- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
701

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orknøerne - Orlando Lasso, se Lasso - Orlean. — Bixa orellana. — Bixin - Orléans, det gamle Genabum og Aureliani eller Aurelianum (Hovedstad) - Orléans (Hertuglinie). — Filip, Hertug af Orléans. — Ludvig, Hertug af Orléans. — Karl, Hertug af Orléans. — Jean Baptiste Gaston, Hertug af Orléans. — Filip, Hertug af Orléans. — Filip den anden af Orléans. — Ludvig, Hertug af Orléans. — Ludvig Filip, Hertug af Orléans. — Hertug Ludvig Filip Josef af Orléans. — Ferdinand Filip Ludvig Karl Henrik Josef, Hertug af Orléans. — Orleanister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke Gjenstand for Bergverksdrift. De
oprindelige Beboere af Orknøerne var af britisk-keltisk
Stamme, men i Løbet af Middelalderen
smeltede de efterhaanden sammen med og gik op i
de indvandrede Skandinaver, navnlig Nordmænd,
saa at den nuværende Befolkning i det væsentlige
kan regnes for at være af norsk Herkomst. Fra
Slutningen af det 9de Aarh. udgjorde Orknøerne
et arveligt Jarledømme under Torv-Einar og hans
Slægt; i Slutningen af det 11te Aarh. blev de
sammen med Shetlandsøerne af Magnus Barfod
underlagte Norge, men kom 1469 ved Kristiern
den førstes Datter Margretes Giftermaal med den
skotske Konge Jakob den tredie til Skotland, idet
Kristiern egenmægtigt pantsatte dem for
Prinsessens Medgift, og siden blev de aldrig indløste.

Orlando Lasso, se Lasso.

Orlean, et Farvestof, der fremstilles af
Frugten af Bixa orellana, som voxer i Guiana og
Brasilien. Frøene, der er overtrukne med en rød,
harpixagtig Hud, lader man gjære, hvorved
Farvestoffet afsættes. Det forekommer i Handelen i
Form af en tyk Deig og indeholder et rødt
Farvestof, som man har kaldt Bixin.

Orléans (udt. Orleang), Hovedstad i det
franske Departement Loiret, ved Floden Loire, med
55,000 Indb., er Sæde for en Biskop, har en
smuk Kathedralkirke og et anseligt Raadhus, m.
fl. a. mærkelige Bygverker, et Lycéum, et
Presteseminarium, en Tegne- og Arkitektskole, en
Musikskole m. fl. høiere Undervisningsanstalter,
betydelige kunstneriske og videnskabelige Samlinger,
Industri i Uldvarer m. m. og livlig Handel,
navnlig med Vin, Brændevin og Korn.
Orléans er det gamle galliske Genabum, som
ødelagdes as Julius Casar; senere førte Byen Navn
af Aureliani eller Aurelianum. 451 blev den
forgjeves beleiret af Attila. Efter Chlodvigs
Død var den Hovedstad i et merovingisk Rige,
hvormed Burgund var forenet. Mest historisk
berømt er Orléans bleven ved en Beleiring af
Englænderne 1428—29, da det befriedes af Jeanne
d’Arc [[** første gang hun staves d’A, rettes annetsteds som trykkfeil? **]] (s. d.), som derfor fik Tilnavnet Jomfruen
fra Orléans. 1870 stormedes Byen af Tyskerne,
hvorefter der i Decbr. s. A. fandt heftige Kampe
Sted om den.

Orléans, en Sidelinie af det franske
(bourbonske) Kongehus. Den første, som førte Titelen
Hertug af Orléans, var Filip (f. 1336, d.
1375), Søn af Kong Filip den sjette. Han døde
uden ægtefødte Efterkommere, og efter hans
Enkes Død 1392 kom Titelen over til Ludvig,
Broder af Karl den sjette (f. 1372, d. 1407). Den
nye Hertug tilrev sig under Kongens
Sindssygdom Regjeringen sammen med Dronning
Isabella, men blev ikke længe efter myrdet paa
Foranstaltning af Hertug Johan den uforfærdede af
Burgund. Fra dette Mord udspandt sig den
heftige Kamp mellem det armagnacske og det
burgundiske Parti. Ludvig efterlod sig foruden flere
ægtefødte Sønner, af hvilke Karl (f. 1391, d. 1465)
arvede Hertugtitelen, ogsaa en uægte Søn, den
berømte Dunois, „Bastarden af Orléans“.
Hertug Karl var Hovedet for det mod Burgund og
England fiendtligsindede Parti; han blev saaret
og fangen ved Azincourt 1415 og maatte derpaa
tilbringe 25 Aar i Fangenskab. Han var ogsaa
en begavet Digter. Da det franske Kongehus’s
Hovedlinie var uddød med Karl den ottende,
besteg Hertug Karl af Orleans’s Søn Ludvig den
franske Trone 1498 som Ludvig den tolvte, og
Hertugdømmet Orleans faldt saaledes tilbage
under Kronen; af Kong Ludvigs Svigersøn og
Efterfølger Frans den første gaves Hertugdømmet
til hans Søn Henrik og efterat denne var
bleven Dauphin til en yngre Broder, Karl. Efter
dennes Død tilfaldt det efter hinanden Henrik den
andens 3 Sønner, Ludvig, Karl og Henrik.
Under Henrik den fjerde blev denne Konges Søn
1607 Hertug af Orléans, men han døde allerede
1611; 1626 kom Hertugdømmet derpaa til hans
yngste Broder Jean Baptiste Gaston, f.
1608, d. 1660. Denne er især bekjendt ved sine
Bestræbelser for at styrte Richelieu, til hvilken
Ende han bl. a. tog Del i Cinq Mars’s
Sammensværgelse; senere blev han under Ludvig den
fjortendes Mindreaarighed Frankriges
Generalstatholder, men tog under Frondeurolighederne
Parti mod Mazarin og blev tilsidst forvist til sit
Slot i Blois. Han havde ingen Sønner, men
4 Døtre, hvoraf den ældste var den bekjendte
Mademoiselle de Montpensier. — Hertugdømmet
gaves nu af Ludvig den fjortende til dennes
Broder Filip, tidligere Hertug af Anjou (f. 1640,
d. 1701), som lagde Grunden til Familien
Orléans’s store Rigdomme. Han var en blødagtig
og lidet fremragende Person, men viste dog megen
Tapperhed paa Felttogene i Nederlandene.
Hans Søn var Filip den anden af Orléans,
f. 1674, d. 1723, bekjendt under Navnet
„Regenten“, en af Frankriges dygtigste, men tillige mest
berygtede Statsmænd. Han var i Besiddelse af
store Evner og fik en lærd Opdragelse, men
henfaldt, foranlediget dertil af sin Lærer Dubois,
til de mest yderliggaamde Udsvævelser, ligesom han
i religiøs Henseende blev en fuldstændig Atheist.
Da Hertugen under den spanske Arvefølgekrig havde
lagt stor Feltherredygtighed for Dagen og han der
efter nærede Planer om at gjøre Krav paa den spanske
Trone, vakte han Ludvig den fjortendes Mistanke
og var nær ved at blive stillet for Retten som
Høiforræder. 1711—12 mistænktes han af
Pøbelen for at have forgivet flere Medlemmer af
Kongehuset, som pludselig døde, og hans Liv
truedes gjentagne Gange af Folket, uden at
Kongen efterkom hans Anmodninger om at lade
Sagen undersøge. Da Ludvig den fjortende var død
1715, valgtes Hertug Filip af Parlamentet til Regent
under den unge Ludvig den femtendes
Mindreaarighed. Denne Stilling indehavde han til 1723,
i hvilken Tid bl. a. Laws bekjendte
Finansoperationer og Deltagelsen i Kvadrupelalliancen mod
Spanien fandt Sted. Hoffets Usædelighed og
Skamløshed overgik i dette Tidsrum alle
Grændser, og Regenten var selv den værste. Efterat
Kongen var bleven myndig, blev Hertugen 1723
Førsteminister, men døde s. A. — Hans Søn,
Ludvig, f. 1703, d. 1752, der arvede
Hertugtitelen, var en Modsætning til Faderen; han var
from og sædelig og trak sig efter sin Ægtefælles
Død tilbage til et Kloster. — Hans Søn,
Ludvig Filip, Hertug af Orléans, f. 1725, d. 1785,
blev Fader til den bekjendte Hertug Ludvig
Filip Josef
af Orléans, bekjendt som „Borger
Egalite“ eller „Filip Egalité“ (Lighed). Han var
født 1747 og var en særdeles begavet Mand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free