Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nysølv, Argentan - Nytaarsfest - Næ, se Ny - Næb - Næbdyr eller Kloakdyr. — Det egentlige Næbdyr - Næbhval, se Hvaler - Nägele, Franz Karl - Nägeli, Karl Vilhelm von - Næpe, se Turnips - Næren - Næringsfrihed - Næringsstoffer, se Ernæring - Nærstrand - Nærsynthed, Myopi - Nærø - Næs, se Halvø - Næs (Prestegjeld). — Næs i Hallingdal. — Næs paa Hedemarken. — Næs paa Romerike - Næse. — Næseblødning - Næsebjørn - Næseskat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det anvendes derfor til mange forskjellige Slags
Gjørtlerarbeide.
Nytaarsfest seiredes allerede i Oldtiden hos
Perserne, Grækerne, Romerne og Jøderne. Det
kristne Kirkeaars Nytaarsdag, er den 4de Søndag
før Jul, hvorimod det borgerlige Aar begynder
den 1ste Januar, hvilken Dag ligeledes feires som
Helligdag.
Næ, se Ny.
Næb, de forlængede, tandløse, hornklædte
Kjæver hos Fuglene, har efter disses Levevis
forskjellig Form og Størrelse hos de forskjellige
Fuglearter.
Næbdyr (Monotremata) eller Kloakdyr, en
Pattedyrorden, som udmærker sig ved, at Kjæverne
er forlængede til et hornagtigt Næb ligesom hos
Fuglene. Øinene er smaa, Kløerne paa Forbenene
brede, paa Bagbenene spidse og krumme;
Hannens Bagben er forsynede med skarpe Sporer.
Patter mangler; i deres Sted findes under Bugen
en Mængde fine Porer, hvorigjennem Melken
siver ud. Ligesom Pungdyrene har Næbdyrene
Pungben og udmærker sig ved, at ingen
Moderkage (Placenta) forbinder Fosteret med
Livmoderen. Endetarmen og Urinrøret forgrener sig
til én Aabning. — Denne Orden, som
udelukkende tilhører Australien og Nyguinea, omfatter
kun tre bekjendte Arter, nemlig to Arter
Myrepindsvin (s. d.) og det egentlige Næbdyr,
(Ornithorhynchus paradoxus). Dette sidste lever
i den sydlige Del af Nyholland og Van
Diemensland, har Svømmefødder, en bred Hale og en
tæt, kort Haarbeklædning. Dets Mund er
forsynet med 4 hornagtige Kindtænder, som ikke
sidder i Tandgjerdet. Næbdyret lever i Huler i
Nærheden af Vandet og søger sin Føde i dette.
Næbhval, se Hvaler.
Nägele, Franz Karl, tysk Læge, f. 1778, d.
1851, nedsatte sig efter endte Studier som
praktiserende Læge i Barmen og blev 1810 Professor i
Fødselsvidenskaben samt Direktør for
Fødselstiftelsen i Heidelberg, i hvilke Embeder han virkede
til sin Død. Han har udgivet flere fremragende
Arbeider over Fødselsvidenskaben.
Nägeli, Karl Vilhelm von, berømt tysk
Botaniker, f. 1817, blev 1841 Docent og 1847
Professor i Zürich, 1852 Professor i Freiburg og
1858 i München. Han har indlagt sig stor
Fortjeneste af den generelle Botanik, Plantefysiologien
og Cellelæren; han er en afgjort Tilhænger af
den darwinske Decendenstheori [[** sic, = Desc- ??]] og har navnlig
lagt dette sit Standpunkt for Dagen i Foredraget
„Entstehung und Begriff der naturhistorischen
Art“ (1865). I flere andre Arbeider har han
nedlagt værdifulde Undersøgelser over Algerne og
Soppene.
Næpe, se Turnips.
Næren, Indsjø i Ringsaker Prestegjeld,
Hedemarkens Amt.
Næringsfrihed. I tidligere Tider har denne
i Norge som i de fleste andre Lande været
underkastet forskjellige Indskrænkninger, navnlig saaledes,
at enkelte Næringer var mere eller mindre bundne
til Byerne, og at Udøverne skulde være forenede i
Laug (s. d.) Efterhaanden er dette forandret.
Navnlig er Laugene med en enkelt Undtagelse
ophævede ved Lov af 14de April 1866, og norsk Ret
aabner nu som Regel enhver myndig Person,
Mand eller Kvinde, Adgang til at erhverve
Hjemmelsbrev, der berettiger til at drive Handel eller
hvilkensomhelst Slags Haandverk. Derimod er
der i den seneste Tid ved Lov af 15de Juni 1881
igjen bleven gjort forskjellige Indskrænkninger i
den ubundne Kontraktsfrihed med Hensyn til
Antagelse af Haandverkslærlinge osv., som havde
afløst Laugsvæsenet.
Næringsstoffer, se Ernæring.
Nærstrand, Prestegjeld i Ryfylke,
Kristianssands Stift, bestaar af Sognene Nærstrand og
Stjernerø.
Nærsynthed, Myopi, en Uregelmæssighed ved
Synet, bestaar deri, at man kun meget utydelig
kan skjelne Gjenstande, som ligger længere borte,
medens man ser skarpt og tydelig, hvad der ligger
Øiet meget nær. Denne Feil beror sædvanlig paa,
at Øiets Længdeaxe er for lang, hvilket bevirker,
at det dannede Billede af fjernere Gjenstande falder
foran Nethinden. Nærsyntheden er i Regelen
medfødt, men udvikles ogsaa ofte under Opvexten
især ved jevnlig at holde Øinene nær de
Gjenstande, som betragtes. For at kunne se fjernere
Gjenstande maa nærsynte Personer bære Briller
med konkave Glas.
Nærø, Prestegjeld i Namdalen, Nordre
Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Nærø og Vigten.
Hovedsognets Kirke staar paa Øen af samme Navn,
der er de Gamles Njarðey.
Næs, se Halvø.
Næs, 3 Prestegjeld i Norge. 1) Næs i
Hallingdal bestaar af Sognene Næs og Flaa. 2)
Næs paa Hedemarken har Sognene Næs og
Baldeshol. 3) Næs paa Romerike med
Sognene Udenæs og Fenstad.
Næse, i videre Forstand Lugteorganet med
dets Huler, i snevrere Forstand kun den Del af
dette Organ, der rager frem i Ansigtet mellem og
under Øinene. Denne ydre Næse dannes
oventil af Næsebenene, hvorimod den nederste Del
bestaar af Næsebrusken. Den indre Næse,
Næsehulen, er skilt fra Mundhulen ved den
haarde Gane og ved en Skillevæg delt i to
Sidehalvdele, til hvilke Luften faar Adgang gjennem
de to Næsebor og ved de tvende bagre
Næseaabninger staar i Forbindelse med Svælget. I
den øvre Del af Næsehulen, som overalt er
beklædt med en Slimhinde, er Lugtesansens
egentlige Sæde. Lugtenerverne forgrener sig i
Slimhinden og staar med sine yderst fine Grene i
Forbindelse med egne Celler, Lugtecellerne, gjennem
hvilke de indaandede luftformige Stoffer paavirker
Nerverne. — Næseblødning, Blødning fra
Næsens Slimhinde, kan have forskjellige Aarsager,
saaledes Slag paa Næsen, Blodkongestioner til
Hovedet, Feil ved Hjertet ell. lign., og kan ligeledes
være et Symptom paa forskjellige Sygdomme.
Naar den indtræder meget ofte eller stærkt, kan
den paa Grund af Blodtabet blive farlig.
Næsebjørn (Nasus), en amerikansk Rovdyrslægt,
der ligner Bjørnene i Tandbygningen og derved,
at de gaar paa hele Saalen. Benene er korte,
Pelsen fyldig, Halen busket og temmelig lang og
Snuden forlænget til et Tryne. Næsebjørnene
lever dels af vegetabilske Stoffer, dels af Æg,
Insekter o. lign.
Næseskat kaldtes i de nordiske Lande i gamle
Dage en Personskat, som oftere omtales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
