Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ostindien. — Forindien. — Bagindien. — De bagindiske Bjerge - Ostindiske Kompagnier. — Det engelsk-ostindiske Kompagni. — Det hollandsk-ostindiske Kompagni. — Det dansk-ostindiske Kompagni. — Det fransk-ostindiske Kompagni. — Det svensk-ostindiske Kompagni - Ostjaker. — Jenisei-Ostjakerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oftindisle Kompagnier
arbeidede ivrig paa de indre Tilstandes Forbedring,
især ved Udvikling af Samfærdselsmidlerne; men
hans Haardhed og ofte voldsomme Reformer gjorde
ham meget upopulær blandt de Indfødte, navnlig
vakte Indlemmelsen af Audh stor Ophidselse. Under
en Krig med Persien 1857, medens Lord Canning
var Generalguvernør, gjorde et Par Regimenter af
de indfMe Tropper (Sepoyer) Opstand, der vel
blev kuet, men som kun var Forløberen for den
saakaldte Sepoyopftand, der alvorlig truede Eng
lcrndernes HerreoMme. Som Paastud for Reis
ningen tjente Indftrelsen af et nyt Slags Patroner,
som var smurt med Ko< eller Svinefedt. Kofedtet
oprMe Hinduernes religi??se F??lelse, Svinefedtet
Muhamedanernes; men den virkelige Aarsag varet
almindelig nceret dybt Had til de Fremmede. Mai
185? begyndte den store Reisning, idet Sepoyerne i
Mirat myrdede de engelste Officerer og deres Fami
lier og afbrendte Kasernerne. Derefter erobrede de
under de skrekkeligste Grusomheder mod Europeerne
Delhi, hvor de bemegtigede sig 150 Kanoner, et
umaadeligt Krigsforraad og betydelige Pengesum
mer. Snart var alle Nordveftprovinsernes Garni
sonssteder i fuldt OprM. Cnglcrnderne opbjsd alle
sine Krafter mod OprMrne og en ikke ringe Del
af de IndfMte stuttede sig af Racehad mod Se
poyerne til dem. Under General Wilsons Ledelse
indtoges Delhi efter en sex Timers Storm (20de
September 1857). Marts 1858 erobredes Luknow
af Engelfkmendene under Sir Colin Campbell efter
en Rekke morderiske Kampe. Opstanden vedvarede
Sommeren udover, paa mange Steder dempedes
den, medens den i andre Provinser brzsd ud. I
December kuedes den fnldftendig i Audh. FFrst
i Februar 1859 var Reisningen forbi, efterat store
Forsterkninger var komne fra Europa. I No
vember 1858 blev det Ostindiske Kompagni
ophævet, og Ostindien kom nu direkte under den
engelste Krone. Generalguvern??ren fik Titel af
Vicekonge og alle det ostindiske Kompagnis Em??
bedsmend beholdt sine Stillinger. De indfMe
Fyrsters Nettigheder skulde respekteres og fri Reli
gionsMelse tilstodes alle. ligesom enhver ??saavidt
mulig" siulde verre ligeberettiget til Embedspofter.
Fuld Amnesti tilstodes dem, som ikke direkte havde
deliaget i Mord paa britiske Undersaatter. — Siden
Sepoyeropstandeus Undertrykkelse har Englenderne
kunnet arbeide i Ro paa Landets og Befolkningens
Udvikling, og Forholdet mellem de IndfMe og
Englenderne er stadig blevet bedre. 1875—76
foreiog Prinsen af Wales en Rundreise til de
ostindiske Fyrstehoffer og fik overalt en venlig
Modtagelse. Januar 1877 lod Dronning Viktoria
sig udraabe til Keiserinde af Indien; samtidig
stiftedes den keiserlige indiske Kroneorden, der bl. a.
kan bæres af indiske Fyrstinder.
Ostindiske Kompagnier kaldtes flere Sel
skaber, som i de forskjellige europeiske Lande havde
dannet sig for at drive Handel paa Ostindien. Det
mest bekjendte er det engelsk-ostindiske
Kompagni, som stiftedes Nar 1600 med en Kapital
af kun 30,000 Pund Sterling, som dog allerede
1618 var forøget til to Millioner Pund. Kom
vagniet var oprindelig oprettet for at drive Han
del og fik omsider Eneret i England til at drive
Handel paa Ostindien og Kina. Det begyndte
imidlertid at Me smaa Landstrekninger af indiske
Fyrster og blev derved draget ind i den indiske
Politik. 1661 fik det af Karl den anden nye
Privilegier, som gav det Ret til at holde Tropper
og føre Krig med alle ikke kristne Magter, og det
erhvervede nu store Landstrækninger. Tilsidst blev
Kompagniet, tildels meget mod sin Billie. nM
til at udstrekke sit Herredømme til hele Ostindien.
Dets politiste Stilling blev derved saa betydnings
fuld, at Englands Parlament og Regjering efter
haanden tiltog sig Ledelsen af Kompagniets poli
tiske Anliggender, Oftindiens indre Styrelse og
Forsvarsvcesen. Allerede 1773 blev det bestemt,
at Generalguvern??ren skulde ansettes med Kon
gens Samtykke, 1784 ophevedes Kompagniets
Enerer til at drive Handel paa Ostindien og 1833
dets Eneret til at drive Handel paa Kina. Det
blev endog forbudt Kompagniet at drive nogenslags
Handel, og det bestod nu kun som politisk Korpora
tion. Frihandelens Tilhengere forlangte 1853,
at Kompagniet skulde opheves; dette gik vel Mini
steriet ikke ind paa, men flaffede sig dog Ret til
at udnevne en Del af DirektFrerne. 1858, 0p<
hevedes endelig Kompagniets Regjering, og Ost
indien henlagdes under umiddelbar Bestyrelse af den
engelske Regjering. — Det
hollandsk-ostindiske Kompagni konstitueredes 1602. Det satte sig
fast paa de indiske Ver, gjorde Batavia til sin Hoved<
stad og beherskede i lang Tid hele den ostindiske Han??
del, med Fortrengsel af Portugiserne og Englen??
derne. Fra Slutningen af det I?de Aarh. gik det
dog tilbage med Kompagniet, og Englenderne be??
gyndte at faa Overtaget i den oftindifie Handel.
1795 oplMes Kompagniet, og Holland overtog dets
Besiddelser og Gjeld. — Det dansk-ostindiske
Kompagni stiftedes 1616 og valgte Koromandel
kyften til sit Operationsfelt. Det an’agde Trankebar,
men maatte allerede 1634 oplM sig. 1670 blev det
gjenoftrettet, men paadrog sig efterhaanden en saa
stor Gjeld, at det 1729 maatte ovcrgive sine Besid
delser og Rettigheder til den danske Stat, som 1732
stiftede et nyt Selskab under Navn af det
dansk-asiatiske Kompagni; dette overgav 1777 sine
Besiddelser til Regjeringen. Handelen blomstrede
ftcerkt indtil ca. 1807, da den paa Grund af Kri
gen med England begyndte at gaa tilbage. Dan
mark folgte endelig 1845 sine Besiddelser i Indien
til det engelfl-ostindifle Kompagni. — Det
fransk-ostindiske Kompagni grundedes 1664, anlagde
1672 Pandichery og skaffede sig udstrakte Besiddel’
ser samt en Militermagt; den livlige Handel be
gyndte efter Krigene med England at gaa tilbage,
og 1769 oplMes Komftagniet, hvis Besiddelser over
toges af den franske Stat. — Det
svensk-ostindiske Kompagni stiftedes i Göteborg 1731,
reorganiseredes 1806 og bestaar endnu; det driver
kun Handel uden at befatte sig med Erhvervelse
af faste Besiddelser og politisk Indflydelse.
Ostjaker, et Folkeferd, der tilhører den ugriske
Gruppe af den finske Folkestamme og bor i
Guvernementerne Tobolsk og Tomsk i Sibirien.
De lever af Jagt, Fiskeri og Renavl og tæller
ca. 25,000 Mennesker. Deres Sprog deler sig i
to Dialekter. — Et andet Folkeferd, som ogsaa
fører samme Navn, men er ganske forskjelligt fra
de egentlige Ostjaker, er Jenisei-Ostjakerne,
som i et Antal af ca. 1000 bor mellem Byerne
Jeniseisk og Turukausk og taler et
eiendommeligt Sprog, der ikke hører til den ural-altaiske
Stamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
