- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
702

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orléans (Hertuglinie). — Filip, Hertug af Orléans. — Ludvig, Hertug af Orléans. — Karl, Hertug af Orléans. — Jean Baptiste Gaston, Hertug af Orléans. — Filip, Hertug af Orléans. — Filip den anden af Orléans. — Ludvig, Hertug af Orléans. — Ludvig Filip, Hertug af Orléans. — Hertug Ludvig Filip Josef af Orléans. — Ferdinand Filip Ludvig Karl Henrik Josef, Hertug af Orléans. — Orleanister - Orleans (Tøier) - Orléansville - Orley, Bernhard van, ogsaa kaldet Barent af Bryssel - Orlog. — Orlogsskib, ogsaa Orlogsmand. — Orlogsverft. — Orlogsflag - Orlogsvæsen - Orlov. — Grigorij, Fyrst Orlov. — Alexei, Grev Orlov Tschesmenskij. — Alexis Orlov. — Nikolai Orlov. — Vladimir Orlov - Orme (hvirvelløse Dyr). — Orme (Insekternes Larver) (se Insekter) - Ormefrø. — Santonin - Ormehøg, se Musvaak - Ormen lange. — Ormen skamme - Orm Ivarssøn, ogsaa kaldet Orm Kongsbroder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men ødelagde sig tidlig ved Udsvævelser. Af
Forfængelighed og ledet af Familiens gamle
Oppositionslyst ligeoverfor Kongehuset sluttede han sig
ved Revolutionens Udbrud til Hoffets
Modstandere og blev en af de vildeste Revolutionære;
saaledes stemte han bl. a. i Konventet for Kongens
Død. Hans Karaktérløshed og Feighed paadrog
ham imidlertid snart hans Meningsfællers
Mistanke, og 1793 blev han af Revolutionstribunalet
dømt til Døden og henrettet. Han var Fader
til Hertug Ludvig Filip af Orléans, som 1830
blev fransk Konge (se Ludvig Filip). — Dennes
Søn Ferdinand Filip Ludvig Karl
Henrik Josef
, f. 1810. blev 1830 Hertug af Orléans;
han omkom 1842 ved et Ulykkestilfælde og efter
lod sig to Sønner, Greven af Paris og Hertugen af
Chartres. Om de øvrige orleanske Prinser,
Ludvig Filips Sønner, henvises til Artiklerne
Aumale, Joinville, Montpensier og Nemours. —
Orleanister kaldes det monarkiske Parti i
Frankrige, som arbeider for at hæve en af Ludvig
Filips Efterkommere (Greven af Paris) paa Tronen.

Orleans, enslags fine, silkelignende Tøier med
Kjede af Bomuld og Islet af Kamuldgarn, an
vendes til Damedragter, Frakkefor osv. De til
virkes iscer i England og Tyskland.

Orléansville (udt. Orleangvill),
Militærstation i Algerien, med 12,000 Indb.

Orley, Bernhard van, ogsaa kaldet Barent
af Bryssel
, flandersk Maler, f. 1490, d. 1541,
uddannede sig først i sit Hjemland og blev senere
i Rom Elev af Rafael, hvem han hjalp med at
udføre flere Arbeider. Derpaa vendte han tilbage
og blev Hofmaler hos Karl den femte, senere hos
Margrete af Parma. Nf hans Arbeider kan
nævnes „Dommedag“ i St. Jakobskirken i
Antwerpen, et Alterbillede i Mariekirken i Lybek
samt „den hellige Familie“ i
Liverpool-Institution. Han leverede ogsaa en Række Kartoner til
Glasmalerier og Tapeter.

Orlog, Krig, især Sjøkrig: Krigstjeneste til
sjøs. — Orlogsskib, ogsaa Orlogsmand,
Krigsskib. — Orlogsverft, Skibsverft, hvor
Staten lader sine Krigsskibe bygge og reparere. —
Orlogsflag, en egen Form af et Lands Flag,
der benyttes paa Krigsskibe; det norske
Orlogsflag skiller sig fra Handelsflaget ved at det har
Split og Tunge, medens Handelsflaget er
rektangulært.

Orlogsvæsen, et Lands samlede
Sjøkrigsvæsen (smlgn. Marine).

Orlov, Navn paa en bekjendt russisk
Adelsfamilie. — Grigorij, Fyrst Orlov, f. 1734,
d. 1783, blev i en ung Alder den daværende
Storfyrstinne Katharinas Elsker og var 1762
Hovedmanden i den Revolution, der hævede hende
paa Tronen som Katharina den anden. Han fik
nu en Række høie Embeder og Værdigheder og
var Rigets egentlige Regent; Keiserinden tønkte
endog paa at ægte ham, men hindredes deri af
den høie Adel. Hans Stolthed og Brutalitet
skaffede ham mange Fiender, og endelig blev han
fortrængt fra Keiserindens Gunst af Potemkin,
hvorefter han blev vanvittig og kort efter døde.
Fra hans uægte Børn med Keiserinden
nedstammer den adelige Familie Bobrinskij. — Hans
Broder Alexei, Grev Orlov Tschesmenskij,
f. 1735, d. 1808, var ligeledes en af
Hovedmændene for Revolutionen af 1762 og ansees for den
afsatte Keiser Peter den tredies Banemand. Han
blev derpaa Generaladmiral over den russiske
Flaade og vandt i Sjøslaget ved Tschesme 1770
en stor Seier over Tyrkerne. Under Keiser Paul
forvistes han fra Hoffet. — Alexis Orlov, en
uægte Søn af en af de foregaaendes Brødre, f.
1787, d. 1861, udmærkede sig i Krigen mod
Franskmændene og var senere Oberst i Petersburg, hvor
han 1825 kuede den der udbrudte Opstand,
hvorefter han blev Generaladjutant. Senere
indehavde han flere vigtige diplomatiske Poster. — Hans
Søn Nikolai Orlov, udmærkede sig i
Krimkrigen og har senere været anvendt i diplomatisk
Tjeneste. — Vladimir Orlov, der kun paa
Mødreneside er beslægtet med de foregaaende,
gjorde sig bekjendt som Talsmand for Adelens
Opposition mod Livegenskabets Ophævelse og for
dens Krav paa en Forfatning; 1866—67 var
han Formand for Guvernementsforsamlingen i
Petersburg.

Orme (Vermes), efter Linnés System alle
hvirvelløse Dyr, Insekterne undtagne; i de
moderne zoologiske Systemer Fællesnavn for alle
de hvirvelløse Dyr, som ikke gaar ind under
Insekternes, Bløddyrenes og Straaledyrenes Klasser.
Ormene deles i Ledorme, hvortil regnes Igler
og Børsteorme, og uledede Orme, hvortil hører
Rundorme, Fladorme, Ikter og Bændelorme. —
Orme kaldes ogsaa ofte Insekternes Larver (se
Insekter).

Ormefrø, et ormfordrivende Lægemiddel,
bestaar af de endnu ikke fuldt udviklede
Blomsterkurve af flere Malurtarter; de bedste kommer fra
Persien. Ormefrøets virksomme Bestanddel er
Santonin, som taget i større Mængde er giftig.

Ormehøg, se Musvaak.

Ormen lange, Olav Tryggvessøns berømte
Skib, som han lod bygge under Ladehamrene
ved Trondhjem, og hvis Lige i Størrelse og
prægtigt Udstyr indtil da ikke var set i Norge. Det
var et Drageskib med forgyldt Hoved og Hale,
temmelig Høibordet og havde 34 Rum. I Kjølen
var det 56 Alen langt og førte paa hver Side
52 Aarer; Besætningens Antal anslaaes til mindst
600 Mand. Efter Slaget ved Svoldr (s. d.)
beholdt Erik Jarl Skibet. — Ormen skamme
(korte), ligeledes et af Olav Tryggvessøns
Hærskibe, som han tog fra Raud den ramme paa Godø
i Salten, var mindre end Ormen lange, men
dog betydelig større end de almindelige Langskibe.

Orm Ivarssøn, ogsaa kaldet Orm
Kongsbroder, Søn af den norske Konge Harald Gilles
Enke Ingerid og en Ivar Sneis, var en af Kong
Inge Krokrygs mest betroede Mænd. I Slaget
ved Oslo 4de Februar 1161, hvor Inge faldt,
søgte Orm saa længe som mulig at byde
Fienden Spidsen og var den sidste, som veg for
Overmagten. Senere sluttede han sig til
Magnus Erlingssøn og var næst efter denne og hans
Fader Erling Skakke anset for den mægtigste Mand
i Landet. Han deltog i Magnus’s Kampe med de
forskjellige Medbeilere til Tronen og synes at
have været den egentlige styrende i det sydlige
Norge, naar Magnus og Erling opholdt sig
nordenfjelds. I Slaget i Norefjorden 15de Juni 1184
mellem Magnus og Sverre tog han hæderlig Del
og faldt der samtidig med Magnus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free