Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norges Bank, se Bank og Bankvæsen - Norges geografiske Opmaaling, se Geografisk Opmaaling - Noricum - Norislegræs, s. Linnæa - Norit - Norium. — Norjord - Norm. — Normal. — Normere - Normalaar - Normalskala - Normaltone - Norman, Eilert Adelsten - Norman, Georg Warde - Norman, Ludvig. — Wilhelmine Neruda-Norman (se Neruda) - Norman, Johannes Musæus - Normanby, Constantine Henry Phipps, Marquis - Normandiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norges Bank, se Bank og Bankvæsen.
Norges geografiske Opmaaling, se
Geografisk Opmaaling.
Noricum kaldtes af Romerne det Land, som
laa Syd for Donau og i Vest grændsede til
Vindelicien og Rhætien, i Syd til Karnernes Land
og Pannonien og i Øst strakte sig til Mons
Cetius og Pannoniens Sletter; Landet omfattede
saaledes det nuværende Østerrige i Syd for Donau
samt Salzburg, Steiermark og Kärnten.
Indbyggerne kaldtes oprindelig Taurisker, senere
Noriker. Landet blev 16 f. Kr. gjort til romersk
Provins af P. Silius.
Norislegræs, s. Linnæa.
Norit benævnedes af Mineralogen Jens
Esmark alle Varieteter af Gabbro i Norge.
Navnet er beholdt for den vakre Labradorsten i det
sydlige Norge.
Norium, et metallisk Grundstof, hvis
Surstofforbindelse, den saakaldte Norjord, man i sin
Tid har antaget indeholdtes i Zirkonjorden.
Norm, lat. norma, Regel, Rettesnor, Mønster.
— Normal, stemmende med Regelen,
regelmæssig, som det skal være. — Normere,
fastsatte som Regel, anordne.
Normalaar kaldes Aaret 1624, fordi det ved
den vestfalske Fred blev bestemt, at alle de, som i
dette Aar havde havt fri Religionsøvelse paa et
bestemt Sted, ogsaa for Fremtiden skulde nyde
denne Begunstigelse, og at alle geistlige Stiftelser,
Bispedømmer, Klostre og Kirker skulde vedblive
at tilhøre det Religionsparti, i hvis Besiddelse de
havde været 1ste Januar 1624.
Normalskala, i Musiken Benævnelse paa
C-Dur og A-Mol, efter hvilke alle de øvrige
Skalaer dannes.
Normaltone kaldes i Musiken den Tone,
hvorefter alle andre Toners Høide bestemmes;
dertil vælges i Almindelighed det énstregede a,
hvis Høide er den, som fremkommer ved 870
Svingninger i Sekundet, saaledes som det i
Frankrige er officielt fastsat.
Norman, Eilert Adelsten, norsk Landskabsmaler,
f. 1848 i Bodø. Han var oprindelig bestemt for
Handelen, men tiltrukken af Kunsten kom han
1869 til Akademiet i Düsseldorf, hvor han til
1873 var Elev af Eugen Dücker. Næsten hvert
Aar gjorde han Studiereiser i sit Hjemlands
Bjergegne. Sine fleste Fremstillinger har han hentet fra
Nordlands Natur; hans Arbeider udmærker sig
ved Lufttonernes Klarhed og Farvernes Sikkerhed
samt ved en sjelden Troskab mod det givne Emnes
Karaktér. Det er især Fjordbilleder, han leverer;
af saadanne kan nævnes hans „Romsdalsfjord“
og „Midnatsbelysning“ samt „Motiv fra
Sognefjorden“ (sidstnævnte i Nationalmuséet i
Stockholm). Paa den med Industriudstillingen i
Kristiania 1883 forbundne Kunstudstilling var han
repræsenteret ved et fremragende, stort Billede,
„Motiv fra Lofoten“. Norman har taget fast
Bolig i Düsseldorf.
Norman, Georg Warde, engelsk
Statsøkonom, f. 1795, d. 1882, tilhørte en
Kjøbmandsfamilie i London, som i hele forrige Aarhundrede
drev Trælastforretninger paa Norge, med hvilket
Land han derfor stod i mange Forbindelser, og
hvor han oftere opholdt sig. Han eiede en
Tidlang Eidsvolds Verk samt Sanne og Soli Brug
i Smaalenene. I det lange Tidsrum af 50 Aar
var han Medlem af Direktionen for Englands
Bank og gav Idéen til den Reform i denne
Banks Indretning, som blev gjennemført ved
Peels Bankakt. Han har skrevet endel
statsøkonomiske Afhandlinger, og da han havde et nøie
Kjendskab til norske Forhold, skrev han undertiden
Opsatser i norske Blade, navnlig i Morgenbladet.
Norman, Ludvig, svensk Komponist, f. 1831,
Elev af A. F. Lindblad og Leipzigerkonservatoriet,
blev 1861 udnævnt til første Hofkapelmester ved
Operaen i Stockholm fra hvilken Post han 1882
tog Afsked, medens han dog fremdeles vedbliver
at dirigere Kapellets Symfonikoncerter. Blandt
hans Kompositioner kan nævnes en Symfoni for
Orkester, en Kvintet for Strygeinstrumenter, en
Sonate for Pianoforte og Violin samt flere
Pianokompositioner. Siden 1864 er han gift med den
berømte Violinvirtuosinde Wilhelmine
Neruda-Norman (se Neruda).
Norman, Johannes Musæus, norsk Botaniker,
f. 1823, studerede ved Kristiania Universitet og
tog 1847 medicinsk Embedsexamen. Han begyndte
dog snart at gjøre Botaniken til sit Hovedstudium
og gjorde flere Reiser saavel inden- som udenlands
i dette Øiemed. 1858—60 opholdt han sig i
Tyskland for at studere Forstvidenskaben og i 1860
udnævntes han til Forstmester i Tromsø og
Finmarkens Amter, hvilket Hverv han indehavde til
1876, fra hvilken Tid han aarligen af Storthinget
er bevilget en Løn af 4,800 Kr. samt 1,600 Kr. til
Reiseudgifter for at studere den arktiske Flora.
Hau har virket meget for at udbrede Kjendskab til
det nordlige Norges Planteliv og har i flere
Afhandlinger i forskjellige naturvidenskabelige
Skrifter nedlagt Resultatet af sine Forskninger paa
dette Felt.
Normanby (udt. Normenbi), Constantine
Henry Phipps, Marquis, engelsk Statsmand, f.
1797, d. 1863, blev 1818 Medlem af Underhuset
og sluttede sig i dette til de Liberale samt
arbeidede for Katholicismens Emancipation. Paa
Grund af sin Families Uvillie over hans politiske
Optræden forlod han imidlertid foreløbig det
offentlige Liv, opholdt sig en Tid i Italien og
indtraadte først 1822 atter i Underhuset, hvor
han kraftig støttede John Russels første Krav paa
en Parlamentsreform. Samtidig vandt han
literært Ry ved flere Romaner med Stof fra de
høiere Klassers Liv. Efter ved Faderens Død
at have faaet Sæde i Overhuset som Greve af
Mulgrave, forfegtede han her Whigregjeringens
Politik. 1832 blev han Guvernør paa Jamaika.
1834 Seglbevarer og 1835 Lordløitnant i Irland,
hvor han ved sin forsonlige og folkelige Optræden
tilveiebragte en Periode af fredelig Opkomst, hvor
til der ikke paa lange Tider havde været set Mage.
1839 blev han Minister for Kolonierne og samme
Aar Indenrigsminister; efter Whigministeriets
Fald 1841 hørte han til Oppositionens Førere i
Overhuset og blev, efterat Whiggerne 1846 igjen
var komne til Roret, Gesandt i Paris. 1854—58
var han Gesandt i Florens.
[[** NB Normand, Peder Olsen, se artikkel i Tillegg, Bind 3, s. 472 **]]
Normandiet (La Normandie), en af
Frankriges gamle Provinser, grændsede i Nord og Vest
til den britiske Kanal, i Øst til Picardiet og Isle
de France, i Syd til Orléanais, Maine og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
