- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
709

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ostindien. — Forindien. — Bagindien. — De bagindiske Bjerge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oftinditn

inddeles i: den kj??lige (November til Januar), den
hede (Marts til Mai), Regntiden (Juni til Au
guft), HMen (September til November). Denne
Aarstid er undertiden farlig paa Grunt?? af de
Uddunftninger, som felger med Oversvjjmmellerne.
??? Ogsaa i Plante?? og Dyrelivet hersker den
samme, as HMeforholdet over Havet betingede For
fljel. I Bjergegnenes ftifie og rene Luft voxer
vidstrakte Skove af Bartraer og Birk, om og
ved Foden af disse Bjerge Dder man i den tro
pifle Hede paa Palmeflove. I Slettelandflaberne
langs Indnsfloden findes store j??de Strekninger,
hvis Tilstand skyldes de hede LuftftrMme og
Mangelen paa Vand. I Bengalen og i Halv-
Hernes Lavlande og Kyftegne er Begetationen der??
imod uscedvanlig rig, paa Grund af den tropiske
Solvarme og Havets Ncerheo. Her findes uhyre
Skove af forskjellige Slags Bambusrpr, Sandel??
og Teaktrce, desuden store Strcrkninger bevorede
med Kokus- og Sagopalmer. Foruden sidftncrvnte
er Bllnanernes og Brpdfrugttrcrernes Forekomst af
stor Vigtighed som ncrringsgivende Planter. Af
Kryderier forekommer i Oftindien bl. a. Muflat-,
Kanel- og Nelliketrcret, desuden Ingefcer og flere
Slags Peber. Af Dyr findes Elefanter, som fore
kommer i stor Mcrngde; de er lette at tcrmme og
bruges meget som Husdyr; endvidere Tigre, LMer,
Nashornet, Pantheren, Vildsvinet, BMelen og
mange Abearter. Floderne vrimler af Krokodiller,
Urstovene og Moradserne af Slanger. ??? Bomuld,
Sukker og Kaffe dyrkes; men som det vigtigfte
N??ringsmiddel indtager Risdyrkningen den forreste
Plads i lordbruget hele Oftindien igjennem. ???
Befolkningen beftaar for Hindostans vedkom
mende hovedsagelig af arifle Hinduer, som taler et
med Sanskrit bestcrgtet Sprog. De har en regel
mcrssig, siank og middelsMLegemsbygning; Ho
vedet og Ansigtet har den kaukastste Races Form,
Haaret og Vinene er sorte og Hudfarven for det
meste brun. Dog forekommer ofte en lysere Hud??
farve blandt saavel Mcrnd som Kvinder as de h^iere
Klasser. St??rsteparten af det dekansse Distrikt
beboes af aravidifle Folkestammer saasom Mala
barer, Kanaresere, Tamulere osv. Desuden findes
en hel Del andre Folkeslag, som i Religion, Sprog
og Udseende stiller sig fra Hovedstammerne. Af
disse er f??lgende de mcrrkeligste: Ramusierne om
kring Punah, Pubarrierne paa Grcendsen af??en<
galen, Berar ogGondwana: de negerlignende Pu??
lindaer ved Floden Nerbuddas Udspring, de muha
medanfle Pindarier i Bindhyabjergenes Skove,
Vaddaherne og Cingaleserne paa Ceylon samt Ku
lierne. De fleste af disse Folkeslag nedstammer sand??
synligvis fra Ostindiens Urbeboere, der lMte til den
mongolste Races turansse Afdeling. Den ind??
fMe Befolkning deles i fire Kaster:
Braminerne, hvortil Presterne og de Lcrrde i det hele
taget h<l<rer; Ksatrierne eller Krigerne;
Vaysyerne, Borgerklassen, og Sudraerne, der om??
fatter alle de lavere Klasser. Huer Klasse h alder
sig omhyggelig afsondret, og ZEgteflab mellem
Folk af forskjellig Kaste tillades ikke. Den laveste
Del af Befolkningen, Pariaerne, staar udenfor
Klasseinddelingen, de anses for urene, maa udfM
det laveste Arbeide, og ftaar udenfor Lovene. Dog
er deres Kaar i den senere Tid forbedrede, navn
lig under Englomdernes Indsiydelse paa Styret
sen. ??? Hinduernes Karaktér bcrrer nersten alle et

Oftindieu

underkuet Folks Feil. De er lidet krigerske, deres
HMighed er slavisk, de er falske og upaalidelige,
ftgnagtige, hevnsyge og blodt??rstige. Deres reli
gi^se Fanatisme og Overtro overgaar alle andre
Folks. Paa den anden Side er Hinduen maade
holden, renslig og taalmodig og dyrker gjeme
Fredens Sysler, navnlig Aaerbrug og videnskabe
lige Studier. ??? Omtrent ¾ af Ostindiens Be
folkning beskjeftiger fig med lordbrug. Over??
alt, hvor Vand findes, er Jordbunden uscedvanlig
frugtbar. Oftindien frembringer og udftrer bl. a.
Kaffe, raa Bomuld, Bomuldsvarer, Ris, Hvede,
Hamp, Indigo, Jute, saavel raa som tilvirket, Pal
meolie, Linsoed, Opium, Sukker, en Mcrngde Kryde
rier, Tobak, The og desuden flere Slags Bygge
materialier. Af andre Udfprselsartikler kan ncrv
nes Silke, Vor, Skildpaddeskal, Moflus, Perler og
Elfenben. Fædriften, navnlig Faareavl, spiller
en stor Rolle. Af mindre Betydning er
Bergverksdriften. Jern findes i Detan, Britisk
Binna, Himalaya osv., Kobber i Radschastan og
ved Bengalens Sydveftgrcrndse; desuden Bly, Tin,
Kobolt, Alun, Svovl og Borax. Stenkul findes
i Bengalen og i Nerbuddadalen. Salt udvindes i
Pandschav, ved Madraskysten og i uhyre Mcrngder
i Ganges’ Delta. sEdelftene forekommer i Ostindien
i n^rre Mcrngde end i noget andet Land. Diamanter
findes i det nordlige og sydlige Dekan, Rubiner,
Topaser, Kreftoliter, Saffirer, Smaragder, Amet
hyfter osv. i Bjergegnene ved Mupore, paa Ceylon
og Koromandelkysten. Af Industriens Frem
bringelser ndmcrrker sig iscrr Schawler og Tepper
fra Kaschmir, Tepper og SilketKer fra Multon og
Benares. Af stor Betydning er ogsaa Indigofabri
kerne, Tilvirkningen af Kokusn^d- og Kastorolie,
Lcrderfabrikationen famt de udmcrrkede Jern- og
Staalarbeider. ??? Handelen i og med det Indre
og Oplandene drives hovedsagelig ved Karavaner.
De vigtigste Stationer er Multon, Lahore og
Kaschmir. Sj??handelen, der iscrr foregaar over
Kalkutta, Madras, Bombay og.Singapore, drives
hovedsagelig af Englomderne; dog underholder
ogsaa de pvrige sj??farende europaisse Nationer
en stadig Fgende Skibsfart paa disse Havne. 1875
var IndMselsvcerdien over 720 Mill. Kr., Ud
f^rselsvcerdien omtr. 1,044 Mill. Kr. Antallet as
de ind- og udklarerede FartKer i de britifl-indifie
Havne gaar op til 50,000 om Aaret. Det en
gelske Peninsular and Oriental Steam
Navigation Companys
og det franske Messageries
maritimes’s
Dampskibe underholder Ostindiens For
bindelse paa den ene Side med Europa, paa den
anden med Australien, Kokinkina, Kina, Filippi??
nerne og Japan, amerikanste Dampssibe med Nord
amerikas Vestkyst gjennem Forbindelse i Yokohama
og Hongkong; endelig sorger et engelst Dampstibs
selfkab for Forbindelsen mellem alle Havne i britisk
For- og Bagmdien. ??? Et uhyre lernbanenet, til
h??rende dels den engelske Regjering, dels private
Selskaber, breder sig udover nersten hele Forindiens
Halvp og forbinder alle de betydeligste Byer, lige
som alle de sterre af disse er telegranfl forbundne.
Til England kan fra Ostindien telegraferes gjen
nem tre forskjellige Limer og siden Begyndelsen af
Syttierne har man gjennem Madras ftaaet i
telearafifl Forbindelse med Kina og Auftralien. ???
Statsstyrelsen. Det Indo-Britifle Rige, der
omfatter den vcrsentligste Del af Forindien,
709

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free