Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyerup, Rasmus - Nye Testamente, se Bibel - Nygranada, se Kolumbias forenede Stater - Nygræker, se Grækenland - Nygræske Sprog og Literatur, se Græsk Sprog og Literatur - Nyguinea eller Papua. — Papuer - Nyhebriderne - Nyhellesund, se Hellesund - Nyholland, se Australien - Ny-Israeliter. — Johanna Southcote - Nykaledonien - Nykjøbing. — Nykjøbing paa Falster. — Nykjøbing paa Mors. — Nykjøbing paa Sjælland - Nyktalopi - Nyktobat - Nyköping - Nymaane - Nymexiko, se New-Mexiko - Nymfe - Nymfomani - Nymphenburg - Nyperose, se Rose - Nyplatoniske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Literaturlexikon“, udgivet i Forening med Jens
Kraft 1818—19, m. m. fl. Nyerup deltog 1786
i Oprettelsen af „Efterslægtsselskabet“, 1796 af
det skandinaviske Literaturselskab, gav Stødet til
Oprettelsen af det oldnordiske Museum i
Kjøbenhavn og gjorde sig meget fortjent af
Bibliothekvæsenet i Danmark.
Nye Testamente, se Bibel.
Nygranada, se Kolumbias forenede Stater.
Nygræker, se Grækenland.
Nygræske Sprog og Literatur, se Græsk
Sprog og Literatur.
Nyguinea eller Papua, en af Jordens største
Øer, ligger nord for det australiske Fastland, mellem
0° 20′ og 10° 40′ s. Br. samt 148° 30′ og 167°
30′ østl. L. Fladeindholdet er ca. 711,000 km².
og Befolkningens Antal omtrent 1 Million. En
fra Nord indgaaende Bugt danner af Øens
vestlige Del en Halvø, som kun ved et smalt Eid
hænger sammen med Hoveddelen, og som ved en
dyb Fjord fra Vest atter deles i to omtrent lige
store Dele. Øens Indre er kun lidet bekjendt; den
gjennemskjæres fra Nordvest mod Sydost af en
temmelig høi Fjeldkjæde, hvis Toppe paa enkelte
Steder naar en Høide af over 4,000 m.
Klimatet er tropisk og Plantevexten paa Grund af
Heden og den stærke Nedbør overordentlig yppig.
De vigtigste Frembringelser af Planteriget er
Brødfrugttræet, Kokospalmen, Kryderier og Tobak.
Af firføddede Dyr findes faa Arter (Pungdyr,
Papusvin), hvorimod Fuglene er talrigt
repræsenterede. Den største Del af Befolkningen er
Papuer (krushaarede), tildels blandede med
Indvandrede fra Molukkerne; de tilhører
Australnegernes Race, men staar paa et høiere
Kulturtrin end sine Stammefrænder. En stor Del af
dem er Muhamedanere. Forøvrigt driver baade
den katholske og den protestantiske Kirke
Missionsvirksomhed her, den sidste med ikke liden
Fremgang. — Nyguinea opdagedes sandsynligvis 1526
af Portugiseren Menezes. Hollænderne tilegnede
sig senere Høihedsretten over en Del af Øen,
men afstod 1872 sine Rettigheder til England.
Nyhebriderne, Øgruppe i Stillehavet,
nordost for det australiske Fastland, er tilsammen ca.
15,000 km.² stor, med 135,000 Indb. Øerne er
bjergfulde og meget frugtbare, men Klimatet er
usundt.
Nyhellesund, se Hellesund.
Nyholland, se Australien.
Ny-Israeliter, en sværmersk Sekt, som 1801
stiftedes i England af Johanna Southcote, der
forkyndte, at hun skulde blive Moder til Verdens
Frelser, og at man for at modtage ham paa en
værdig Maade maatte overholde den gamle jødiske
Lov. Efterat Johanna var død uden Børn 1814,
vedblev Sekten dog endnu en Tid anholde sig.
Nykaledonien, en ca. 17,500 km.² stor Ø i
Stillehavet, tilhører tilligemed de nærliggende
Loyalitatsjøer Frankrige og benyttes som
Forvisningssted for Forbrydere. Øen gjennemstryges
af to ligeløbende Fjeldkjæder, mellem hvilke der
gaar en indtil 20 km. bred Dal. Øgruppen
bestyres af en fransk Guvernør, som residerer i
Noumea. — 1774 opdagedes Nykaledonien af
Cook og toges 1853 i Besiddelse af Frankrige.
Nykjøbing, Navn paa 3 danske Byer. —
Nykjøbing paa Falster, ved Guldborgsund, har
4,000 Indb. og er Sæde for Biskopen og
Stiftamtmanden i Laaland-Falsters Stift. Byen
nævnes allerede i Midten af det 13de Aarh. Et
gammelt Slot blev nedrevet 1767. —
Nykjøbing paa Mors, ved en liden Bugt af
Limfjorden, har ca. 3,000 Indb. og nævnes som
Kjøbstad 1299. — Nykjøbing paa Sjælland
ligger i Holbek Amt, 8 Mil NV. for Kjøbenhavn,
og har 1,600 Indb. Den blev 1290 afbrændt af
Marsk Stigs Tilhængere.
Nyktalopi, Natteseen, Dagblindhed: skarpere
Syn i Mørke end ved Lys.
Nyktobat, Søvngjænger.
Nyköping, Hovedstad i Södermanlands Län i
Sverige, ved Nyköpingsåens Udløb i en Bugt
as Østersjøen, har 5,000 Indb., en lærd Skole,
et Sindssygeasyl og betydelig Handel med Korn
og Tømmer. Paa Slottet holdtes Hertugerne
Erik og Valdemar Magnussønner fangne og døde
her 1317.
Nymaane finder Sted, naar Maanen, paa
Grund af, at den er i Konjunktion med Solen,
vender sin mørke Side til Jorden, saa at den er
usynlig. Hvis Bredeforskjellen mellem Solen og
Maanen samtidig er meget ringe, opstaar partielle
eller totale Solformørkelser, idet Maanen dækker
Solen for Beboerne af en Del af Jorden. Kort
før og efter Nymaane, naar en svag Rand af
Maaneskiven sees oplyst af Solen, kan man
tydelig fe den uoplyste Del med en graaagtig Farve;
dette skriver sig fra Jordens Skin paa Maanen.
Nymexiko, se New-Mexiko.
Nymfe, gr., ung, giftefærdig Pige; ung Kone;
i Mythologien forstaaes ved Nymfer kvindelige
Naturguddomme af lavere Rang, hvilke antoges
at leve i Kilder og Bække (Najader), paa
Bjergene (Oreader) eller i Træer (Dryader). De
ansaaes ikke for udødelige, men levede meget længe
og blev aldrig gamle. De indgik ofte i
Kjærlighedsforhold til Guder og Mennesker. I den
bildende Kunst fremstilles de som skjønne unge
Kvinder, enten nøgne eller halvt beklædte. — Nymfe
kaldes i Entomologien det Udviklingstrin hos
Insekter med ufuldstændig Forvandling, da de
allerede har Spor af Vinger og forbereder sig til sit
sidste Hudskifte.
Nymfomani, en sygelig forstærket Kjønsdrift
hos Kvinder, kan bero paa udelukkende fysiske
Aarsager eller ogsaa være et Symptom paa en
psykisk Sygdom.
Nymphenburg, Lystslot i Nærheden af
München, med en Park paa 7 Kilometers Omkreds.
Nyperose, se Rose.
Nyplatoniske Skole, en filosofisk Skole, som
blomstrede i det 3die—6te Aarh. efter Kristus og
dannede Afslutningen paa den græske Filosofi. Det
var efter dens egen Mening dens Opgave at
gjenoprette den gamle Platonisme i dens Renhed,
men betegner dog væsentlig en videre Udvikling.,
idet den ogsaa havde optaget Elementer fra
næsten alle andre filosofiske Skoler.
Nyplatonismen kjæmpede for den gamle Polytheismes
Bibeholdelse og var derfor ivrig Modstander af
Kristendommen, om den end i det ydre i flere
Henseender frembød Lighedspunkter med denne.
Den søgte ikke længer det høieste i Fornuften, men
i et bestemmelsesløst Urvæsen, det Ene, hvorfra
den tænkte sig al Tilværelse at udgaa i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
