Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfeus. — Orfiske Digte - Orfila, Matthieu Joseph Bonaventure - Organ. — Organisme. — Organisk. — Organisere. — Organisation. — Organografi - Orgel. — Organist - Orgelkoral - Orgier - Oriani, Barnabé - Oribasios - Orientalske Krig, se Krimkrigen - Orientalske Spørgsmaal - Orientalsk Sprog og Literatur - Orienten. — Orientalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hesiods Digtning; senere Digtere behandlede og
udpyntede dem paa mange Maader, ligesom ogsaa
den bildende Kunst beskjeftigede sig meget med
Fremstillingen af Orfeus. — Under Orfeus’s
Navn besad man allerede tidlig i Oldtiden en Del
Digte, hvoraf der nu kun er faa Fragmenter
tilbage. Af senere Oprindelse, sandsynligvis fra det
4de Aarh. e. Kr., er en Del saakaldte orfiske
Digte, som endnu er opbevarede.
Orfila, Matthieu Joseph Bonaventure, fransk
Læge og Kemiker af spansk Herkomst, f. 1787,
d. 1853, holdt fra 1811 Forelæsninger i Paris,
hvor han samtidig praktiserede som Læge. 1819
blev han Professor i Retsmedicin og Toxikologi
og 1823 i medicinsk Kemi. Hans Hovedverker er
„Traité des poisons, ou toxicologie générale“
(1814) og „Eléments de chimie médicale“ (1817).
Organ, gr. ὅργανον, Redskab, Verktøi,
Instrument; særlig de Redskaber, som findes hos de
levende Væsener og er bestemte til Udførelsen af
de for disse eiendommelige Funktioner; ogsaa
d. s. s. Stemme; i overført Forstand betegner
Organ (Presseorgan) et periodisk Blad. —
Organisme, levende Væsen, forsynet med Organer.
— Organisk, hvad der tilhører Organismer, er
forsynet med Organer; levende; af animalsk eller
vegetabilsk Oprindelse. — Organisere, egentlig
forsyne med Organer; ordne. — Organisation,
organiserende Virksomhed; Ordning. —
Organografi, den videnskabelige og methodiske
Beskrivelse af de et Legeme tilhørende Organer.
Orgel, et sammensat musikalsk Instrument,
hvis Toner frembringes ved at Luften ad
mekanisk Vei presses ind i et System af Piber,
hvorefter de enkelte af disse bringes til at lyde ved
at der spilles paa en Klaviatur. Orgelet er det
største, mest fuldtonende og fuldkomne af alle
Instrumenter, idet det har en Række Toner af
forskjelligt Klangpræg og stort Omfang. Orgelpiberne
gjøres af en blød Metallegering (Bly og Tin) eller af
Træ i en Længde af fra ½—1 Decimeter op til
3—4 Meter, eftersom de skal frembringe høiere
eller dybere Toner. Ved Registrene kan Luftens
Adgang til en bestemt Del af Piberne hindres.
Manualen kaldes den eller de Klaviaturer, som er
bestemte til at spilles med Hænderne; derimod er
Pedalen bestemt til at spilles med Fødderne. De
Blæsebælge, som skaffer Luft ind i Piberne, sættes
i Bevægelse ved at trædes af en eller flere Mænd;
daa meget store Orgler bruges det nu at lade
Luften drives ind i Piberne ved Dampkraft.
Orgelets Oprindelse er uvis; det eneste, man ved, er,
at der før 1000 e. Kr. neppe existerede noget
Instrument, der kunde betragtes som Orgel. Det
første virkelige Orgel var maaske det, som 1312
af en Tysker blev bygget i Venedig. I Løbet af
det 14de Aarh. blev Orgler til Kirkebrug mere
almindelige, om de end i Begyndelsen endnu var
meget ufuldkomne og ubekvemme at spille paa.
Først lidt efter lidt blev Tangenterne gjorte smale
og Klaviaturen saa let, at Orglet kunde spilles
med Fingrene; der tilføiedes en Pedal, og de halve
Toner sattes ind mellem de diatoniske. I den
nyere Tid har Orgelbyggerkunsten gjort store
Fremskridt, og flere kolossale Instrumenter er
byggede; der gives Orgler med 100 og endnu flere
Stemmer, saaledes i Riga, Ulm, Paris, London,
Rom, Washington m. fl. St. Orglet er endnu i de
fleste Lande næsten udelukkende helliget til kirkeligt
Brug. — Organist, Orgelspiller.
Orgelkoral, en i det Indiske Hav m. fl. St.
forekommende Slægt af Koraldyrene, med parallelt,
opretstaaende. rødfarvede Kalkrør, der har en vis
Lighed med Orgelpiber. Rurene er forbundne ved
tynde, vandrette Kalkplader i bestemte Mellemrum.
Orgier laldtes i Grækenland oprindelig alle
religiøse Skikke og enhver Gudstjeneste overhoved;
senere især den hemmelige Gudstjeneste, navnlig
til Ære for Demeter og endnu mere for Bakkhos.
Nu betegner Ordet vilde Drikkelag forbundne med
andre Udsvævelser.
Oriani, Barnabé, fremragende italiensk
Astronom, f. 1752, d. 1832, blev 1802 Direktør for
Observatoriet i Mailand. Han var en af de første, som
bestemte Uranus’s Bane, og da Piazzi 1801
opdagede Planetoiden Ceres, var det Oriani, som
først paaviste, at det var et planetisk
Himmellegeme. Foruden flere andre vigtige Skrifter
forfattede han et klassisk Verk over den sfæriske
Trigonometri.
Oribasios, græsk Læge i det 4de Aarh. e. Kr.,
var Keiser Julians Livlæge og blev af ham gjort
til Kvæstor i Konstantinopel. Han gjorde en
berømt Samling Uddrag af ældre medicinske
Forfatteres Verker, hvilken længe nød meget stor
Anseelse.
Orientalske Krig, se Krimkrigen.
Orientalske Spørgsmaal kaldes i den
internationale europæiske Politik det meget
omhandlede Spørgsmaal om det tyrkiske Riges og de
derunder hørende Landes fremtidige Skjebne.
Orientalsk Sprog og Literatur betegner
alle de asiatiske og de moslemisk afrikanske og
europæiske Folkeslags Sprog og Literaturer. Den
orientalske Literatur omfatter hovedsagelig: 1) Den
kinesiske Literatur. 2) Den japanske, som er
beslægtet med den kinesiske. 3) Den bagindiske,
hvorved nærmest forstaaes Tonkins, Kokinkinas,
Siams og Birmas literære Frembringelser. En
betydelig Del af disse er buddhistisk-religiøse
Verker. 4) Den mongolske, der skriver sig fra
Middelalderen. 5) Den mandschuiske, der siden Kinas
anden Erobring af Mandschuerne har staaet under
stærk Indflydelse af den kinesiske Kultur. 6) Den
tatariske, hvortil den uiguriske, den dschagataïske,
den kaptschakiske, den jakutiske og den tyrkiske
Literatur hører. 7) Den tibetanske, som i det 7de Aarh.
fremstod med den buddhistiske Religions Antagelse i
Thibet. 8) Den malaiiske, der indbefatter a) den
egentlig malaiiske, som har hjemme paa Malakka
og Sumatra og <i>b</b>) den javanske, som hører hjemme
paa Java. 9) Den indiske (se Sanskrit). 10) Den
persiske. 11) Den kaldæiske. 12) Den hebraiske.
13) Den samaritanske, som hovedsagelig bestaar af
en Oversættelse af Mosebøgerne. 14) Den
fønikiske, der er af mindre Betydning. 15) Den
syriske. 16) Den æthiopiske. 17) Den arabiske.
18) Den koptiske. 19) Den armeniske og 20) den
georgiske eller grusiske Literatur. Denne
fremkaldtes ved Kristendommens Indførelse i Georgien
i det 4de og 5te Aarh.
Orienten, af lat. oriens, d. e. opgaaende,
kaldes Himmelegnen Øst, hvor Solen synes at gaa
op; ogsaa og fornemmelig Betegnelse for de
østlige, asiatiske Lande (i Modsætning til Okcidenten).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
