Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldenburg - Oldenburgske Kongehus, se Danmark - Older, se Or - Oldermand, i Laugsvæsenets Tid Benævnelse for Formanden i et Laug (s. d.) - Oldgesel - Oldham - Oldnorsk Sprog og Literatur, se Skandinavisk Sprog og Literatur - Oleander. — Den almindelige Oleander. — Den vellugtende Oleander. — Nerium piscidum - Olearius, Adam, egentlig Oelschläger - Oleïn eller Elaïn. — Oliesyre - Oléron. — Les Rôles, Jugements Lois ell. d’Oléron - Olga den hellige - Olibanum, se Virak - Olie. — Tørrende og ikke tørrende fede Olier. — Oliekager. — Ætheriske Olier, s. d. - Oliebjerget - Oliefarver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egilmar, som nævnes 1108; hans Efterkommere
hørte til Henrik Løves Vasaller. I Begyndelsen
af det 15de Aarh. regjerede Grev Dietrich den
lykkelige, af hvis 3 Sønner den ene, Kristiern.
blev dansk Konge (Kristian den første) og
Stamfader til den oldenburgske Kongeæt i dette Land.
Den yngste af Brødrene, Gerhard den stridbare,
fik Oldenburg. 1667 uddøde hans Æt med Anton
Günther, og Oldenburg kom nu til Danmark,
men bortbyttedes af denne Magt 1773 mod den
gottorpske Del af Holsten. Friedrich August (f.
1711, d. 1785) blev nu Hertug af Oldenburg;
hans Søn og Efterfølger Peter blev 1814
Storhertug. — Hovedstaden Oldenburg, ved Floden
Hunte, har 20,000 Indb., et smukt Residensslot
med flere større offentlige Bygninger samt
betydelig Industri, Handel og Skibsfart; aarlig
holdes her 4 store Hestemarkeder.
Oldenburgske Kongehus, se Danmark.
Older, se Or.
Oldermand, i Laugsvæsenets Tid Benævnelse
for Formanden i et Laug (s. d.).
Oldgesel, Formand for de til et Laug hørende
Svende.
Oldham, By i det engelske Grevskab
Lancaster, med 83,000 Ind. [[** vel settefeil for Indb. **]] og store industrielle
Anlæg, især Bomuldsspinderier.
Oldnorsk Sprog og Literatur, se
Skandinavisk Sprog og Literatur.
Oleander (Nerium), Planteslægt af
Apocyneerne, har 5bladet Bæger, en talerkenformet,
femspaltet Krone og fem Støvdragere; Bladene
er læderagtige, modsatte eller kransstillede og
forsynede med parallele Sidenerver. Blomsterne er
samlede i side- eller understillede Haleskjærme og
er røde eller hvide af Farve. — Den
almindelige Oleander (Nerium Oleander) hører
hjemme i Sydeuropa, Nordafrika og Orienten;
den dyrkes i nordlige Lande meget hyppig som
Prydplante, især i Potter, paa Grund af sine
smukke og vellugtende Blomster. Alle Plantens
Dele indeholder en bitter Melkesaft og besidder
narkotisk-giftige Egenskaber. — Den
vellugtende Oleander (N. odorum) hører hjemme i
Ostindien og dyrkes ligeledes i Norge; den har
større og mere vellugtende Blomster. — En anden
Art, N. piscidum, som ogsaa hører hjemme i
Indien, har en trevlet Bast, der kan bruges
istedenfor Hamp. Ved at lægges i en Dam dræber
denne Plante Fiskene i den nærmeste Omkreds.
Olearius, Adam, egentlig Oelschläger,
tyst Forfatter, f. ca. 1600, d. 1671, var Bibliothekar
hos Hertug Fredrik den tredie af Holften-Gottorp
og anvendtes i flere diplomatiske Sendelser til
Rusland og Persien. Han udgav en „Ny
orientalsk Reisebeskrivelse“ (1647), som hører til de fra
Sprogets og Fremstillingens Side bedste tyske
Prosaverker paa den Tid, samt oversatte Saadis
Digte fra Persisk. Han skal være Oehlenschlägers
Stamfader.
Oleïn eller Elaïn, et Fedtstof af olieagtig
Konsistens, der sammen med Stearin og Palmitin
findes i betydelig Mængde i alle Arter Fedt, især i de
fede Olier; ved Alkalier forsæbes det og bliver til
Glycerin og Oliesyre. Denne sidste vindes som
Biprodukt i stor Mængde ved Fabrikationen af
Stearinlys; det er en farve-, lugt- og smagløs
Olie, som ved at behandles med Salpetersyrling
gaar over til den faste Elaïdinsyre. Oxyderet med
Salpetersyre danner Oliesyren forskjellige organiske
Syrer, af hvilke nogle ved Alkohol forvandles til
vellugtende Ætherarter, der skal finde Anvendelse
som kunstig Vinbouket.
Oléron (udt. Olerong), Ø i Middelhavet ved
Kysten af det franske Departement
Charente-inférieure, 153 km.² stor med 18,000 Indb.,
frembringer Korn og Vin, hvorhos der produceres
betydelige Mænder [[** sic, tr.feil for Mængder **]] Sjøsalt, Fiskeri og forskjellige
Industrigrene danner ogsaa vigtige Næringsveie.
Øen har tidligere været benyttet som
Deportationssted. — Efter Øen Oléron benævnes en
gammel Samling af sjøretslige Bestemmelser (les
Rôles, Jugements Lois ell. d’Oléron).
Olga den hellige, russisk Helgeninde, var
den russiske Storfyrste Igor af Kievs Hustru og
regjerede efter hans Død i sin mindreaarige Søn
Svætoslavs Navn. 955 gik hun til
Konstantinopel og lod sig der døbe; 969 blev hun
kanoniseret. Hendes Mindedag er 11te Juli (gl. St.)
Olibanum, se Virak.
Olie er det fælles Navn paa en Række
organiske Forbindelser, som dels stammer fra
Dyreriget, dels fra Planteriget og enten er fede eller
ætheriske. De fede Olier kan simpelthen ansees
for flydende Fedtstoffer; de forekommer mest i
Planteriget, fremfor alt i forskjellige Frøsorter,
f. Ex. Sennep, Rapsfrø, Valmue-, Lin- og
Hampefrø, Nødder o. s. v.; i Oliventræets Frugter er
det Kjødet, som indeholder Olien. I Dyreriget
forekommer Olie som Tran og Benfedt. De fleste
Olier er noget tykflydende, farveløse eller af en
lysagtig Farve, med ringe Lugt og Smag og
lettere end Vand; de gjør Papir gjennemskinnende.
opløses ikke i Vand, men i kogende Alkohol og
Æther og absorberer Surstof fra Luften, hvorved de
bliver harske. De fede Olier er ligesom de faste
Fedtstoffer Glycerider, som ved at behandles med
Alkalier spalter sig i Sæbe og Glycerin;
Hovedbestanddelen i dem er Oleïn (s. d.) Man skjelner
mellem tørrende og ikke tørrende fede Olier;
de første har den Egenskab, naar de udsættes for
Luften, i et tyndt Lag at tørre til en seig, fast
Masse, hvorfor de egner sig til at anvendes i
Oljemaleriet og som Fernisser; saadanne Olier
er Linolie, Valmueolie, Valnødolie og Hampolie.
De ikke-tørrende Olier kan paa Grund af sin
Beskaffenhet, ikke finde en saadan Anvendelse;
til dem hører Oliven-, Raps- og Mandelolie,
Ricinusolie, Bomuldsfrøolie og Tran. De fede
Olier fremstilles mest ved Presning af de
Plantedele, hvori de indeholdes; i den senere Tid har
man ogsaa begyndt at uddrage dem kemisk ved
Hjelp af Svovlkulstof. Den Rest, som ved begge
disse Fremgangsmaader bliver tilbage af Frøet.
kaldes Oliekager og anvendes til Kreaturfoder.
De forekommer i Handelen i en firkantet, fast
presset Form og inddeles efter det Frøslags, de
er pressede af, i Bomuldsfrøkager,
Linfrøkager, Palmekager, Rapskager m. fl. Fra
Norge udførtes i 1881 1,622,240 kg. Oliekager. —
Ætheriske Olier, s. d.
Oliebjerget, den mærkeligste af de Jerusalem
omgivende Høider. paa Østsiden af Kedron, bekjendt
fra Kristi Lidelseshistorie.
Oliefarver kaldes dels de med Fernis
blandede Farver, som anvendes til Bestrygning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
