- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
663

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Normandiet - Normanner - Normanniske Øer - Norner - Norrbotten - Norristown - Norrköping - Norrland - Norrtelge - Norske Jægerkorps, se Jægerkorps, Norske - Norske Selskab, se Skandinavisk Sprog og Literatur - Norte, Rio del, se Rio Grande del Norte - North, Frederick, Lord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Normanner

Bretagne. Nu udgjør Landskabet de fem
Departementer Seine inferieure, Eure, Orne, Calvados
og Manche. Jordbunden er frugtbar og frem
bringer meget Korn, Lin og Frugt; Befolkningen
er kraftig og haardf^r. Agerbrug, Kvcrgavl. Fi
skeri og Industri staar paa et h^it Standpunkt.
— Normandiet har faaet sit Navn efter Norman
nerne, hvis Anf??rer Gange-Rolf 912 fik det til Len
af Karl den enfoldige. Efterat Vilhelm Ero??
breren, en af Rolfs Cfterkommere, havde indtaget
England, var Hertugvcrrdigheden over Normandiet
forenet med den engelske Krone ; i Begyndelsen af
det 13de Aarh. gjorde den franske Konge Filip
August Krav paa Normandiet fom forbrudt Len og
erobrede det 1203—04. Det vedblev nu at verre
fransk, indtil Kong Henrik den femte af England
efter Seiren ved Azincourt gjenerobrede det
1417—19; men allerede 1449 kom det atter i
Franstmoendenes Besiddelse, hvor det senere er
forblevet.

Normanner, i den tidligere Middelalder Be??
ncronelse paa de norske og danske Sj^rpvere og
Erobrere, som hjemftgte en stor Del af Europas
Lande med Plyndring og Feide. Normanner
togenes Begyndelse regnes fra 793, da norske og
danske Vikinger Plyndrede de engelske og skotske Kyster ;
kort efter hjemsFgtes ogsaa de frisiske Kyster paa
samme Maade. Norske Vikinger rettede sine Angreb
mod de skotske Ver, Skotland og Irland. Fra 832
gjentog disse Wvertog sig aarlig og fik lidt efter
lidt et stedfe stirre Omfang. Normannerne drog
op ad Seinen, Loire og Garonne, ja beftgte endog
Svanien, Portugal, Nordafrika og Italien. I
Midten af det 9de Aarh. fatte danske Vikinger sig
fast i Ostangeln og Mercia, og 878 maatte Alfred
den store indrMme dem betydelige Rettigheder. I
Frankrige rettedes Normannernes Angreb mod Paris;
912 kom Nordmanden Ragnvald MFrejarls SM
Rolf (Gange-Rolf) til Frankrige, hvor han tvang
den da regjerende Konge Karl den enfoldige til
at give ham Normanoiet til Len, mod at han
lod sig d^be. Fra Normandiet udgik nye Er??
ovringstog til Neapel og Sicilien i den anden
Halvdel af det 11te Aarh. De Normanner, som
havde sat sig fast i England, underkastede sig
927 Kong Athelftan, men et norsk Rige i Nort
humberlano fornyedes efter hans DFd og holdt
sig under vexlende Forhold indtil 954, da dets
sidste Konge Erik Blodge faldt. Spanien hjem
ssgtes 950—70, og 1015 fandt det sidste Nor
mannertog til Frankrige Sted, samtidig med at
Knut den store drog til England. Indtil omkring
1200 vedbleu der i Irland at existere normanniske
Riger. De gamle KrMikeskrivere har meddelt
overdrevne Skildringer af de Grusomheder og
den Raahed, som Normannerne lagde for Dagen,
hvor de drog frem; at de meget ofte ogsaa gjorde
sig skyldige i saadant, er utviulsomt, om det end
ikte fandt Sted i saa M Grad, som Beretnin
gerne tyder paa. Normannernes Tog var baade
for deres Hjemlande og for de Lande, de bespgte,
af stor Betydning, for de fsrftncrvnte navnlig der
ved, at de tilbagevendende Vikinger medbragte
Knndskaver om den europcrifle Kultur og Kri
stendom.

Normanniske Øer, en til England horende
Vgruppe i Kanalen, ncrr Kyfterne af Bretagne
og Normandiet, bestaar af de to Mre Ver
Jersey og Guernsey samt de to mindre Alderney og
Serk samt et stort Antal ??betydelige Holmer og
Klipper. Verne har tilsammen et Fladeindhold
af 195½ km². og er beboede af ca. 100,000
Mennesker. Hovedn??ringsveiene er Agerbrug og
Havedyrkning, Kvcegavl, Fiskeri, Handel og Stibs
fart. Indbyggerne betjender sig til den reformerte
Kirke. Verne har en egen Forfatning, der ligner
den engelske, og besidder mange sceregne Privi
legier, idet de f. Ex. er ganske fri for Told og
andre Afgifter. I Spidsen for Administrationen
staar en Guvern??r. Om de enkelte Ver se de
scrrssilte Artikler.

Norner, i den nordiske Mythologi Skjebnens
Gudinder, se Gudelære, den nordiske.

Norrbotten, det nordligste Lan i Sverige,
112,000 km². stort, med 87,000 Indb., ligger ved
den botniske Bugt og omgives forresten af Norge,
Finland og Vesterbottens Län. Agerbruget er af
liden Betydning, hvorimod Skovdriften spiller en
betydelig Rolle. Bergverksdriften paa Jern vil
udentvivl blive af st??rste Vigtighed, naar
Luleå—Ofoten Jernbanen bliver færdig, hvorved de store
Rigdomme, Landet besidder, vil kunne udnyttes.
Norrbotten deles i 4 Fogderier; i geistlig Hen
seende lMer det til Hernösands Stift.

Norristown, By i den nordamerikanske Stat
Pennsylvanien, med 13,100 Indb.

Norrköping, By i Linköpings Län
(Östergötland) i Sverige, ncrr Motalastrømmens Udløb
: Bråviken, er regelmoessig og smukt bebygget og
har 28,000 Indb. Industrien, som er meget be
tydelig, omfatter iscer Fabrikation af Klcede samt
BomuldSvarer, Snkker, Tobak og Papir. Ogsaa
Skibsverfterne er af Betydning; Sj??handelen har
ligeledes en ikke ringe Udstrcrkning. Der findes
en Forbedrings- og Strafanstalt for Kvinder, fom
er udmcrrket indrettet. — Norrköping ncevnes alle
rede i det 12te Aarh., uden at Byen dog blev af
nogen Wrre Betydning, ftrend i det 17de Aarh.
Historisk bekjendt er den bleven ved de to Rig??<
dage, som der blev holdte 1604 og 1800; paa den
fyrste fik Karl den niende den svenske Krone, og Tron
f??lgen sitredes hans SM Gustav Adolf; paa den
sidstnctvnte Rigsdag tronedes Gustav den fjerde
Adolf til Sveriges Konge.

Norrland, den nordligste af de tre store Hoved
dele af Sverige, omfatter Länene Gefleborg, Vest
norrland, Jemtland, Vesterbotten og Norrbotten,
er 276,958 km². stor og har 582,000 Indb. Her
ligger Sveriges HMste Fjeldtoppe, Sulitjelma og
Åreskutan. Kun en meget ringe Del af Arealet
er Agerland; Hovedn??ringsveien er Skovdrift,
hvorimod de rige lerngruber ikke er saa udnyt>
tede, som de sandsynligvis vil blive om nogen
Tid. (Oktbr. 1883).

Norrtelge, By i Stockholms Län i Sverige,
med 2,000 Indb. og Bade.

[[** NB Norsk Kunst, se artikkel i Tillegg, Bind 3, s. 472—473 **]]

[[** NB Norsk Sprog og Literatur, se Skandinaviske Sprog og Literaturer, S. 101–105; se Tillegg, Bind 3, s. 473 **]]

Norske Jægerkorps, se Jægerkorps, Norske.

Norske Selskab, se Skandinavisk Sprog og
Literatur.

Norte, Rio del, se Rio Grande del Norte.

North (udt. Nordh), Frederick, Lord, Greve af
Guilford, engelsk Statsmand, f. 1733, d. 1792,
blev 1759 ansat i Finansministeriet, hvilket Em
bede han mistede 1765, da Ministeriet Rackingham
kom til Roret. 1767 efterfulgte han Townshend
som Skatkammerkansler, og 1770 blev han


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free