- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
697

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orangefamilien. — Pomeranstræet. — Citrontræet. — Bergamottræet. — Apelsintræet. — Orangeblomstolie og Orangeblomstvand. — Orangeri. — Orangehus - Orangeloger. — Orangemen (Orangister) - Orang-Utang. — Simia Satyrus - Oranien, fr. Orange - Oranjefloden - Oranje-Republiken - Oration. — Orator - Oratorium. — Oratoriets Prester eller Oratorianerne, oprindelig den hellige Treenigheds Broderskab - Orbilius Pupillus - Orbis pictus, se Comenius - Orcagna, Andrea - Orchan, se under Tyrkiets Historie - Orcus - Ordalier, se Gudsdomme - Ordbog, Lexikon - Orddannelse - Orden (i Naturhistorien)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Apfelsin og det norske Apelsin d. e. kinesisk Æble.
— Af Blomsterne af de forskjellige til
Orangefamilien hørende Træer destilleres
Orangeblomstolie (Neroli) og
Orangeblomstvand, der benyttes i Medicinen og til
Parfumerier. — Orangeri, en Samling af
Orangetræer og andre træagtige Planter, der om
Sommeren kan stilles ud under aaben Himmel, men om
Vinteren maa beskyttes mod Kulden i
Orangehus.

Orangeloger, Navn paa de politiske
Foreninger, som siden 1795 oprettedes i Irland af
det engelsksindede og protestantiske Parti for at
modarbeide den nationale, katholske Bevægelse.
Medlemmerne kaldtes Orangemen
(Orangister), og Navnet hentedes fra Vilhelm den tredie
af Oranien. Logerne udbredte sig senere ogsaa til
England; 1835 var der 1,880 af dem med
tilsammen 315,000 Medlemmer. Saavel i
England som i Irland arbeidede Orangelogerne i
den vidtgaaende Konservatismes Tjeneste indtil
1836, da der førtes saa store Klager over dem,
at de maatte opløses.

Orang-Utang (Simia eller Pithecus), en
Slagt af Aberne, har mange Ligheder med de to
andre menneskelignende Slægter, Gorillaen og
Chimpanséen, men skiller sig fra disse ved sine
lange Arme, der næsten naar til Jorden, naar
Dyret gaar opreist, samt ved at mangle Negle
vaa Baghændernes Tommelfingre. I ung
Tilstand ligner Orang-Utangen Mennesket mere end
i en mere fremrykket Alder; Ungerne lader sig let
tæmme, hvorimod de ældre Dyr i vild Tilstand
er farlige at træffe paa. Der gives af denne
Slægt sandsynligvis kun én Art, Simia Satyrus,
der har en rustrød Pels og lever paa Borneo og
Sumatra, hvor den for det meste opholoer sig i
Træerne.

Oranien, fr. Orange, tidligere et lidet
Fyrstendømme i Frankrige, i det nuværende
Departement Vaucluse, regjeredes fra det 11te Aarh. af
egne Fyrster. Den sidste, Philibert af Châlons,
døde 1531 uden Børn, hvorfor Fyrstendømmet
gjennem hans Søster, der var gift med en Greve
af Nassau, tilfaldt den dillenburgske Linie af dette
Hus, hvortil Vilhelm af Oranien, den senere
Statholder i Nederlandene, hørte. Dennes
Ætling Vilhelm den tredie blev 1689 Konge i
England; da han døde 1702, blev Oranien inddraget
under Frankrige. Fyrsten af Nassau-Dietz fik
dog Ret til at bære Titelen Prins af Oranien,
hvilken Titel derpaa gik over til det hollandske
Kongehus og nu benyttes af den hollandske
Tronarving.

Oranjefloden, Flod i Kaplandet, opstaar ved
Foreningen af to mindre Floder under 29° 10′
s. B. og 42° 28′ ø. L., skyder derpaa mod Vest,
danner Grændsen mellem Kapkolonien og
Hottentotlandet og falder under 28° 38′ s. B. i
Atlanterhavet. Længden er 2,040 km. Paa Grund af
sin ringe Brede og Vandmasse er den aldeles
uden Betydning for Samfærdselen.

Oranje-Republiken, en af hollandske
Kolonister (Boer) grundet Republik i det indre af
Sydafrika, grændser i Nord til den engelske
Koloni Transvaal, i Nordost til Natal, i Øst til
Basutolandet, i Syd til Kapkolonien og i Vest til
Vestgrikvalandet, er 110,000 km.² stor og har
ca. 65,000 Indb. Landet ligger i Gjennemsnit
ca. 1,500 m. over Havet og bestaar for det
meste af en stor, bølgeformet Slette. Klimatet
er behageligt og sundt. Af Skov findes næsten
intet undtagen ved Floderne. Af vilde Dyr, især
Antiloper og Løver, findes mange.
Hovednæringsveiene er Agerbrug og Fædrift, især er Landet
fortrinlig skikket for Faareavl, og Uld er den
vigtigste Udførselsgjenstand. Befolkningen bestaar
hovedsagelig af Boer, hvortil kommer 20,000
Indfødte. Forfatningen er af 10de April 1854 og
revideredes 1866. Præsidenten vælges paa 5 Aar;
den lovgivende Magt er hos Folkeraadet, som
bestaar af 50 Medlemmer. Staaende Hær findes
ikke. Hovedstad er Bloemfontein.

Oration, Tale. — Orator, Taler.

Oratorium, lat., i det katholske Kirkesprog
ethvert til Bøn bestemt, med Krucifix, Alter o.
lign. forsynet Værelse; Bedesal i et Kloster. — I
Musiken forstaaes ved Oratorium et større Musik
stykke for Sang og Instrumenter med en Text,
der sædvanlig er laant fra de hellige Skrifter, og
affattet i dramatisk Form, men ikke bestemt til at
opføres paa Scenen. Som Oratoriekomponister
staar Händel, Haydn og Mendelssohn øverst. —
Oratoriets Prester eller Oratorianerne
kaldes et geistligt Broderskab, som 1548 stiftedes
i Rom af Filippo Neri og oprindelig kaldtes den
hellige Treenigheds Broderskab. Medlemmerne af
denne Orden er ikke bundne ved Munkeløfte; deres
Opgave er at leve for Andagtsøvelser, Mission,
Barmhjertighedshandlinger og lærde Studier.

Orbilius Pupillus, en romersk
Grammatiker, virkede som Lærer i Rom paa Ciceros Tid.
Han var berygtet som Pedant og skylder kun sin
mest berømte Elev Horats, at hans Navn er
kommet til Efterverdenen.

Orbis pictus, se Comenius.

Orcagna (udt. Orkanja), Andrea, italiensk
Maler og Arkitekt, f. ca. 1308, d. 1368. Hans
vigtigste Arbeider som Maler er Freskerne i
Strozzikapellet i Kirken Sta. Maria Novella i Florens.
Som Arkitekt udførte han ogsaa flere større Verker;
den berømte Loggia de’ Lanzi i Florens er
sandsynligvis udført efter hans Udkast.

Orchan, se under Tyrkiets Historie.

Orcus, hos Romerne Navn paa Underverdenen.

Ordalier, se Gudsdomme.

Ordbog, Lexikon, en alfabetisk ordnet
Samling af Ord med vedføiet Oversættelse paa et
andet Sprog eller med Tilføielse af Ordenes
Betydning efter de Gjenstande, som de betegner.

Orddannelse er i Sprogvidenskaben Læren
om Ordenes Tilblivelse, nærmest af andre Ord.
Om Sprogets første Begyndelse vides intet, men
man antager, at det indoeuropæiske Stamsprog
paa et meget tidligt Trin bestod af forholdsvis faa
énstavelses Rødder eller Rodord uden Endelser,
f. Ex. ma (fordoblet ma-ma), Moder. Paa et
senere Trin antages de vigtigste Grundord at være
dannede af disse Rødder ved tilføiede
Afledningsendelser, f. Ex. Mo-der, latinsk ma-ter (primære
Afledninger). Af disse Grundord dannes igjen
nye Afledninger, f. Ex. moder-lig, lat.
ma-ter-nus (sekundære Afledninger).

Orden, i Naturhistorien en systematisk
Betegnelse for en Gruppe, der omfatter flere Famliier [[** settefeil, = -ili- **]]
og selv som Underafdeling gaar ind under Klassen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free