Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oetker, Friedrich - Oettingen, Alexander von - Oettinger, Eduard Maria - Oettinger-Wallerstein, Ludwig Krafft Ernst, Fyrste - Ofen, se Buda-Pest - Offenbach - Offenbach, Jacques - Offensiv - Offer - Offertorium - Officer - Officiel. — Officiøs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Underhuset og Rigsdagen og skrevet i
„Preussische Jahrbücher“.
Oettingen, Alexander von, tysk Theolog og
Moralstatistiker, f. 1827, er siden 1856 Professor
i Dorpat. Han har optraadt mod det
ultramontane Parti og leveret flere værdifulde
videnskabelige Skrifter, af hvilke „Moralstatistiken og den
kristelige Sædelære" (1869—74) er hans
Hovedverk.
Oettinger, Eduard Maria, tysk Forfatter, f.
1808, d. 1872, begyndte 1829 i Berlin at udgive
Vittighedsbladet „Eulenspiegel“, men maatte paa
Grund af Censuren lade dette gaa ind, hvorefter
han i München udgav et lignende Blad, „Das
schwarze Gespenst“, som ogsaa skaffede ham
ubehageligheder fra Politiets Side og et
Udvisningsdekret. Senere udgav han paa forskjellige Steder
Blade, der altid af samme Grund fik et kort Liv;
længst bestod „Charivari“, som udkom i Leipzig
1841—51. Han har derhos skrevet en Række
Romaner og Digte, som tildels har faaet stor
Udbredelse, samt flere bibliografiske og historiske
Skrifter.
Oettinger-Wallerstein, Ludwig Krafft Ernst,
Fyrste, baiersk Statsmand, f. 1791, d. 1870, tog
paa Landdagene 1818 og 1821 Sæde i
Rigsraadernes Kammer, hvor han bekjæmpede
Bureaukratiet. Han blev derfor samt paa Grund af sit
Giftermaal med en Gartnerdatter berøvet sit Sæde
i Kammeret, som han dog igjen indtog 1828.
1331 blev han Indenrigsminister, men maatte
afgaa paa Grund af Uenighed med
Finansministeren, hvorefter han sluttede sig til Oppositionen.
Ved sit Forsvar for Stændernes Ret til at
disponere over Budgetoverskuddene kom han 1840 i
heftig Strid med sin Efterfølger i
Indenrigsministeriet, Abel, hvilken Strid endog førte til en
Duel. 1845—46 bekjæmpede han paa det
skaanselløseste Regjeringens klerikale Politik, men
modtog dog en overordentlig Gesandtpost i Paris;
1847—48 var han Chef for det saakaldte
„Lola-Ministerium“; efter at have taget Afsked nedlagde
han sin Rigsraadsværdighed og var 1849—62 i
Deputeretkammeret Fører for yderste Venstre.
Ofen, se Buda-Pest.
Offenbach, By i det tyske Storhertugdømme
Hessen, ved Fl. Main, med 26.000 Indb. og
særdeles livlig Fabrikvirksomhed. Der forarbeides især
Vogne, Maskiner, Læder og forskjellige Slags
Galanterivarer.
Offenbach, Jacques, berømt
Operettekomponist, f. i Köln 1822 af jødiske Forældre,
d. 1880, fik den første musikalske Undervisning
af sin Fader og studerede derefter 1835—37 ved
Paris’s Konservatorium. Senere virkede han
som Violoncellist i forskjellige Orkestre,
deriblandt ved Opéra comique, hvorhos han med
Bifald optraadte som Solist paa Violoncel og
komponerede adskillige Smaastykker for samme
Instrument. Ved sine Kompositioner til
Lafontaines Fabler røbede han først sit
eiendommelige komiske Talent. Efter et toaarigt Ophold
i Tyskland vendte han 1850 tilbage til Paris,
var en Tid Musikdirektør ved Théâtre français
og oprettede 1855 et eget Theater,
Bouffes-Parisiennes. Tilstrømningen til dette blev, da han
havde fundet sit rette Felt, snart saa stor, at han
maatte skaffe sig et større Lokale, og han høstede
store Rigdomme. Med sit Theaterpersonale
besøgte han flere Gange de franske Provinser,
England og Tyskland og gjorde overalt stormende
Lykke. 1866 nedlagde han Ledelsen af Theatret;
senere besøgte han bl. a. Amerika, hvor han
dirigerede Koncerter under Udstillingen i Filadelfia.
— Offenbach brød paa Operettens Omraade en ny
Bane og skabte en hel Genre, som er bleven høist
forskjellig bedømt baade fra musikalsk Standpunkt
og i andre Henseender. Til Texter af Forfattere
som Halevy, Meilhac o. fl. skrev han en
eiendommelig livlig, pikant og burlesk Musik, hvis
originale Rythmer ligefrem virkede elektriserende. Hans
hele Stil er saa specifik hans egen, at
„Offenbachiade“ er bleven en almindelig Betegnelse for
Genren. Hans Texters ofte temmelig betænkelige
Indhold har bidraget det meste til at vække
Forargelse, og det kan ikke negtes, at baade hans
Librettoforfattere og han selv af og til har gjort
sig skyldige i ikke ganske smaa Ekvivociteter; men
upartisk set maa det indrømmes, at den
offenbachske Genre har sin store Betydning for det
moderne Samfund, og at Offenbach selv ialfald
var en uomtvistelig stor Begavelse. Blandt hans
meget talrige Arbeider skal her nævnes
Operetterne „De to Blinde“, „Tromb-Alcazar“,
„Giftermaal ved Lygteskin“, „Fortunios Sang“,
„Sukkenes Bro“, „Lieschen og Fritzchen“, „Prins Pipi
og Frøken Titi“, „Prinsessen af Trapezunt“ og
især de mest berømte: „Orfeus i Underverdenen“,
„Den skjønne Helena“, „Røverne“,
„Storhertuginden af Gerolstein“, „Blaaskjæg“ og „Pariserliv“.
Hans sidste Arbeide i hans gamle Genre var „Den
skjønne Lurette“, som hører til hans mest tiltalende
Sager. I sit allersidste Verk, „Hoffmanns
Eventyr“, som han efterlod delvis ufuldendt, forsøgte
han sig med afgjort Held i en ifølge den
sædvanlige Betragtning høiere liggende Kunstsfære, den
specifike Opéra comique. Offenbachs mest
berømte Operetter spilles endnu stadig omtrent i
alle europæiske Lande.
Offensiv, angrebsmæssig, angrebsvis.
Offer, af lat. offerre, fremhæve, tilbyde, en
Gave, der bringes Guddommen som
Erkjentlighedsbevis eller som Sonemiddel for en begaaet
Brøde. Baade i den jødiske og i de forskjellige
hedenske Religioner spillede Ofre en stor Rolle,
derimod er de afskaffede hos de Kristne. — I den
norske og danske Kirke betegnes nu ved Offer de
Pengegaver, som, især paa de store Høitidsdage,
bringes Presten paa Alteret.
Offertorium kaldes det første Hovedafsnit af
den katholske Messe (s. d.).
Officer (fr. officier), Benævnelse paa det
militære Overbefal, fra Sekondløitnant opover, i
Modsætning til Underofficérer eller Underbefal.
I den norske Armé har man nedenfra opad
følgende Officérscharger: Sekondløitnant,
Premierløitnant, Kaptein (i Kavaleriet Ritmester), Major,
Oberstløitnant, Oberst, Generalmajor,
Generalløinant og General. I Marinen har man
Sekond- og Premierløitnant, Kaptein, Kommandørkaptein,
Kommandør, Kontreadmiral, Viceadmiral og
Admiral.
Officiel, paa Embeds Vegne,
autoritetsmæssig, offentlig; officiøs, som skriver sig
middelbart fra en Autoritet uden at staa direkte for
dennes Regning (halvofficiel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
