Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Kongen da havde givet Tilsagn om at
sanktionere en eventuel Beslutning derom. En saadan
fattedes af Storthinget den 9de Decbr. s. A. med
110 Stemmer mod 2, men blev mod Formodning
ikke sanktioneret. I November s. A. var der for
den svenske Rigsdags Ridderhus fremsat den saa
kaldte „Anckarsvärdske Motion“, hvorved krævedes
en Revision af Unionsakten paa Basis af intet
mindre end Kielertraktaten, og hvis baade Form
og Indhold var skikket til i høeste Grad at virke
saarende paa enhver, der holdt paa Norges Frihed
og Selvstendighed. Saa kom kort efter
Beslutningen om Statholderpostens Ophævelse en Motion i
Borgerstanden, den „Dalmanske“, hvori udtaltes, at
Bestemmelsen om Statholderposten var et
Unionsvilkaar, der var indkommet i Grundloven
gjennem Underhandlingerne med de svenske
Kommissærer i 1814, og som Følge deraf ikke kunde
ophæves uden med de svenske Stænders Samtykke.
En voldsom Storm reiste sig i Anledning af disse
ro Motioner samt Stortingsbeslutningen af 9de
Decbr. saavel inden den svenske som den norske
Presse og i den offentlige Opinion. Enkelte af
Sveriges mest fremragende Pnblicister og Rigs
dagsmcrnd talte vistnok i varme Ord Norges
Bag, men de var i Minoritet. De to Mo
tioner oversendtes Rigsdagens ??Ekonomi-Utfkott"
til Betlknkning. Denne, der fremkom i Begyn
delfen af 1860 og den 17de Marts blev bifaldt af
Rigsdagens fire Steender, anbefalede en Reoiston
af Unionsvilkaarene. ikke ftaa Basis af Norges i
(Hrundloven og Rigsakten udtalte Ligeftilling med
Sverige, men ftaa Grundlag af, at Sverige i visse
Henseender fiulde indtage en Principal Stilling.
Hande Motionerne vakt Sorg og Uvillie hos det
store Flertal af det norske Folk, maatte natur
ligvis Utstottsbetcrnkningen og dens Vedtagelse
gjFre det samme i endnu lMere Grad. Stem
ningen i Sverige formildedes igjen, da Kongen 4de
April, trods sit eget givne LMe, i norsk Stats
raad negtede Sanktion paa Statholdersagen,
mod hele det norske StatSraads enstemmige Pro
test. Rigtignok lod Kongen tilf??re Protokollen,
at han i det vasentlige delte Statsraadets An
fiuelser, og selv, naar ??det beleilige Tidspunkt"
kom, vilte fremsatte Forslag om Statholderpostens
Ophcrvelse; men dette opfattedes og kunde alene
opfattes som en TrM i Vieblikket, der i sig
selv intet havde at betyde. Den Opinion i
Sverige, som var fiendtlig sindet mod Norges
Ligeberettigelse, havde altsaa i Realiteten vundet
en Seier, ssjMt dens Anskuelser formelt var under
kjendte. Dette fremgik endmere af Kongens Svar
faa Dage efter paa det svenske Justisdepartements
Skrivelse af Loen April. Den svenfle lustitieftatS
minifter lod tilmed i det samme 2Me, hvor dette
kgl. Svar blev afgivet, tilftre Protokollen, at det
svenske Statsraad ansaa Bestemmelsen om Stat
holderposten for at angaa begge Riger og antog, at
Storthingsbestutningen af 9de Decbr. 1859,
retteligen burde være bleven behandlet i sammensat
svensk-norsk Statsraad, men at der nu, da Sagen
var bleven stanset i norsk Statsraad, ikke længer
forelaa nogen Nødvendighed for Spørgsmaalets
unionelle Behandling. Statsraadet indskrænkede
sig derfor til i Kongens Sanktionsnegtelse at se
“et fornyet Bevis paa Hs. Majestcrts naadige
Tilbøielighed til at imødekomme det svenske Folks
Norge
Ønsker“. Da Medlemmerne af den norske Stats
raadsafdeling i Stockholm tom til Kundfkab om,
hvad der var passeret i dette Møde i det svenske
Statsraad, forlangte de under Trusel om at tage
sin Afsked Udskrift af den i vedkommende Møde
fprte Protokol. Efterat denne Udskrift var bleven
dem meddelt, nedlagde de i Statsraadets Møde en
skarp Protest mod den svenske Justitiestatsministers
Udtalelser samt fremsatte Krav paa, at Udskrifter af
Statsraadsprotokollerne denne Sag vedrørende
maatte blive forelagte Storthinget. Dette, som hidtil
intet Skridt havde gjort ligeoverfor Forhandlingerne
i Stockholm, oversendte de derfra modtagne
Meddelelser til en særlig Komité, som derefter fremlagde et
Adresseudkast, hvilket efter en langvarig Debat blev
bifaldt af Storthinget den 23de April 1860.
Adressen tilbageviste paa en bestemt og værdig Maade
de svenske Stænders Paastand om Indflydelse paa
Forandringer i Norges Grundlov og udtalte, at
der alene paa Basis af Norges i Rigsakten
hjemlede fuldstændige Ligestilling med Sverige kunde blive
Tale om en Revision af Unionsvilkaarene.
Adressen førte imidlertid ikke til noget. Et Aar efter, den
9de April 1861, fremlagde Justitiestatsministeren
i sammensat Statsraad paany Stændernes
Skrivelse fra det foregaaende Aar og fremholdt stærkt
Nødvendigheden af en Revision af Unionsakten
paa Grundlag af de deri udtalte Principer. En
Kommission til at udarbeide Forslag til en saadan
Revision foresloges samtidig nedsat. Denne
Optræden fra den svenske Regjerings Side
ligeoverfor Norge fik sit Svar i det norske
Justitsdepartements Foredrag af 21de Oktober 1861,
hvori Nedsættelsen af en saadan Kommission
fraraadedes under Henvisning til Storthingets Adresse.
Foredraget tiltraadtes af hele den norske
Regjering; imidlertid var der i dette enkelte Passus, som
den norske Statsminister i Stockholm forlangte
udslettede, førend han paatog sig at fremlægge det
for Kongen. Statsraadets Flertal gik ind derpaa;
men Foredragets Forfatter, Statsraad
Birch-Reichenwald, samt Statsraaderne Petersen og K.
Motzfeldt tog i Anledning af dette Forlangende sin
Afsked. Ved dette Ministerskifte, det eneste, som hidtil i
Norge havde fundet Sted af politiske Grunde,
gjenindtraadte forhenværende Statsraad Stang i
Regjeringen som dennes ledende Mand.
Regjeringsforedraget kom den 18de Febr. 1862 under Behandling
i sammensat Statsraad, og den svenske
Justitiestatsminister besvarede det da med en fornyet
Gjentagelse af Paastanden om, at Statholderposten var
en Unionssag, hvorhos han medgav, at der vistnok
burde herske Lighed og Jevnbyrdighed mellem de
to Riger, men paa den Maade, at
Bestemmelsesretten skulde staa i Forhold til Rigernes
Folkemængde. Sluttelig udtalte Ministeren sit Haab
om, at den Revision, som han nu ikke længer vilde
fastholde, engang vilde blive akcepteret af
Nordmændene. Da de tilstedeværende norske
Statsraader havde givet et kort Svar paa Ministerens
Foredrag, udtalte Kongen i et Protokoldiktamen
Ønskeligheden af en Revision, hvorhos han
antydede de Principer, der antoges at burde lægges
til Grund for en saadan. Udskrift af
vedkommende Statsraadsprotokol blev af Storthinget
sendt dets Konstitutionskomité, af hvis Medlemmer
fem fandt de i det kgl. Protokoldiktamen udtalte
Principer for en Revision tilfredsstillende, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
