Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Palm, Johann Philip - Palma (Ø) - Palma (By) - Palma, Jacopo, med Tilnavnet il Vecchio. — Jacopo Palma, il giovane, ogsaa kaldt Palmetta - Palma di Montechiaro - Palmblad, Vilhelm Fredrik - Palmcrantz, Helge - Palmefamilien. — For de enkelte Slægter og Arter henvises til de særskilte Artikler om enhver af dem - Palmella, Don Pedro de Sousa-Holstein, Hertug af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angreb paa Napoleon og Franskmændene, særlig de
franske Troppers Opførsel i Baiern. Skriftet var
angivelig ikke trykt paa Palms Forlag, men kun
af ham expederet pr. Kommission. Da
Franskmændene fik Kundstab om dets Tilværelse, blev
Palm arresteret, stillet for en Krigsret og dømt
til Døden, uagtet han i de faa Forhør, det blev
ham tilladt at tale sin Sag, troede at have lagt
sin Uskyldighed klart for Dagen. 26de Aug. blev
han skudt. Senere er det godtgjort, at
Flyveskriftet virkelig var forlagt af Palm; som dets
Forfatter nævnes forskjellige, uden at det endnu
er godtgjort, hvem det virkelig var.
Palma, en af de til Spanien hørende
kanariske Øer, 671 km.² stor, med 32,000 Indb., er
bjergfuld og tildels frugtbar, navnlig skikket for
Vinavl, og har store Skove af nyttige Træsorter.
Hovedstad Santa-Cruz med 5,000 Indb.
Palma, By og Hovedstad paa den spanske Ø
Mallorca, med 55,000 Indb., er Øens vigtigste
Handelsplads og Sæde for en Biskop. Den har
flere høiere Undervisningsanstalter, endel pragtfulde
Bygninger, god Havn og betydelig Skibsfart.
Palma, Jacopo, med Tilnavnet il Vecchio
(d. e. den ældre), italiensk Maler i det 16de Aarh.,
d. 1528, var Giov. Bellinis Elev og forstod
især med Mesterskab at fremstille kvindelige
Figurer. Hans Hovedverk er den hellige Barbara
i Kirken Sta. Maria Formosa i Venedig. Han
var ogsaa en ypperlig Portrætmaler. — Jacopo
Palma, il giovane (den yngre), ogsaa kaldt
Palmetta, f. 1541, d. 1628, skal have været en
Brodersøns Søn af den foregaaende. Han uddannede
sig i Rom, idet han især tog Rafael og Michel
Angelo til Mønstre, men vendte sig senere til
Tintorettos Retning. Hans bedste Arbeider er
„Korsets Opdagelse“ i Urbino og „Dommedag“ i
Dogepaladset i Venedig.
Palma di Montechiaro, By i den italienske
Provins Girgenti, paa Sydkysten af Sicilien,
med 14,000 Indb., Svovlgruber og Dyrkning af
Vin samt udmærkede Mandler.
Palmblad, Vilhelm Fredrik, svensk Digter og
Videnskabsmand, f. 1788, d. 1852, studerede i
Upsala, hvor han tidlig sammen med jevnaldrende
Venner dyrkede literære Sysler, og hvor han
1810 kjøbte det akademiske Bogtrykkeri. Herfra
udgav han Atterboms Tidsskrift „Phosphoros“
og senere „Svensk Literaturtidning“ (1813—24),
i hvilke han selv sammen med Atterbom og
Hammarskiöld var den flittigste Medarbeider og ved
sine skarpe og slagferdige Kritiker viste sig som
„Fosforisternes“ dygtigste Polemiker. 1822
habiliterede han sig som Docent i Upsala, hvor han
senere blev Adjunkt i Historie og 1835 Professor
i græsk Sprog og Literatur. Af hans
videnskabelige Skrifter kan især nævnes „Handbok i
physiska och politiska geografien“ (5 Bd., 1826—27),
som endnu staar uovertruffen i den svenske
Literatur, og „Grekisk Fornkunskap“ (2 Bd., 1842—45);
af hans digteriske Frembringelser er Romanerne
„Familjen Falkensvärd“ (1844—45) og „Aurora
Königsmark“ (1846—51) de betydeligste. Fra
1835 var Palmblad Redaktør af det værdifulde
Samlerverk „Biographiskt Lexikon öfver
namnkunnige Svenska Män“.
Palmcrantz, Helge, svensk Tekniker, f. 1842,
d. 1880, kom 1860 til Stockholm, hvor han fik
Plads som Lærling paa et mekanisk Verksted. En
Ven af hans Fader blev imidlertid opmærksom
paa hans sjeldne Evner og forstrakte ham med
Midler til at gjennemgaa et Kursus ved det
teknologiske Institut. Efter tilendebragte Studier
lykkedes det ham ikke at faa nogen Ansættelse,
hvorfor han vendte tilbage til Hjemmet. Her
lagde han sig med Iver efter at udtænke nye
Opfindelser, og den første Frugt af hans Forsøg var
en ny Geværmodel. Hvad der imidlertid har
forskaffet ham et berømt Navn, er Opfindelsen af
den efter ham opkaldte Kuglesprøite, som nu er
indført i flere europæiske Lande (se under Art.
Mitrailleuse).
Palmefamilien, en eiendommelig Familie af
de enfrøbladede Planter, som næsten udelukkende
forekommer i de tropiske og subtropiske Lande.
De fleste Palmer er høie Træer med ugrenet,
slank Stamme, der oventil bærer en Krone af
store, smukt formede, altidgrønne Blade; mellem
disses Stilke hænger Blomsterne og Frugterne
ned, oftest i store Klaser. Bladene er i de fleste
Tilfælde dybt delte, undertiden forsynede med
Torne og altid af en haard, træagtig Textur.
Stammen er enten ru og knudret eller glat og alene
forsynet med Ringe efter de affaldne Bladkredse.
Blomsterne er i Regelen hverken store eller
udmærkede ved nogen særlig Skjønhed, men
forekommer derimod ofte i et overordentlig stort
Antal; de er dels Enbo-, dels Tveboblomster.
Frugten er en Stenfrugt med et kjødagtigt eller
trevlet Yderdække, som omslutter en tyk, haard Skal,
hvori der igjen findes en æggehviderig Kjerne.
Man kjender hidtil 600 Palmearter, som med
Undtagelse af ca. 40 alene forekommer mellem
Vendekredsene og giver de tropiske Landes
Vegetation deres eiendommelige Præg; i størst Antal
forekommer Palmerne i den varme Del af
Amerika samt i Sydasien og paa de dertil hørende
Øer. I Europa findes kun en virkelig vildt
voxende Art, nemlig den almindelige
Dvergpalme, som voxer i Middelhavslandene og naar
en Høide af ½ til henimod 1 Meter. I
Spanien forekommer Daddelpalmen, som
imidlertid ikke hører hjemme i Europa, men er
overført fra Nordafrika. For de tropiske
Verdensdeles Beboere, som i Regelen staar paa et temmelig
primitivt Standpunkt i Kultur, er de forskjellige
Palmearter af overordentlig Vigtighed. Frugten af
mange Arter er velsmagende og nærende; ligesaa
spises Marven af Sagopalmen og de inderste,
spæde Blade (Palmekaal) af enkelte andre
Arter; af fleres Saft tilvirkes en lædskende og
berusende Palmevin. Stammer af de større
Palmer giver Bygningstømmer m. m., Bladene
tjener til Materiale for Fletverk samt paa flere
Steder til Skrivemateriale; det trevlede
Frugtdække af Kokospalmen samt Bladstilkenes
Trevler hos flere Arter til Materiale for Matter.
Touge osv. Olie og Vox vindes af flere
Palmearter. — Med Hensyn til de enkelte Slægter og
Arter af denne omfangsrige Familie henvises til
de særskilte Artikler om enhver af dem.
Palmella, Don Pedro de Sousa-Holstein,
Hertug af, portugisisk Statsmand, f. 1786, d. 1850,
gjorde sig først bekjendt ved den Fasthed,
hvormed han personlig imødegik Napoleons Paastand
om, at Portugal skulde gaa op i Spanien, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
