- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
678

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Octavia - Octavius. — Gnejus Octavius (d. e.). — Gnejus Octavius (d. y.). — Marcus Octavius. — Gnejus Octavius. — Gajus Octavius. — Gajus Julius Cæsar Octavianus (senere Augustus, s. d.) - Oculi - Odalen, Nordre og Søndre - Odaliske, tyrkisk Odalyk - Odals Verk - Oddaverjer - Oddeelven. — Oddevand - Odder, se Oter - Oddernæs. — Oddernæs Kongsgaard - Odd Snorressøn, sædvanlig kaldt Odd Munk - Ode - Odel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kleopatras forførende Skjønhed, at komme
til ham. Hendes Broder ønskede, at hun skulde
skille sig fra sin uværdige Ægtefælle, men hun
forblev dog i hans Hus i Rom til 32, da han
selv sendte hende Skilsmissebrev. Senere levede
hun for sine Børns Opdragelse; da efter
Antonius’s Død hans tre Børn med Kleopatra
bragtes til Rom, optog hun ogsaa disse i sit Hus.
Hun døde 11 f. Kr. — Octavia hed ogsaa
Keiser Neros ulykkelige Hustru, Datter af
Claudius og Messalina. Efter sit Giftermaal med
Keiseren 53 blev hun stadig tilsidesat for hans
Elskerinder; 62 blev hun forstødt, falskelig anklaget for
Ægteskabsbrud og dræbt, 20 Aar gammel.

Octavius, Navn paa en romersk plebejisk
Slægt, som stammede fra Belitræ i Latium. —
Gnejus Octavius deltog i den anden puniske
Krig som Prætor paa Sardinien og erobrede 205
f. Kr. 80 karthagiske Skibe. Derpaa var han
Anfører for den romerske Flaade under
Krigen i Afrika. — Hans Søn Gnejus
Octavius
tvang som Prætor under den makedoniske
Krig 169 Perseus til at overgive sig og blev 165
Konsul. 162 myrdedes han i Laodicea. — Hans
Søn, Marcus Octavius, var 133 Folketribun
sammen med Tiberius Gracchus og optraadte
som dennes ubøielige Modstander, hvorfor han
afsattes fra sit Embede. — Gnejus Octavius
var 87 Konsul sammen med Cinna, hvem han
paa Grund af dennes Anskuelser fordrev. Efter
Cinnas Tilbagekomst blev han dræbt. — Gajus
Octavius
var 61 Prætor, 60—59 Bestyrer af
Provinsen Makedonien med Titel af Prokonsul
og udmærkede sig ved sin Humanitet og
Retfærdighed. — Hans Søn Gajus Octavius
adopteredes af sin Slægtning paa mødrene Side
Julius Cæsar og antog derpaa Navnet Gajus
Julius Cæsar Octavianus
. Som Keiser
førte han senere Tilnavnet Augustus (s. d.)

Oculi, latinsk Benævnelse paa 3die Søndag
i Faste.

Odalen, Nordre og Søndre, to Prestegjeld i
den sydlige Del af Hedemarkens Amt. Nordre
Odalen bestaar af Sognene Sand og Mo, og
Søndre Odalen af Sognene Strøm, Ullern og
Opstad.

Odaliske, tyrkisk Odalyk, en hvid Slavinde
i en tyrkisk Sultans Harem.

Odals Verk, tidligere et ikke ubetydeligt
Jernverk i Søndre Odalens Prestegjeld. Det
optoges 1708 og leverede 1792 2,037 Skippund
Rujern, 422 Skippund Støbegods, 1,954 Skpd.
Stangjern samt 498,000 Spiger. Nu er Verket
af mindre Betydning, og Driften er indskrænket
til Udsmeltning af Rujern.

Oddaverjer, i ældre Tider en mægtig Æt
paa Island, som udledede sin Herkomst fra den
danske Konge Harald Hildetand. Til Ætten hørte
blandt andre navnkundige Mænd ogsaa den
berømte Sæmund Frode.

Oddeelven udspringer paa Røldalsfjeldene i
Søndre Bergenhus Amt, løber mod Nord og
falder ved Odde i Sørfjorden, Hardangerfjordens
inderste Arm. Længden er 28 km. (2½ n. Mil).
Henved 3 km. ovenfor Udløbet danner den det
ca. 6 km. lange Oddevand.

Odder, se Oter.

Oddernæs, Prestegjeld i Lister og Mandals
Amt, nær Kristianssand. bestaar af Sognene
Oddernæs og Randøsund. Inden Prestegjeldet ligger
den saakaldte Oddernæs Kongsgaard, et
ældgammelt Herresæde, som i tidligere Tider var
Sæde for Agdesidens Befalingsmand.

Odd Snorressøn, sædvanlig kaldt Odd
Munk
, islandsk Munk, boede i Thingøre Kloster
omkring 1200. Han forfattede en Olaf
Tryggvessøns Saga paa Latin, af hvilken der dog nu kun
existerer en Oversættelse paa Islandsk, som tilmed
ikke er fuldstændig.

Ode, hos Romerne og Grækerne Sang,
dernæst ethvert lyrisk Digt, som var bestemt til at
synges. Efter nyere Sprogbrug forstaaes ved
Ode et begeistret lyrisk Digt med en kunstig, for
det meste rimfri, antikiserende Strofebygning.

Odel, efter den nugjeldende Lovgivning en
Løsningsret, som i Norge paahviler Jordeiendom
paa Landet, der i 20 Aar har været eiet af
en og samme Person eller hans Forfædre, til
Fordel for denne Person eller hans
Efterkommere. — Efter de gamle norske Love var
Odelsretten væsentlig et personligt Fortrin for visse af
Landets Grundbesiddere. Jord blev til Odel ved
at nedarves til 6te Generation, ved Mageskifte af
Odel mod Odel og umiddelbart ved enkelte andre
Erhvervelsesmaader. Saalænge Odelsgodset var
i Slægten, ansaaes alle dennes Medlemmer som
tilhørende et Slags Aristokrati (Haulderne), hvem
der tilkom visse personlige Forrettigheder fremfor
andre frie Bønder. Da Hauldsretten imidlertid
ophørte for samtlige Slægtens Medlemmer ved
Godsets Salg ud af Familien, havde enhver af
dem Fortrinsret i Tilfælde af Salg eller
Pantsættelse. — I Tidernes Løb traadte Odelsrettens
personlige Betydning mere og mere tilbage og
har i den nugjeldende Lovgivning næsten ikke
efterladt sig nogen Spor. Derimod traadte
samtidig den formueretlige Side, Adgangen til at
komme i Besiddelse af en Gaard, mere og mere i
Forgrunden, navnlig eftersom Fordringerne til
Erhvervelse af Odelsret nedsattes. Hævdstiden
forkortedes allerede i de gamle Love til 4de
Generation, hvorhos der tilføiedes et bestemt Antal,
60 Aar. Og den følgende Lovgivning nedsatte
Hævdstiden efterhaanden lige til 10 Aar (en
Forordning af 1771), hvorfra den dog ved en Lov
af 1857 atter er forhøiet til 20 Aar. Derimod
ophævede Kristian den femtes Lovbog Adgangen
til at erhverve Odel ved Besiddelse gjennem et
vist Antal Generationer. Endnu mere
betydningsfuldt var det, at Magnus Lagabøders
Landslov tillod de odelsberettigede, naar de ikke strax
kunde gjøre sin Forkjøbsret gjeldende, at
forbeholde sig den ved at lyse Forfald (saasom
Pengemangel o. s. v.). Odelsretten var herved i
Virkeligheden gaaet over fra en Forkjøbs- til en
Løsningsret, for hvilken der oprindelig var fastsat
samme Varighed som for Hævdstiden (altsaa 60 Aar
o. s. v.), men som af de senere Tiders Lovgivning
efterhaanden er bleven indskrænket til 3 Aar. —
I den nyere Lovgivning fremtræder Odelsretten
ogsaa i Formen som en Løsningsret, der i en
bestemt Rækkefølge tilkommer alle Efterkommere af
den, i hvis Eiendomstid Odelshævdstiden er udløbet
(uægtefødte Efterkommere i Forhold til sin Fader
og hans Slægt dog kun, hvis de er lyste i Kuld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free