Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olof eller Olav, med tilnavnet Skötkonung - Olof Trätelja - Olonez - Oloron ell. Oléron - Olozaga, Don Salustiano de - Olsen, Ole - Olsen, Andreas - Olsen, Rolf - Olshausen, Herman. — Theodor Olshausen - Oluf Hunger - Olufsen, Oluf Kristian. — Kristian Friis Rottbøl Olufsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forening med Erik Jarl angreb ved Svoldr;
derpaa fik ogsaa den svenske Konge en Del af
Norge, som han lod styre af Sven Jarl. Olofs
fiendtlige Forhold til den norske Konge Olav den
hellige vakte stor Misnøie, og han blev af
Uppsvearne tvungen til at tage sin unge Søn Anund
Jakob til Medregent samt slutte Fred med Olav,
som ægtede hans Datter Astrid. En anden af
hans Døtre blev gift med den russiske Storfyrste
Jaroslav.
Olof Trätelja, en Sagnkonge af den gamle
Ynglingeæt, Søn af Ingjald Illraade i Upsala,
drog efter Faderens Død til Vermland, ryddede
Skoven og foranledigede dette Landskabs
Bebyggelse. Sagnet fortæller, at hans Undersaatter
tilsidst ofrede ham til Guderne for at afvende et
Uaar. Han angives som Stamfader til de norske
Konger af Ynglingeætten.
Olonez, Guvernement i Rusland, mellem
Finland, Arkangelsk, Vologda, Novgorod, Petersburg
og Ladogasjøen, 148,761 km.² stort, med 317,000
Indb., er for det meste fladt, sumpet eller sandet
og ufrugtbart. Kun 3 pCt. af Overfladen er
dyrket Land; derimod er 75 pCt. Skov, og herfra
udføres betydelig Trælast. — Hovedstaden er
Petrosavodsk (s. d.).
Oloron (udt. Olorong) ell. Oléron, By i
det franske Departement Basses-Pyrénés, med
9,000 Indb. og betydelig Handel, især med
Mastetræer.
Olozaga, Don Salustiano de, spansk
Statsmand, f. 1803, d. 1873, fængsledes 1831 som
indviklet i en Sammensværgelse mod Ferdinand
den syvende, men flygtede til Frankrige. Efter
Ferdinands Død vendte han tilbage og blev indvalgt
i Cortes, hvor han sluttede sig til Oppositionen
mod Ministeriet Isturiz. Efter Revolutionen i
1836 traadte han i Spidsen for den monarkiske
Opposition og blev 1840 af Espartero udnævnt til
Gesandt i Paris. 1843 blev han Førsteminister,
men maatte efter faa Dages Forløb flygte, da
han vilde bevæge Dronningen til at opløse
Cortes. Først 1847 vendte han tilbage fra Udlandet,
var 1854—56 og atter 1868—73 Gesandt i Paris
og havde vigtig Andel i Udarbeidelsen af
Forfatningen af 1868.
Olsen, Ole, norsk Komponist, f. 1850 i
Hammerfest, var først bestemt til Ingeniør eller
Arkitekt og skulde uddanne sig som saadan i
Trondhjem, men viste saa afgjort Begavelse og
Lyst til Musiken, at han efter Organist Just.
Lindemans Raad fik Forældrenes Tilladelse til at vælge
denne Kunst til Livsopgave. Han studerede nu
under Lindeman og fra 1870 i Leipzig, hvor han
opholdt sig i 4 Aar og skrev sine første
Kompositioner. Efter sin Tilbagekomst til Norge virkede
han som Musiklærer og Kordirigent i Kristiania
og dirigerede efter Svendsen og Grieg
Musikforeningens Koncerter sammesteds. Senere har han
gjentagne Gange besøgt Udlandet, dels for at
studere sin Kunst, dels for at lede Opførelsen af sine
Kompositioner, der navnlig i Wien og flere tyske
Byer har gjort stor Lykke. Olsen har sluttet sig
nøie til den Retning i Musiken, som repræsenteres
af Richard Wagner, og hører til denne Retnings
talentfuldeste yngre Tilhængere. 1882 blev han
af Wagnerforeningen i Wien indbuden som
Æresgjest til at overvære „Parsifalopførelserne“ i
Bayreuth og skrev derfra i Dagbladet en Række
interessante Artikler over Wagner og
Bayreutherforestillingerne. Af hans Arbeider kan nævnes:
Symfoni i G-Dur, „Asgaardsreien“ og
„Alfedans“, symfoniske Digtninger for Orkester,
Ouverture og Mellemaktsmusik til J. Weilens Drama
„Erik den fjortende“ (komponeret for Burgtheatret
i Wien), „Marsk Stig“, Opera i 5 Akter (Text
af ham selv), større og mindre Korverker, Sange
og Pianostykker. Af Leilighedsarbeider har han
skrevet „Festmarsch“ ved Afsløringen af Kristian
den fjerdes Statue i Kristiania samt „Festforspil“
ved Aabningen af Kunst- og Industriudstillingen i
Kristiania 1883.
Olsen, Andreas, norsk Jurist og Digter, f. i
Bergen 1791, d. som Sorenskriver i Laurvig
1845, var en Tid Justitssekretær i Høiesteret og
blev senere Byfoged i Bergen. 1830 og 1833
var han Medlem af Storthinget og valgtes begge
Gange til Præsident i Lagthinget. Han har
udgivet flere smaa Digtsamlinger, der vidner om
ikke liden lyrisk Begavelse.
Olsen, Rolf, Søn af foregaaende, norsk
Politiker og Forfatter, f. 1818 i Bergen, d. 1864, tog
1841 juridisk Examen og begyndte derefter at
optræde som politisk Forfatter, idet han 1846—51
var Medarbeider i Morgenbladet. 1852 udgav han
en kort Tid Nationalbladet, 1852 blev han Sagfører,
senere Sorenskriver i Guldalen. 1854—63 var han
Medlem af Storthinget. 1840—55 skrev han
forskjellige dramatiske Arbeider, deriblandt Dramaerne
„Den sidste Viking“ og „Anna Kolbjørnsdatter“
samt Vaudevillen „Salonen eller Intrigen i
Kremmerhuset“, hvilke alle blev opførte, tildels med
Bifald, men er uden videre Værd.
Olshausen, Herman, tysk Theolog, f. 1796,
d. 1839 som Professor i Erlangen, er bekjendt
for sin fortrinlige Fortolkning af det Nye
Testamentes Skrifter. — Hans Broder Theodor
Olshausen, f. 1802, d. 1869, deltog som ung
Student i det forfulgte „Burschenschaft“ og maatte
flygte til Schweiz og Frankrige. 1828 blev han
Advokat i Kiel og derpaa Redaktør af „Kieler
Eorrespondenzblatt“, hvori han forsvarede den
„nyholstenske“ Retning, der gik ud paa Holstens
politiske Adskillelse fra Danmark. 1842 sluttede
han sig til Slesvigholstenerne, blev 1846
Jernbanedirektør og senere Demokraternes Talsmand
i Stænderforsamlingen. Paa Mødet i Rendsborg
18de Marts 1848 forlangte han Slesvig strax
indlemmet i Tyskland, var derpaa en af de
slesvigholstenske Afsendinger i Kjøbenhavn og senere
Medlem af den provisoriske Regjering og
Landsforsamlingen. 1851—65 levede han i Amerika og
udgav flere Skrifter, bl. a. et Verk om de
Forenede Stater og en „Mormonernes Historie“.
Oluf Hunger, dansk Konge, Søn af Sven
Estridssøn, regierede 1086—95. Hans
Regjeringstid er kun mærkelig ved den langvarige
Hungersnød, som dengang herskede i Danmark.
Olufsen, Oluf Kristian, dansk Statsøkonom
og Forfatter, f. 1764, d. 1827, studerede i
Udlandet Landbrug og Statsøkonomi og blev 1815
Professor i dette sidste Fag ved Kjøbenhavns
Universitet. Han udgav en meget benyttet
„Lærebog i den danske Landøkonomi“ (1805) og skrev
desuden flere komiske Digterverker, hvoraf
Lystspillet „Gulddaasen“ er det mest bekjendte. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
