Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto (tyske Keisere). — Otto den første. — Otto den anden, kaldet „den røde“. — Otto den tredie, den unge. — Otto den fjerde - Otto (Konge af Grækenland) - Otto af Freising - Otto af Wittelsbach - Ottokar af Steiermark - Ottokar den anden, Premysl - Ottoman (Sofa) - Ottomaner, d. s. s. Osmaner, s. d. under Tyrkiet - Otway, Thomas - Oude, se Audh - Oudenaarde, fr. Audenarde - Oudinot, Charles Nicolas. — Nicolas Charles Victor Oudinot - Oudry, Jean Baptiste - Ouessant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Otto
eneste Welfer, som har siddet paa den tysk-romerske
Keisertrone.
Otto, Konge af Grækenland, f. 1815, d. 1867,
S^n af Kong Ludvig den fyrste af Baiern, blev
1832 af Stormagterne udset til grcrst Konge og
antoges som saadan af Grcrkerne; 1833 kom han
til Nauplia og overtog 1835 selv Regjeringen,
som i Mellemtiden havde varet fprt af et tyst
Regentstab. Han vedblev ogsaa efter at vare ble
ven myndig at lade sig lede af sine Landsmcrnd
og, efterat disse var fjernede 1837, af Hoflredsene,
hvis Indflydelse gav hans Regjering et ufolkeligt
Prcrg. 1843 blev han ved en Revolution tvungen
til at give Grcekenland en ny Forfatning; men
han viste sig stadig utiWielig til ??rlig at over??
holde den, og Misn^iet med ham blev derfor tilstut
saa stort, at han 1862 erklaredes for afsat, hvor
efter han strax reiste fra Grcrkenland og senere op^
holdt sig i Baiern.
Otto af Freising, tysk Historiker, SM af
Marlgrev Leopold den fjerde af Vsterrige, be
ftemtes for den geistlige Stand, studerede i Paris
og indtraadte derpaa i et Cistercienserkloster i Bur
guud, hvor han blev Abbed; 1137 valgtes han
til Biskop af Freising, hvilken Stilling han inde
haude til sin D^d 1158. Han indtager med sin
Verdenshistorie (indtil 1156) og sin Fredrik den
f??rstes Historie en a-refnld Plads blandt Middel??
alderens tyste Historieskrivere.
Otto af Wittelsbach, Filip af Schwabens
Morder, kjcempede ftrst for Filip mod Keiser Otto
den fjerde; men da Filip Paa Grund af hans
Grusomhed og Naahed negtede at give ham sin
Datter tilcrgte, drcrbte han ham 1208. Otto den
fjerde erklarede ham for fredl??s, og 1209 blev
han drcebt af Marskallen af Pappenheim, og hans
Slotte blev nedrevne.
Ottokar af Steiermark, en af de ældste,
tyste Hiftoriestrivere, levede i Slutningen af det
13de Aarh. Han strev en meget vcrrdifuld Rim
kr??nike paa over 83,000 Vers.
Ottokar den anden, Premysl, Konge af
Bøhmen, d. 1278, Søn af Wenzel den første,
gjorde allerede som ganske ung i Spidsen for en
Del af den bøhmiske Adel Opstand mod sin Fader
og fordrev ham, hvorefter han lod sig selv ud
raabe til Konge. Kort efter udsonede han sig dog
igjen med Faderen og satte sig derpaa i Besiddelse
as Hertugdplnmet Bsterrige, hvorefter han ved
Giftermaal ogsaa erhvervede Steiermart. Han
havde imidlertid mange Kampe at bestaa med
Ungarerne og Vairerne, inden hans Herredømme
var befæstet. 1254—55 gjorde han sammen med
de tyske Riddere og Otto af Brandenburg et
Korstog mod de hedenske Preussere; hverken her eller
i Litauen 1267 vandt han synderlige Fordele.
1269 arvede han Kärnten efter Hertug Ulrik. Da
han negtede at anerkjeude Rudolf af Habsburg
som tyst Konge, kom det til Krig med denne, og
Ottokar blev 1276 nødt til at tage Bøhmen og
Mähren i Len af den tyste Keiserkrone samt afftaa
alle sine øvrige Lande. I en fornyet Kamp for
at gjenerobre sine Lande faldt han i et Slag ved
March. Han var en stor Herskerpersonlighed,
tapper og energisk og derhos virksom for at fremme
Kultur og Velstand blandt sine Undersaatter.
Ottoman, enslags tyrkisk Sofa.
Ottomaner, d. s. s. Osmaner, s. d. under Tyrkiet.
Otway (udt. Ottuæ), Thomas, engelsk drama
tist Digter, f. 1651, d. 1685, studerede i Oxford
og forsagte sig derpaa uden Held som Skuespiller.
1675 udgav han Tragedien „Alkibiades“, som
1676 efterfulgtes af „Don Carlos“, der opfMes
med stort Bifald. Af hans senere Arbeider er
Tragedierne „The orphan“ og „Venice preserved“
de bedste. Han strev ogsaa flere Lystspil, der er
vittige, men uanstendige, ligesom ogsaa Digterens
Levescrt var hf<ift udsvcevende.
Oude, se Audh.
Oudenaarde, fr. Audenarde, By i den
belgiske Provins Østflandern, ved Fl. Schelde, med
6,000 Indb.. berømt ved det Slag, hvori Prins
Eugen og Marlborough 1708 her beseirede
Franskmændene under Hertugerne af Bourgogne og
Vendôme.
Oudinot (udt. Udinaa), Charles Nicolas, Her
tug af Reggio. fransk Marskal, f. 1767, d. 1847,
sluttede sig med Begeistring til Revolutionen og
avancerede efterhaanden til Divisionsgeneral. 1800
var han Chef for Generalstaben i Italien og kom??
manderede 1805 med Udmcerkelse et GrenaderkorPs
ved Austerlitz. Efter senere at have udmcerket sig
bl. a. ved Friedland var han under Kongressen i
Erfurt Kommandant i denne By, aabnede 1809
Felttoget, flog Østerrigerne ved Pfaffenhofen og
var i Mai med ved Indtoget i Wien, blev efter
Slaget ved Wagram Marstal og fik 1810 det
Hverv-at bescrtte Holland. 1812 var han en kort
Tid Guvern??r i Berlin, deltog derpaa i Toget
til Rusland og fik det Hverv at dakke Overczangen
over Bereszina. 1813 kjcempede han med ved
Bantzen og Leipzig; 1814 sluttede han sig efter
Napoleons Abdikation til Bourbonerne og blev
Pair og Statsminister. Da han under de 100
Dage forholdt sig rolig paa sine Godser, fik han
efter den anden Restauration flere hpie Embeder.
1823 lommanderede han et Armekorps paa Toget
mod Spanien, sluttede sig 1830 til lulirevolutio
nen og blev til BelMning Storkansier ved LEres??
legionen og Guvern??r for Invalidehotellet. —
Hans Søn Nicolas Charles Victor
Oudinot, Hertug af Reggio, f. 1791, d. 1863,
deltog efter 1809 i KeiserdMmets Felttog, blev
1824 Brigadegeneral, kjcrmpede derpaa med Ud
maerkelse i Algier og avancerede til GeuerallM
nant. 1842 blev han Medlem af Deputeret
kammeret, hvor han HMe til venstre Centrum;
1849 kommanderede han Erpeditionen til Kirke
staten og ledede Roms Beleiring, var Medlem af
den konstituerende og den lovgivende National??
forsamling og fpgte 1851 at modscrtte sig Stats
kupet, hvorfor han senere stod i Unaade hos Na
poleon den tredie.
Oudry (udt. Udri), Jean Baptiste, fransk
Dyremaler, f. 1686, d. 1755, forsagte sig f^rst som
Portræt- og Historiemaler, men gik senere over
til udelukkende at fremstille Dyr og opnaaede stor
Berømmelse for sine Billeder af Hunde, Ræve,
Hjorte osv. Til den berømte Pragtudgave af
Lafontaines Fabler, som Montevault 1755
foranstaltede, leverede han over 150 Tegninger, der blev
stukne i Kobber under Cochins Ledelse.
Ouessant, en liden Ø udenfor Vestkysten af
Bretagne i Frankrige, er beboet af Lodser og
Fiskere. I dens Nærhed stod 27de Juli 1778 et
blodigt Sjøslag mellem Englænderne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
