- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
691

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olufsen, Oluf Kristian. — Kristian Friis Rottbøl Olufsen - Olympia. — De olympiske Lege. — Olympiade - Olympias - Olympiodoros fra Alexandria. — Olympiodoros fra Theben - Olympos - Olynthos - Omaha-City - Omaijaderne eller Omeijaderne, rigtigere Umeijaderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Olympia

Hans Søn, Kristian Friis Rottbøl
Olufsen
, f 1802, d. 1855, studerede Astronomi, blev
1829 Observator, 1831 Lektor og 1832 Pro
fessor i Astronomi ved KjMenhavus Universitet.
Foruden en Lcerebog ??Begundelsesgrunde af Astro
nomien" (1848) samt en Rakke mindre Afhandlinger
har han sammen med P. O. Hansen offentliggjort
„Tables du soleil, exécutées d’après les ordres de
la Société des sciences de Copenhague“
(1853).

Olympia, en Dal i det peloponnesiske Land
fiab Elis, hvor de berMte olympiske Lege i
Oldtiden afholdteS. Paa Stedet var ingen By,
men kun enkelte Huse, der tjente til Boliger for
Prefterne og Herberge for de mange Fremmede,
som indfandt sig til Legene, men hvoraf St??rste
delen maatte bo i Telte. Olympia var overor
dentlig rigt paa Kunstverker; der fandtes et stort
Anta! Templer, Monumenter, Altere o. f. v. samt
Statuer af de i Legene seirende Athleter; endnu
paa den celdre Plinius’s Tid fandtes der 3000
Statuer. Da Stedet var helligt og indviet og
saaledes ukrcenkeligt, var det ogsaa Skik at opbe
vare vigtige private Dokumenter og Bcerdigjen
stande i Olympia. Den hellige Lund, som om
siuttede Zeus’s Tempel og et stort Antal andre
Gudshuse, kaldtes Altis og dannede en af Mure
omgiven Firkant af ca. 400 Meters Lcrngde og
200 Meters Brede. Udenfor Muren fandteS de
Anlcrg, hvor Kamplegene fandt Sted, nemlig en
Hippodrom, et Stadion, et Theater og et Gym
nasium. Efterat de olympiske Lege havde ophM
at feires, begyndte alle disse Anlcrg lidt efter lidt
at forfalde, og dels Tidens Tand, dels Menne
fiehaand fuldendte deres Bdeloeggelse. Stedet blev
tilsidst ftjult under et tykt Lag Sand og uigjen??
kjendeligt. Wrft 1829 fandt en ftanst Ezvedition
ved Gravning paa det Sted, hvor Zeustemplet
havde ligget, Fundamentet for denne Bygning
famt nogle Rester af dets Metoper, hvilke nu
opbevares i Louvre. I de senere Aar har den
tyste Regjering, ncermeft paa Foranledning af den
berMte Arkceolog Ernst Curtius, ladet foretage
omfattende Udgravninger i Olympia, og man har
derved bragt for Dagen en Rcrlke Fund af over
ordentlig stor Interesse. Efterat den tyste Regje
ring havde stuttet en Overenskomst med den grcrfle
om, at alle Fund skulde vare den graske StatS
Eiendom, medens Tysterne skulde have Ret til at
t??ge AMbnmger deraf, begyndte Arbeidet HMen
1875 og er senere hvert Aar fortsat. Blandt de
Kunstverker, som er bragte for Dagen, lan isar
uavnes Sknlpturerne fra begge Zeustemplets
Gavle, en kolossal Nische af Paionios og Hermes
af Praxiteles. Curtius, Adler og Hirschfeld har,
efterhvert som Ud gravningerne er stredne frem,
publiceret en Beskrivelse over dem ledsaget af fo
tografiske Afbildninger af Fundene. — De
olympiske Lege feiredes hvert 4de Aar til 3Ere for
Zeus. Til denne Fest indfandt alle grafie Stam
mer sig for at kappes i allehaande Idratter, og
Legene blev saaledes et Foreningsbaand mellem
de mange adskilte Stammer, hvori Gr??terne i
Oldtiden var splittede. Hvad Tid disse Lege
begyndte, er uvist, men man véd, at Seierherrernes
Navne fra 776 f. Kr. blev officielt optegnede, og fra
dette Aar regnede Grækerne Tiden, idet 776
gjordes til Udgangspunkt for den første Olympiade
(Fireaarsperiode).

Omaijaderne

Olympias, Filip af Makedoniens Hustru,
Moder til Alexander den store, var Datter af
Kong Neoptolemos i Epiros. Hun besad stor
Klogftab, men var derhos herstesyg og rankefuld.
340 f. Kr. blev hun forskudt af Filip, og hun mis
tcenktes derfor senere for at have havt en Finger
med i Spillet ved hans Mord 336. Under sin
SM Alexanders Regjering holdt hun sig nogen
lunde i Ro, men efter hans DFd ftgte hun at
gj^re fine Krav paa Regjeringen gjeldende og
stMedes deri af Polysperkhon; paa Grund af
den Grufomhed, hvormed hun lod Alexander??
Stedbroder m. fl. ansete Makedoniere drabe, blev
hun snart almindelia. forhadt, og da Kassandros
havde taget hende t:l Fange i Pydna, blev hun
315 dMt til D^den og henrettet.

Olympiodoros, platonisk Filosof fra Alexan
drien I Slutningen af det 6te Aarh. e. Kr., strev
Platons Biografi samt Kommentarer eller Scholier
til flere af hans Dialoger. — En anden Filosof
af samme Navn, ligeledes en Alerandriner, levede
i det ste Aarh. og tMte til den peripatetiste Skole.
Han var den berMte Nyplatoniker Proklos’s Lce
rer. — En tredie Olympiodoros fra Theben i
Wgypten levede i den fyrste Halvdel af det ste
Aarh. Han forfattede en Verdenshistorie i 32
BFger, omhandlende Aarene 407—25.

Olympos, Navn paa flere Bjerge i
Grækenland og Lilleasien. Mest bekjendt er Olympos
ved Thessaliens Nordgrændse, lige overfor Ossa,
hvorfra det var stilt ved jOalen Tempe. Bjerget
er 2,974 m. høit, og dets Top er ofte om
givet af Skyer. Dets Skraaninger er tildels
bevorede med LM- og Naalestov. Hos Vrakerne
betragtedes dette Bjerg som Zeus’s oa de øvrige
himmelske Guders Bolig, hvorfor Navnet ofte
bruges som Betegnelse for Himmelen overhoved.

Olynthos, grcest By paa den thrakiske Halvø
Khalkidike, var fandfynligvis anlagt af Eub^erne.
Byen blev isar paa den peloponesiske Krigs Tid
af stor Bigtighed og Magt, da Beboerne af nogle
andre Kystbyer paa Khalkidike flyttede derhen.
Flere andre grcefle Byer i Thrakien sluttede sig
til Olynthos, som derved blev Hovedet for en
moegtig Forbundsstat. Sparta, fom blev skinsyg
paa dennes Magt, angreb Olynthos, som efter
den olynthiske Krig (382—79 f. Kr.) blev nM
til at opløse Forbundet. 348 angreb Filip af
Makedonien Byen, som sMe Hjelp hos Athen;
her var navnlig Demosthenes ved fine tre berømte
„olynthiske Taler“ virksom for at flasse Olynthi
erne Underst??ttelse. Det eneste, Athenerne gjorde,
var imidlertid at afsende nogle faatallige
Hjelpekorpser, som ikke kunde hindre, at Filip ved
Forræderes Hjelp indtog og ødelagde Byen, der
senere ikke er bleven opbygget igjen.

Omaha-City, By i den nordamerikanske Stat
Nebraska, ved Missouri, er det østlige Endepunkt
for den store Pacifikbane og har 30,500 Indb.

Omaijaderne eller Omeijaderne, rigtigere
Umeijaderne, et arabisk Khalifdynasti,
nedstammede fra Omaija Ibn-Abd-Schems, en
Slægtning af Muhamed. Slægtens Medlemmer
herskede 661—749 som Khalifer i Damaskus; efterat
de var udryddede af Abbafiderne paa Abderrah
man ncrr, flygtede denne til Cordova i Spanien,
hvor han 755 grundede et nyt, uafhængigt
Khalifat, der bestod til 1031.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free