiendtlighederne vare stansede, dog skulde
Svenskerne holde Glommens Østside besat. Som
Følge af denne Overenskomst aabnedes
Fredriksstens Fæstning for Svenskerne. Kristian Fredrik
trak sig tilbage til Bygdø Hovedgaard og overlod
overensstemmende med Konventionen Regjeringen til
Norge
Statsraadet. Den 7de Oktober sammentraadte det
overordentlige Storthing, hvorefter Kristian Fredrik
strax nedlagde Kronen og vendte tilbage til
Danmark. Den 13de fremstillede sig for Storthm
get de svenske Kommissærer, som den 5te s. M.
havde indfundet sig i Kristiania for paa den
svenske Konges Vegne at underhandle om
Unionens Indgaaelse. De overleverede sit Udkast til de
Forandringer, som ansaaes nødvendige i
Anledning af Foreningen, hvorefter en Komité nedsattes
for at tage dem under Overveielse. Den 20de
Oktober fattede Storthinget Beslutning om, at
Foreningen med Sverige skulde finde Sted paa
visse Betingelser. Derefter fortsattes
Underhandlingerne med de svenske Kommissærer, og efterat
man var kommen til Enighed om
Grundlovsforandringerne, traadte Foreningen i Kraft den
4de November 1814 ved at Sveriges Konge,
Karl den trettende, ogsaa valgtes til
Norges Konge. Kort efter indfandt Karl Johan sig
paa Kongens Vegne i Kristiania og overbragte
hans skriftlige Ed Paa Konstitutionen, hvorpaa
en Storthingsdeputation blev afsendt til Stock
holm for i det norske Folks Navn at hylde Karl
den trettende som Konge. Foreningens narmere
Bilkaar fastsattes derefter ved Rigsakten, som ved
toges af den svenske Rigsdag og det i 1815 sam
mentraadte fMste ordentlige Storthing. Imidlertid
blev den nye Tingenes Tilstand anerkjendt af de paa
Wienerkongressen forsamlede Reprasentanter for de
europaiste Magter. — De Byrder, som nødvendigen
maatte være forbundne med Norges Konstituering
som selvstændig Stat, formaaede Landet i de første
Aar kun med Møie at bære. Det i Bund og Grund
forftyrrede Pengevase?? maatte ordnes ved Opret
telsen af en Statsbank, ??Norges Bank" (1816),
men de forn??dne Midler til dens Grundfond kunde
ikke staffes tilveie paa anden Maade end ved
tvungne Bidrag. Desuden stod det tilbage at
ordne Norges Mellemvarende med Danmark og
foretage et Opgjør over, hvor stor Del af begge
Rigers Statsgjeld Norge skulde overtage.
Danmark gjorde store Fordringer, men
Underhandlingerne førtes med Dygtighed fra norsk Side, og i
1819 gik Norge ind paa at betale 3 Millioner Rdlr.
Hamb. Bko. (12 Mill. Kroner). Stormagterne,
hvis Ministre behandlede SpFrgsmaalet i
London, forlangte en Afslutning, som ogsaa kom
istand. Storthinget i 1821 viste sig
imidlertid uvilligt til at anerkjende Opgjøret med
Danmark, men da Negtelsen af at udbetale de 3
Millioner vilde have bragt Norge i en farlig
Stilling, fik Kongen bedaget Storthinget til at
godkjende det. Forinden havde han, for at afvende
Muligheden af en Indfkriden fra Stormagter
nes Side, antydet for disse, at der maatte fore
tages Grundlovsforandringer, hvorved han bandt
sig til senere at foreslaa saadanne. —
Næringsveiene begyndte som Følge af Freden og Rigcts
Selvstændighed at hæve sig noget efter det
Forfald, hvori de var komne under Krigsaarene;
men det varede dog endnu en god Tid, inden der
kunde siges at være kommen nogen Fart i deres
Udvikling. — Allerede paa de første Storthing
fattedes flere vigtige Beslutninger, saaledes i 1815 en
Lov om Adelens Ophævelse. Denne Lov kunde
vistnok ikke siges at være af nogen stor Betydning,
da der i Norge paa den Tid kun existerede faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
