- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
685

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktroi. — Oktroiere - Okular, Okularglas - Okulering - Olafsson, Eggert - Olafsson, Stefan - Olai, Ericus - Olav (norske Konger). — Olav Tryggvessøn. — Olav Haraldssøn, den hellige. — Olav kyrre. — Olav Magnussøn. — Olav Haakonssøn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selve disse Afgifter kaldes da ogsaa Oktroi. —
Oktroiere, bevilge. En oktroieret Forfatning
er en Grundlov, som en Monark af egen Drift
og Magtfuldkommenhed har givet sit Land.

Okular, Okularglas, af lat. oculus, Øie,
kaldes det Glas i en Kikkert eller et Mikroskop,
som vender mod Iagttagerens Øie.

Okulering, en Forædlingsmaade af dyrkede
Træer, hvorved man, istedenfor som ved Podning
at bringe en hel Kvist af den ædlere Træsort til
at voxe fast i den mindre ædle Stamme, kun
indpoder en Knop (et Øie, deraf Navnet).
Okuleringen foregaar scædvanlig saaledes, at man
forsigtig løsner den omkring Øiet siddende Bark og
Bast fra Stammen i Form af en liden Trekant;
derefter gjør man i Barken paa den Stamme,
der skal forædles, et Tformet Indsnit, netop saa
stort, at det trekantede Barkstykke kan bringes ind
under Stammens Bark, naar Fligene paa begge
Sider af Længdesnittet forsigtig bøies ud. Det
øvre Tversnit maa støde nøie sammen med
Trekantens øvre Side. Derefter omvikles det hele
ikke altfor stærkt med Bast eller lign., saaledes at
Øiet bliver frit. Okulering kan enten foregaa
om Vaaren, førend Safterne er begyndt at stige
op i Stammen (Okulering med drivende Øie),
eller efter Midsommer (Okulering med hvilende
Øie); i første Tilfælde borttages alle den
foredlede Stammes egne Øine, og der vil da fra det
indokulerede Øie samme Aar udgaa et nyt Skud;
i sidfte Tilfælde skjæres intet bort, og det ædle
Skud kommer først frem til næste Vaar.

Olafsson, Eggert, islandsk Videnskabsmand,
f. 1726, d. 1768, foretog 1752—57 sammen med
Bjarne Paulssøn en videnskabelig Reise gjennem
Island for at udforske Landets fysiske og
økonomiske Tilstand. Deres Reisebeskrivelse (2 Bd.,
1772) er et værdifuldt Verk.

Olafsson, Stefan, islandsk Digter, f. 1620,
d. 1688 som Prest i Vallanæs, oversatte Vøluspá
og en Del af Snorres Edda paa Latin og skrev
en Række Digte, som 1823 udgaves samlede af
det islandske literære Selskab. Han oversatte
ogsaa Kingos Morgen- og Aftensalmer til Islandsk.

Olai, Ericus, svensk Historieskriver, d. 1486
som Dekan i Upsala, skrev en „Chronica regni
Gothorum“
(udg. af Messenius 1615), som er det
første udførligere Arbeide paa Prosa over den
svenske Historie.

Olav, Navn paa fem norske Konger. —
Olav Tryggvessøn var Sønnesønssøn af
Harald haarfagre og Søn af Tryggve, Konge i
Viken, der blev dræbt af en af Erik Blodøxes
Sønner. Da ogsaa den Dræbtes Enke og den
unge Olav efterstræbtes af Erikssønnerne, maatte
de flygte og tog gjennem Sverige Veien til
Rusland, hvor Olav blev opdragen. Om hans
Oplevelser fortælles en Række Sagn, som vel ikke er
meget at lide paa; bl. a. skal han være bleven
solgt som Slave og senere allerede i en ung
Alder have udmærket sig som en af de tapreste
og dristigste Vikinger. Endnu ung kom han
til England, hvor han lod sig døbe og ægtede
en fornem Kvinde ved Navn Gyda. I Spidsen
for en mægtig Vikingflaade herjede han i flere
Aar Englands østlige Kyster, indtil han sluttede
Fred med Kong Ethelred og derpaa 995 drog
over til Norge, hvor Haakon Jarl i de sidste Aar
havde hersket og gjort sig forhadt ved sin
Usædelighed og Grusomhed. Trøndelagen var netop i
fuldt Oprør, og da Haakon var bleven dræbt af
sin Træl, anerkjendtes Olav som Norges Konge.
Det første, han nu foretog sig, var at gjenoptage
det af Haakon den gode forgjeves forsøgte Verk
at omvende Nordmændene til Kristendommen. De
Midler, han anvendte for at fremme dette store
Verk, var vistnok ikke sjelden dadelværdige, da han
hverken forsmaaede List, Grusomhed eller Vold af
enhver Slags for at undertrykke Hedenskabet;
men dette lykkedes ham dog, forsaavidt som
han fik bevæget de mest ansete Mænd over hele
Landet til at lade sig døbe. Det er en Selvfølge,
at der i Begyndelsen ikke kunde være Tale om
nogen synderlig Opfattelse af Kristendommens
Lære og dens Sandheder, og at den i en saadan
Fart indførte Kristendom væsentlig forblev et
ydre Skin; men alligevel kan det ikke bestrides,
at Olav gjorde sig høilig fortjent af Landet ved
at bryde Veien for Kristendommen. Han grundede
Nidaros og førte der et for den Tid stort og
prægtigt Hof; Religionsforandringen gav ham
Midler ihænde til at udvide Kongemagten, paa
samme Tid som den hjalp ham til at oprette og
bevare roligere og mere lovmæssige Tilstande inden
Riget. Efter med Held at have arbeidet for
Kristendommens Udbredelse til de daværende norske Lydriger
Færøerne og Orkenøerne samt til Island og
Grønland gjorde Olav Aar 1000 et Krigstog til
Venden for at tage i Besiddelse en Del Eiendomme,
som han havde faaet med sin anden Hustru Thyra,
en Søster af Sven Tveskjæg. Paa Tilbageveien
blev han ved Svoldr, nær det nuværende
Greifswalde, angreben af den danske Konge Sven, den
svenske Konge Olof Skøtkonung og den fra Norge
fordrevne Jarl Erik Haakonssøn, som havde forenet
sig mod ham. I det blodige Sjøslag (9de Septbr.
1000) blev han efter et tappert Forsvar
overvundet og søgte selv Døden ved at springe
overbord, 32 Aar gammel. — Olav Haraldssøn,
den hellige, Søn af Harald Grænske, Konge i
Vestfold, der var Sønnesønssøn af Harald
haarfagre, blev født efter Faderens Død og kom, da
Moderen Aasta giftede sig med Kong Sigurd Syr
paa Ringerike, i dennes Hus. Han var i sin
tidligste Ungdom stærk, stolt og trodsig og tragtede
efter at komme ud paa Krigstog; 12 Aar
gammel drog han med de af Stedfaderen for ham
udrustede Skibe i Viking til Østersjøen, England
og Frankrige, hvor han paa vikingevis røvede og
plyndrede. I Rouen lod han sig døbe, og han
blev nu saa greben af Kristendommen,
saaledes som den paa hans Tid opfattedes, at han
længtes efter at virke for dens Udbredelse. 1015 kom
han tilbage til Norge, hvorhen Rygtet om hans
Krigsbedrifter allerede var naaet. Norge var paa
den Tid delt mellem Jarlerne Erik og Svein;
den første var netop fraværende paa et Krigstog
i England. Olav var heldig nok til at fange
hans unge Søn Haakon i et Sjøslag og fik ham
til at afsværge alle sine Rettigheder, hvorefter
Olav toges til Konge paa Oplandene. Efter at
have overvundet Svein Jarl i Slaget ved Nesje
anerkjendtes han som Konge over hele Norge og
gav sig nu med Iver til at fortsætte Olav
Tryggvessøns Omvendelsesverk, idet han betjente sig
af de samme Midler, som denne hans Forgjænger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free